Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

The Crow
The Crow billede

Børnene Fra Sølv...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Beck 18: Pigen I Jordhulen

30. november 2006 af Kristian Jensen

4 stjerner Skriv en kommentar

Beck 18: Pigen I Jordhulen billede

Beck er tilbage med endnu en bizar mordgåde.

”Pigen i Jordhulen” er nummer to i rækken af i alt otte nye historier om den svenske politimand, Martin Beck, og hans hold af kompetente efterforskere. Denne gang begynder historien med, at en lille pige findes død i en jordhule i den lokale skov. Den retsmedicinske undersøgelse viser, at hun har været død i nogen tid, og hvad værre er, at hun er sultet ihjel. Martin Beck (Peter Haber) og hans kollega Gunvald Larsson (Mikael Persbrandt) bliver sat til at opklarer den bizarre sag, der bringer Beck helt til Berlin i hans søgen efter sandheden.
Personligt bliver Martin Beck sat på en hård prøve, da hans tidligere kollega og kæreste Lena Klingström (Stina Rautelin) vender tilbage til politienheden. Samtidig begynder Gunvald at genoptage hans forhold til sin søster Lillemor (Elisabeth Carlsson), der i den forrige film ”Skorpionen” spillede en stor rolle i historien.

”Pigen i jordhulen” er en selvstændig del af Beck serien, men for nye fans af serien vil jeg nok anbefale at se ”Skorpionen” inden man kaster sig ud i denne film, alene af den grund, at man bedre kan forstå sidehistorien om Gunvald og hans søster.
Instruktøren er igen Harald Hamrell, og endnu engang gør han et sublimt job. Hamrell behersker instruktørfaget på det fineste, og hans øje for spænding og filmisk timing er perfekt. Desværre bliver ”Pigen i jordhulen” tynget ned af en lidt gumpetung historie, der er alt for langsom om at komme i gang.
Skuespillet er glimrende. Peter Haber beviser igen at han er født til at spille rollen som den kompetente Beck. Mikael Persbrandt er stort set altid seværdig, og hans præstation i ”Pigen i jordhulen” er heller ingen undtagelse.
Elisabeth Carlsson giver en meget kort men kraftfuld præstation som Gunvalds søster, der pludselig må stå på egne ben, efter hendes mand begik selvmord i den forrige film. På birollelisten finder man endvidere Ingvar Hirdwall i rollen som Becks ukuelige og til tider øretæveindbydende nabo, der bare er kendt som Grannen. Ingvar Hirdwalls karakter, er efterhånden blevet synonym med Beck, og hans portræt af den stordrikkende nabo, er med til at give Beck serien et humoristisk pust, der gør, at man ikke drukner i Becks ellers så dystre verden.

”Pigen i jordhulen” er ikke helt på højde med den foregående film ”Skorpionen”, der udkom tidligere på efteråret, dertil er historien simpelthen for langsom. Skuespillet og instruktionen er derimod i top, og er man fan af Beck, er filmen et must.

Der er desværre intet ekstramateriale til filmen.

Billedformat: 16:9 anamorphic widescreen 1.77:1
Lyd: 5.1 Dolby Digital samt dts.
Filmen er tekstet på: dansk, finsk, norsk, engelsk og svensk for hørehæmmede

Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.

Titel: Beck 18: Pigen I Jordhulen
Original Titel: Beck 18 - Flickan I Jordkällaren
Premieredato: 5. december 2006
Instruktør: Harald Hamrell
Skuespillere: Peter Haber, Mikael Persbrandt, Marie Göranzon, Måns Nathanaelson, Ingvar Hirdwall, Lars Amble, Elisabeth Carlsson, Stina Rautelin
Spilletid: 92 min.
Selskab: Filmlance International AB 2006/Nordisk Film 2006
Genre: Thriller





banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...