Romantix er forelsket. Desværre er han forelsket i den græske prinsesse Irina, og hvilket håb har en fattig galler om at vinde en kvinde, der ud over at være uopnåelig tilmed er blevet lovet væk til Cæsars søn Brutus?
Heldigvis for Romantix er hans kærlighed gengældt, og i ledtog med sin far, kongen af Grækenland, får Irina en god ide – hvad nu hvis hun lover sig selv væk til vinderen af de olympiske lege, og så selvfølgelig håber på at Romantix er mand for at vinde legene.
Romantix allierer sig med Asterix, Obelix og Miraculix, der som den gallisk-romerske delegation begiver sig afsted til legene i sikker forvisning om at de nok skal vinde, de har jo trylledrikken.
Desværre for gallerne bliver brug af trylledrikke pludselig forbudt ved de olympiske lege, og så ser det hele pludselig sort ud – for hvordan skal gallerne pludselig kunne vinde over de bedst trænede atleter i hele det romerske rige?
Asterix og de olympiske lege har kostet intet mindre end 80 mio. Euro at producere. Det gør den til en af de dyreste europæiske film nogensinde – og efter rulleteksterne er rullet hen over skærmen kan man desværre kun konstatere at det desværre også har været et umådeligt spild af penge, tid og kræfter. Til fordel for effekter og platte indslag er der blevet gjort køb på det Asterix-univers som vi kender og elsker. Filmen er en lang række af tåbeligheder krydret med middelmådigt skuespil og kendisser på parade.
De kvaliteter der fandtes i den første Asterixfilm er væk, og der er ingen oprigtighed at spore i forhold til det litterære ophav.
Det er dog ikke helt utænkeligt at de mindre børn til en vis grad vil more sig over løjerne, selv om langt størstedelen af filmens indhold vil gå tabt her. Det er synd at man har taget en af vores tegneserieikoner og gjort ham så indholdløs som det er sket i Asterix og de olympiske lege. Karakteren 2 gives for de flotte effekter og for de små øjeblikke, der er værd at se i filmen.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Sandrew Metronome.