Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Børnene Fra Sølv...
Børnene Fra Sølvgade billede

The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Bare Witness (VHS)

25. juli 2002 af Uffe Karlsson

0 stjerner Skriv en kommentar

Bare Witness (VHS) billede

Daniel Baldwin og Angie Everhart klæder hinanden af til skindet i erotisk thriller der oser af hed sex og klicheer....

Sex og porno i den bløde ende af skalaen er det egentlige omdrejningspunkt i thrilleren "Bare Witness", der måske skulle have været skrottet længe inden man begyndte indspilningerne.

Den smukke Julie Spencer ( Catalina Larranaga ) arbejder som luder for den småfede alfons Max "Slim" Reuter ( Joe Costanza ). Hun har en drøm om at lave en tv-dokumentar om sig selv. Derfor lader hun altid et videobånd køre, når hun har sex med en kunde. Hos en kunde viser det sig at blive fatalt. Mens hun er hos kunden Gav Reed ( Mark Sivertsen ), får han nemlig besøg af sin chef Evan MacKenzie ( Ian Hunter ). Hun bliver smidt udenfor, mens båndet stadig kører. Indenfor aftaler Gav og Evan et lejemord på den kommende borgmester Mary Washington ( Angela Sargeant ), som vil forbyde kasinoer og spil i byen. Det er ikke godt for Evan MacKenzies position, da han er ved at bygge et stort kasino lidt uden for byen.

Tunge sager at have på et videobånd. Julie bliver snart efter likvideret, hvorefter den suspenderede detektiv Killian ( Daniel Baldwin ) sættes på sagen. Han får hurtigt nok at se til med at beskytte Julies bofælle Carly Marsh ( Angie Everhart ), som også arbejder for Max "Slim" Reuter, dog med et mere sobert job som bartender. Hun kommer naturligvis også i den udsøgte risikogruppe da båndet selvfølgelig stadig ikke er fundet. Der opstår selvfølgelig snart mere end bare platoniske følelser mellem Carly og Killian, som inden længe får mere end et mord at tage sig af. Videobåndet dukker selvfølgelig op hen af vejen, og så går jagten ind for at indholdet ikke skal komme i de forkerte hænder, og dermed ud til offentligheden. For sker det, er Evan Mackenzies position alvorligt på spil.

Lad mig sige det med det samme. Dette er den mest gennemført elendige film, der har ramt hylderne i den lokale videobiks i mange år. Manuskriptet kan nu heller ikke have været svært at skrive. Man tager et par hede sexscener, en række kliche-dialoger, en suspenderet strisser der får noget kørende med den pige han skal beskytte og et videobånd der havner i de forkerte hænder. Så har man "Bare Witness". En film der er fuldstændig potens- og spændingsforladt. Et 2-årigt barn kunne nemt have fundet på et mere interessant manuskript med hjælp fra vennerne i sandkassen.

Det gør det heller ikke bedre at "Bare Witness" er fyldt med fejl af den pinlige slags. På et tidspunkt trækker detektiv Killian sin pistol som reaktion på lyden af et skud. Problemet er bare at han nærmest har trukket pistolen før skuddet har lydt. Et andet eksempel er da han slår bykongen Evan MacKenzie i gulvet, selv om det tydeligt kan ses at han ikke rammer. Men det er fejl der kunne være undgået, hvis man havde taget redigeringsarbejdet mere alvorligt. For det meste er småfejl, der ikke havde været at se ved en ordentlig klipning. Samtidig virker det som om man har ansat det lokale spejderkorps til at stå for kameraføringen. Flere steder fungerer den slet ikke, og ligner mere uddrag fra en dårlig tv-serie.

Skuespillet er heller ikke værd at skrive hjem om. Ud over de 2 hovedrolleindehavere Angie Everhart og Daniel Baldwin, får man mistanke til at skuespillerne er fundet i en amerikansk pornofilm af værste skuffe. De spiller simpelthen så dårligt at man mest af alt får lyst til at kigge den anden vej, når de er på skærmen. Det smitter selvfølgelig af på Everhart og Baldwin, der heller ikke står for deres største præstationer i karrieren.

Mange dialoger i "Bare Witness" er replikker man har hørt utallige gange før i tv-krimier op gennem 80'erne og 90'erne.

Lydsporet har man heller ikke været alt for heldige med. Der er momenter, hvor man faktisk tror at det er en rigtig pornofilm man har smidt i videomaskinen. Der er de samme dårlige replikker, elendigt skuespil samt lyd og musik man kun kan finde i en pornofilm.

Man kunne muligvis forestille sig at filmen har forsøgt at forarge og på den måde blive en blockbuster, ligesom det lykkedes for Paul Verhoeven med "Iskoldt Begær" for præcis 10 år siden. Ikke engang det lykkes her. Jo det skulle måske lige være at den er forargelig dårlig.

Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.

Titel: Bare Witness
Original Titel: Bare Witness
Premieredato: 17. juli 2002
Instruktør: Kelley Cauthen
Skuespillere: Angie Everhart, Daniel Baldwin, Catalina Larranaga, Mark Sivertsen, Evan MacKenzie, Lauren Reina, Joe Costanza, Ed Bernard
Spilletid: 85 min.
Selskab: Hemisphere Entertainment, Columbia Tristar, 2001
Genre: Thriller


banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...