Skriv en kommentar
Vokset og opdraget hos sin bedstefar, har Milo Thatch hele sit liv hørt eventyrlige historier om det forsvundne rige Atlantis. Nu hvor hans bedstefar er borte, er Milos største ønske at finde Atlantis og bevise at hans bedstefar havde ret i, at det ikke kun er en myte. Da muséet, som Milo arbejder på, afviser at hjælpe ham med at få stablet en ekspedition på benene, får Milo tilbudt hjælp af Preston B. Withmore, en ven af hans afdøde bedstefar. Henrykte Milo tager imod den lovede hjælp og før han ved det, er han om bord på en u-båd og på vej til Atlantis. Med ham er et nøje udvalgt hold af eksperter, deriblandt Kaptajn Rourke, den mystiske, smukke Helga Sinclair og jord-specialisten Muldvarp.
Men rejsen til Atlantis viser sig at være fuld af både ventede og uventede farer. Takket være Vogternes bog, kortet over vejen til Atlantis, er Milo forberedt på nogle af de risici som missionen indebærer. Men han får overraskende problemer, da han endelig ankommer til det forsvundne rige. For riget er ikke kun stadigvæk intakt og beboet; det er også meget værdifuldt. Atlantis rummer en krystal der besidder en mægtig livskraft, som nogle vil gøre alt for at få fingrene i...
Atlantis er endnu én i en lang række animerede film, som Walt Disney Pictures har produceret i det sidste halve århundrede. Men den er også et godt eksempel på deres stræben efter at overgå sig selv hver gang. I Atlantis er noget af det første man bemærker det store Cinemascope billede format. Det er næsten umuligt at overse, når man flere gange i løbet af filmen nærmest føler at man letter og flyver sammen med personerne i filmen. Det er en oplevelse næsten Planetariet værdig, når man først har levet sig godt ind i filmen.
Men Atlantis er ikke kun en god film på grund af dens billede format. Det bliver tydeligt for én, at der er blevet lagt et stort arbejde i filmen, når man bliver introduceret for Atlantidernes sprog. Den er blevet udarbejdet af en sprogforsker, og det er imponerende at skaberne af filmen har gået så meget i dybden med detaljerne i Atlantis, at de har sørget for at der blev opfundet et helt nyt sprog til filmen. Det eneste ærgelige i denne sammenhæng er det, at man ikke bider så meget mærke til det i selve filmen. Det kunne for mit vedkommende ligeså godt have været noget meningsløst volapyk. Derfor forekommer arbejdet med Atlantidernes sprog desværre at have været et spild af ressourcer.
Men projektet er ambitiøst, uden tvivl. Persongalleriet dækker over mange flere personligheder end man er vant til og gør det derved let at finde én, som kan holde ens interesse fanget. Det er også underholdende at se, at mange af personerne i filmen tydeligvis er inspireret af andre film og endda skuespillere, heriblandt Stargate. Men efterhånden som man opdager flere småting, som synes ‘lånt’ andetsteds fra, kan man ikke undgå at blive små irriteret over den manglende originalitet.
Dog vil jeg langt fra anbefale, at man holder sig fra Atlantis. Selv om den ikke er original er filmen yderst spændende. Og er man ikke særlig glad for action og eventyr, så vil man nok kunne nyde de flotte billeder og de dygtige skuespilleres stemmer som er lagt til. Atlantis er sjov, fræk og fængslende. Derfor får den 4 velfortjente stjerner.
