Skriv en kommentar
Filmen er anden del i Per Flys planlagte trilogi om de tre store klasser i det danske samfund. Første film i trilogien var ”Bænken” (2000), der foregik i underklassen. I ”Arven” er det overklassen der behandles.
ON-Z: Temaet i ”Arven” synes at være ”se hvor galt det kan gå, hvis man laver de forkerte prioriteringer under de forkerte omstændigheder”. Men nogen vil måske snarere se filmens tema som ”se hvor slemt det er at være rig og have så mange penge”. Har I haft nogle overvejelser om farerne for at publikum fejltolker filmen?
Ghita Nørby: Man kan sige, at de penge vi taler om her er det, der hedder ”gamle penge”. Det er arvede penge, så det er inde i deres kultur. Det er ikke penge de tænker på at de har. Det er et liv, der er lige så almindeligt for dem som vores liv er for os. Så i stedet for at ryge ind i klicheerne, så har vi taget de her mennesker alvorligt i deres grundstruktur.
Ulrich Thomsen: Det handler jo egentlig heller ikke om penge. Det er jo menneskelige problemer personerne har, problemer med kærlighed og pligter. Der er ikke noget tidspunkt, hvor der egentlig bliver talt om penge. Men det er jo faren ved overklassen for den har den kliché på sig og der er sikkert nogen, der vil tolke filmen sådan, og det skal de sådan set have lov til.
ON-Z: ”Arven” er jo i bund og grund en eksistentialistisk film – det handler hele tiden om prioriteringer, om at foretage en lang række valg. Christoffer bliver sat i situationer hele tiden, hvor han må prioritere mellem familien og kærligheden – det nedarvede ansvar og det ansvar han selv har skabt sig som menneske. Kan man i det hele taget vælge mellem de to ting?
Ghita Nørby: Det kan man jo ikke uden at tabe én af delene.
Ulrich Thomsen: Det er jo i hvert fald det filmen påstår. Det er ligesom præmissen for filmen og det, der er dramaet i det hele – at den ender som den ender. Men forhåbentlig kan man forstå hvordan den ender. Det er det vigtigste.
ON-Z: Til tider sidder man og undrer sig lidt om Christoffers motiver og den måde han foretog sine valg på. Ved handlingens begyndelse har han tidligere været inde i firmaet og er kommet ud af det igen, og i begyndelsen af filmen siger han også fra overfor moderen. Men så skifter han pludselig mening og kaster sig ind i firmaet med liv og sjæl. Hvad er det for en forandring der sker med ham?
Ulrich Thomsen: Han tror jo han kan styre det. Han er født ind i den her familie og han har evnerne. Faderen dør, og lige pludselig handler det om hele familien og virksomheden og flere tusind mennesker, der står og er ved at miste deres arbejde. Christoffer ved at han kan gå ind og redde det. Og han har jo også noget i generne.
Ghita Nørby: Der er også en anden ting i det, nemlig det at Per Fly har valgt at lade Christoffer være gift med en skuespiller, altså med et kreativt menneske. Og man må sige, at Maria giver to år af sin egen dyrebare tid og kaster sit liv ind i det sammen med Christoffer. Og der gælder det jo også om at blive modtaget menneskeligt, og det bliver hun ikke. Der bliver ikke taget ordentligt imod hendes offer. Der er ingen, der rigtigt fatter hvad det er hun gør. Det er som om det skal være indlysende at hun gør det. Især fra moderens synspunkt. Moderen har levet hele sit liv i det miljø og hun kan slet ikke se andre måder at leve på. Hun har ingen fornemmelse af, hvad det er for et offer Maria bringer. Hun har måske en instinktiv fornemmelse af at en kunstner, et kreativt menneske, umuligt kan passe ind i det liv. Og et eller andet sted har hun måske ret. Det er svært at forene et skuespillerliv med et ”Christoffer-liv”. Der skal meget forståelse og modenhed til at kunne få sådan noget til at lykkes.
ON-Z: Moderen er en utrolig vigtig karakter for filmen. Hun er en vigtig katalysator for handlingen og kommer ind og påvirker Christoffer på nogle meget væsentlige tidspunkter i filmen. Er blod tykkere end vand for hende eller ville hun have valgt svigersønnen Ulrik til at lede firmaet hvis han havde haft de ”evner” hun taler om? Er familien i dette tilfælde blevet en omskrivning for firmaet? Kan de to ting overhovedet adskilles?
Ghita Nørby: Familien og firmaet er integreret. Og så er der det, at en søn er vigtigere end en svigersøn. Det er klart at for moderen er Christoffer det eneste indlysende valg. Hvad hun havde gjort hvis nu svigersønnen havde været fabelagtig er i den forbindelse en hypotese, for det er han ikke. Det er ikke det filmen handler om.
ON-Z: I hvor høj grad har den sociale arv noget at sige, og i hvor høj grad er det Christoffers egne beslutninger som menneske, der betyder noget for den retning han bevæger sig i?
Ulrich Thomsen: Det betyder meget. Næsten det hele.
ON-Z: På den måde er titlen jo dobbelttydig – arven som noget rent konkret, men også som et socialt aspekt, noget han ikke kan løbe fra.
Ulrich Thomsen: Ja helt klart. I filmens begyndelse er det jo faderens penge han har lavet sin restaurant for, og det er på grund af den sociale arv at han gør som han gør.
Ghita Nørby: Jeg tror også moderen har en fornemmelse af, at der findes nogle kræfter i Christoffer, som er det der skal til i situationen. Det skulle ikke undre mig at hun havde fundet en anden udvej hvis Christoffer havde vist sig ikke at have evnerne. Men nu har hun en søn, der passer totalt ind i det. Og så er hun et menneske der ikke er i tvivl. Det er ganske forfærdeligt – mennesker der ikke er i tvivl.
