I Gotham City kæmper Batman en hård kamp for at opretholde freden. I hans kamp imod bæstet Gorilla Grodds udløses en tidsmaskine og Grodds og Batman og alle de andre superskurke sendes tilbage i tiden til middelalderens Japan. Her ophøjer Jokeren sig selv til baron, og fortsætter sin evige kamp imod Nattens Rider, der her i det gamle Japan er en mægtig krigsherre. Det bliver en vild kamp imod Jokeren, Two Face, Pingvinen, Harly Quin og Poison Ivy. Heldigvis får Batman hjælp fra både Robin, Cat Woman og Red Robin. Det hele ender i et mægtigt slag, hvor kæmpe robotter brydes imens klipper knuses, og tidslinjen er i fare for at blive omskrevet.
Batman har igennem de sidste mange år optrådt i mange forskellige stilarter og i forskellige sammenhæng. Mange tegnere har portrætteret ham, og han har gæsteoptrådt sammen med mange karakterer lige fra Predator til Jack The Ripper over Judge Dreed og diverse andre superhelte. I Batman Ninja optræder han som Samurai i det gamle Japan, og denne rolle passer faktisk godt til karakteren. I det hele taget er man sluppet godt fra at overføre alle personlighederne til denne nye stil, og flere af skurkene, blandt andet Jokeren er virkelig helt fantastisk psykopatisk med et samurai sværd i hånden, og den sidste kamp imod Batman, er da også ret så intens og vild.
Det hele er tegnet i bedste Manga stil, og det var næsten også på tide at man tog springet og præsenterede en Batman historie i den tegnestil. Det er klassisk og lige efter bogen, og det hele er imponerende tegnet og sat sammen. Der er smæk på fra start til slut, og de sidste 20 min ender i et Transformer agtigt klimaks hvor alle skurke transformere deres fæstninger om til kæmpe robotter, den ene mere vild end den anden. De danner fælles front imod Batman og hans hær, der både består af Robin, og 1000 vis af flagermus og dresserede aber. Det hele bliver næsten for meget, og som tilskuer taber man lidt pusten og overblikket. Dette er filmens største svaghed, og er desværre med til at gøre den en anelse upersonlig og uvedkommende.
Er man fan af Batman og hans slæng, og vil give han en chance i denne Manga fortolkning vil man langt hen af vejen få en på opleveren, i denne flot tegnede action udgave af Batman Ninja.
Ekstramateriale.
Det er muligt at se 3 små programmer om tilblivelsen af filmen, og om den Japanske tegnestil kontra den vestlige.
Korte men spændende programmer.
Det er muligt at se Batman Ninja med forskellige synkroniseringer på nær Dansk. Det er naturligvis muligt at se filmen med Danske undertekster.
De animerede billeder står knivskarpt på denne flotte Blu-ray udgivelse.
Batman Ninja er venligst stillet til rådighed af Twentieth Century Fox Home Entertainment Warner Bros.