Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

The Crow
The Crow billede

Børnene Fra Sølv...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Biograf anmeldelse

Being Julia

14. april 2005 af Ellen Norvang

4 stjerner Skriv en kommentar

Being Julia billede

Filmatisering af W. Somerset Maughans roman Theatre fra 1937 er en herlig film med en suveræn Anette Bening i hovedrollen.

Julia Lambert er en succesfuld skuespillerinde. På trods af hendes succes og al den ros hun får fra omverdenen føler hun sig presset af sin alder. Hun føler sig ikke nær så ung længere og synes hendes liv er gået i stå. For at forhindre sig selv i at føle sig gammel indleder hun en affære med en ung amerikaner, halv så gammel som hende selv. Han giver hende ny energi og lyst til at blive ved med at spille skuespil.
Den unge amerikaner, Tom, forelsker sig dog i en ung skuespillerinde og han beder Julia om, at hjælpe sin nye kæreste med at få et kunstnerisk gennembrud. Julia indvilger, men ikke helt uden bagtanker.

Helt fortjent var Bening nomineret til en oscar ved dette års uddeling, for bedste kvindelige hovedrolle. Hendes rolle er altdominerende og bærende for filmen fra start til slut. Hun giver filmen varme og tilføjer sin rolle elskværdighed.
Birollerne er perfekte valg. Jeremy Irons er den rolige og stabile ægtemand, der lever i et ægteskab med en kvinde han elsker og samtidig accepterer hendes sidespring. Den unge amerikaner, Tom, spilles af Shaun Evans der med sit naive udtryk giver modspil til den bestemte Julia Lambert.
Rollen som den unge skuespillerinde der skaber splid mellem Julia og Tom spilles af Lucy Punch. Hun er underfundig og pudsig og er med til at gøre filmen dejlig befriende.

Filmen er ikke proppet med spænding. Havde filmen varet en smule mere end den gør, ville man som publikum muligvis sidde og blive urolig på stolen. Handlingen er spinkel og bliver trukket ud i langdrag hen mod filmens midte. Men slutningen er morsom og absolut ventetiden værd.
Filmen falder ikke til jorden på grund af Benings slagkraftige rolle og de vittige replikker der til tider dukker op.

Dette er ikke bare endnu en film om 30’ernes England og miljøet omkring den øverste klasse. Dette er den evigt aktuelle debat om kvinders aldersfokusering og besættelse af ungdommen. Nutidens aldersfiksering som den ville have udspillet sig for 70 år siden.
Et friskt pust og en vinkel der bestemt ikke er ligegyldig. Blot mere afslappende.

Titel: Being Julia
Original Titel: Being Julia
Premieredato: 15. april 2005
Instruktør: István Szabó
Skuespillere: Anette Bening, Jeremy Irons, Shaun Evans, Bruce Greenwood
Spilletid: 105 min.
Selskab: Myriad Pictures, 2004
Genre: Drama
Link: http://www.beingjuliamovie.com




banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...