Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Børnene Fra Sølv...
Børnene Fra Sølvgade billede

Lidt Udover Det ...
The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Bang Plukker Kameler

5. marts 2012 af Jesper Poulsen

4 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Bang Plukker Kameler billede

Et underfundigt show om os selv, vores ego og vores ulastelige evne til at pege fingre...

At plukke kameler? Ja, hvad betyder det egentlig. Der er naturligvis tale om en sammensmeltning af begreberne at plukke en høne og sluge en kamel. Det første gør vi gerne, plukker en høne med de personer som ikke gør det samme som os selv – omvendt er vi ikke meget for at sluge en kamel, for det er jo et tegn på at vi har indset at vi selv har begået en fejl. Vi vil rasende gerne strømline andre så de er nøjagtig som os selv, men ville det ikke være frygtelig kedeligt hvis alle var ens?

Dette forholdsvis eksistentielle spørgsmål behandles via en lang række input, som igen stiller spørgsmål. Er bøffer egentlig noget at råbe hurra for? Når dværge skal, foregår det så på det lille hus? Var der joints og porno involveret i World Trade Center-tragedien? Og er det nu også så slemt at gå på café med Suzuki-Torben?

På sin sædvanlige iagttagende facon, krydret med en underfundig og lettilgængelig levering af jokes på stribe, er Carsten Bang back in business. Vi kender ham fra adskillige comedy-sammenhænge som Fem På Flugt, Talegaver Til Børn/Comedy Aid, Har Satan En Fætter?, Bang, Jeg Er Død, Stand-Up.dk og gennem flere af Jan Gintbergs satire-tv-shows og endda også fra Erik Clausen-filmen Villa Paranoia. Det skal ikke være nogen hemmelighed at Carsten Bang er en af mine absolutte favoritter i comedy-genren, for ikke mange andre kan levere hverdagsobservationer så grotesk og undrende som ham. Frikadeller og rødkål kan blive sjovt i Hr. Bangs nærvær, så intet går ram forbi.

Med sig på scenen denne gang har Carsten poeten Vagn Remme, som fungerer som et lyrisk modspil til Carstens betragtninger. Så fra tid til anden kigger Vagn lige forbi og oplyser salens tilhører med et digt. Men det er nu stadig Carsten som er i absolut centrum, og alt fra dum-dum kugler til Tupperware-demonstrationer får en på hatten. Og var det så egentlig Anders Breinholt eller Anders Breivik som stod bag masskaren i Norge? Og går Carsten rent faktisk og tisser i andres sko? Du vil blive oplyst om ting du slet ikke vidste at du manglede svar på, og det er alt sammen påpeget med lige dele alvor, sarkasme og ironi. Stof til eftertanke, men på en særdeles sjov måde.

Når Casten Bang plukker kameler sker det med en dejlig tråd gennem alskens emner akkompagneret af sikre punchlines og latens-humor, og en behagelig interageren med publikum. Er der mon nogen blandt publikum som vasker den i hånden? Ja, Toyota'en sgu da... Showet er helstøbt og særdeles underholdende og får herfra 4 fine stjerner.

Ekstra materialet består af en oversigt over Vagns tekster, så man kan genlæse de digte som han går på scenen med. Man kan også vælge kommentatorspor til selve showet. En usædvanlig feature i denne udgivelsessammenhæng, men hvis man giver det en chance, så får man mange guldkorn og tanker bag showet, når Bang og Remme voice-over'er sig gennem Plukker Kameler.

Dvd'en er venligst stillet til rådighed af:
Scanbox.

Titel: Bang Plukker Kameler
Original Titel: Bang Plukker Kameler
Premieredato: 28. februar 2012
Skuespillere: Carsten Bang, Vagn Remme
Spilletid: 85 min.
Selskab: FBI, Postyr, 2011
Genre: Humor






banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...