Prinsessedrømme plager den lidt ensomme og bøjleramte 12 årig Mona, og hun må selv tjene til diverse konkurrence, da moren Nedra (Linda Hart) ikke viser interesser overhovedet, og kun føler sig fremmed for sin datter, i stedet for at imødekomme hendes interesse.
Så vejen er lang for Mona, men da hun møder Ruby i skolen, finder hun sin trøst og sjæleven.
Tiden går, 6 år ældre, uden bøjle, er Mona (Minnie Driver) og Ruby (Joey Lauren Adams) stadig uadskillelige, nærmest som en familie, begges store lidenskab, skønhedskonkurrencer, og nu er Monas drøm tætter på udlevelse. Bøjlen er væk, og hun har allerede vundet en del konkurrence. Hun er skånselsløs i sin indædt ambition om at nå den kronede top, og da hun en dag til sin store fortrydelse opdager at hun af svanger, må veninden Ruby træde til, og blive mor for den lille Vanessa (Hallie Kate Eisenberg), da reglerne for skønhedskonkurrencer proklamerer at man ikke må have båret titlen mor!
En lille letbenet sag, der også sparker lidt til tårekanalen på en sikker pigeaften, men uden de store faldballader, debuterer skuespilleren Sally Field på det store biograflærred. Der er meget god mening i filmen, men dens portrætter har ikke den store dybde, og noget forudsigeligt havner det hele ude i sødsuppen, hvor biddet mangler. Skuespillet er ganske jævnt, Minnie Driver (Mona) (”Owning Mahowney” m.fl.), Linda Hart (moren) (”Desperate Housewives”, ”Get Shorty” m.fl.) Hallie Kate Eisenberg (Vanessa) skiller sig lidt ud af mængden.
”Beautiful” stiller sine moralske spørgsmål, både på det at være et forbillede, som måske er et sterilt og falsk ideal billede for tidens unge, et glimmer prydet glansbillede af påtagethed, i stedet for det ægte og ærligheden. Og på at være et uelsket barn, om det at kunne elske andre, og bryde arven.
Filmen vil uden tvivl gøre sig godt hos pigerne, og de bløde drenge, den har kvaliteterne, og virker oprigtig og tro i sin tematiske fortolkning.
Intet ekstra materiale til dvd udgivelsen.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
On Air Video.