Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Lidt Udover Det ...
Lidt Udover Det Sædvanlige billede

Børnene Fra Sølv...
The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Arthur Og Minimoyserne

14. september 2007 af Jesper Poulsen

4 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Arthur Og Minimoyserne billede

Forestil dig at du var 2 mm høj...

En rigtig 10-årig knægt ser naturligvis op til sin bedstefar og alle hans historier og bedrifter – også selvom nogle af dem er nedfældet eller fortalt i en rus. Arthur er på sommerferie hos sin bedstemor – bedstefaren er forsvundet – og har travlt med at nærstudere den gamles arkiver. I mens tyder alt på at bedstemorens hus må overdrages til en lokal gnier, da penge er en mangelvare derude på landet. Arthur læser en gammel bog, hvori det står beskrevet hvordan bedstefaren gemte en fantastisk rubinskat hos et folk kaldet minimoyserne. Arthur er imidlertid den eneste der tror på den vrøvlehistorie, og giver sig derfor i kast med at opsøge minimoysernes land.

En minimoyser er en blot 2 mm høj skabning som lever godt gemt i baghaven, og det kræver da også at Arthur selv bliver forvandlet til en minimoyser før eventyret kan begynde. Han lærer hurtigt Beta og Selenia at kende. Sidstnævnte er prinsesse og datter af selve kongen i minimoyseres land. Ingen jagt på rubinskatten uden en ond modherre, i skikkelse af Maltazard. En grisk og skruppelløs modstander, som naturligvis selv ønsker sig magten over matriklen. Fart, spænding og meget mere venter forude, hvor Arthur kommer til at opleve meget mere end han nogensinde havde kunnet forestille sig.

Et væld af skøre og sære væsner står i kø for at gøre sit indtog i minimoyser-filmen. Nogle mere vellykkede end andre, og nogle med mere sidestykke end andre. Det står dog ikke til diskussion at det er verdensstjerner som er headhuntet til at give stemme til de mange underlige væsner. Fra rocken og poppen og rappen, leveres så tunge skyts som David Bowie, Madonna og Snoop Dogg. Mens man er mere vant til et cast af navne som Robert De Niro, Harvey Keitel, Chazz Palminteri, Emilio Estevez, Anthony Anderson og Jason Bateman. Som de “levende” mennesker finder man blandt andre aldrende Mia Farrow og den her-og-der-og-alle-vegne-nærværende barnestjerne Freddie Highmore, som Arthur. Freddie Highmore er vel en slags Dakota Fanning som dreng – eller en slags nutidens Macauley Culkin. Hvad der startede med slettede scener i Walking On The Moon i 1999, endte med en helt igennem memorabel indsats overfor Johnny Depp i “Finding Neverland” og så gik det stærkt... Hovedroller i “Sandtrolden” - og endnu en gang over for Johnny Depp i “Charlie Og Chokoladefabrikken” via “A Good Year” sammen med Russell Crowe og så altså her som Arthur. Der lover med andre ord en lys fremtid for Highmore, som i 2008 bl.a. kan opleves i adventurefilmen “The Spiderwick Chronicles”.

Luc Besson, som jo nok mest er kendt for sine actionfilm, har her begået en børnefilm som nok skal få de mindste op af stolen. Og når jeg siger de mindste, så kniber det nok med interessen blandt børn som står lige på tærsklen til teenage-årene. Arthur Og Minimoyserne bliver i længden for nuttet og ligetil – og man har svært ved at se at den skulle være en ligeværdig kombattant i forhold til markedets øvrige luner. En solid opbygning af plot og handling, siver lige så stille ud i det forudsigelige og hæderlige, uden at være prangende.

På baggrund af at filmen dels er animeret (når man når til minimoysernes verden) og at den har været så opreklameret som det er tilfældet, så kan det undre at ekstra materialet er stort set uden fyldest. Den sædvanlige stak reklamer for andre film, en enkelt musikvideo og et interview med Arthur/Highmore er alt hvad der har kunnet skrabes sammen til. Med mindre man tillægger det værdi med tilvalget af danske stemmer, i øvrigt udført af Mick Øgendahl, al agami, Lars Mikkelsen, Mille Lehfeldt, Jesper Asholt, David Owe og Pernille Vallentin Brandt.

Underholdningen er da hjemme, men nogen klassiker eller must-see-again er der så langt fra tale om.

Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Scanbox.

Titel: Arhur Og Minimoyserne
Original Titel: Arthur Et Les Minimoys
Premieredato: 4. september 2007
Instruktør: Luc Besson
Skuespillere: Freddie Highmore, Mia Farrow, David Bowie, Madonna, Robert De Niro, Snoop Dogg, Harvey Keitel, Emilio Estevez
Spilletid: 99 min.
Selskab: Europacorp, avalance Productions, 2006
Genre: Familie





banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...