Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

The Crow
The Crow billede

Børnene Fra Sølv...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Biograf anmeldelse

Bichunmoo

4. juni 2003 af Jeppe Krogh

3 stjerner Skriv en kommentar

Bichunmoo billede

Jinha og Sullie forelsekede, men Sullie bliver lovet bort til en vigtig krigsherre af hendes far, Taruga. Da Jinha finder ud af at Tarunga stod bag udryddelsen af hele Jinhas familie, sværger han hævn

Vi er i det 14. århundredes Kina und Yuan Dynastiet. Landet er under Mongolsk herredømme. Jinha og Sullie er forelskede, men da Sullies mor dør, beslutter faren, Taruga, at bortgifte hende til en kinesisk krigsherre, for at danne en krigsalliance. Jinha er blevet oplært i sin families hemmelige kampsport, Bichun, og da Jinha finder ud af at det var Taruga, der gav ordren til at slagte hele Jinhas familie, sværger han en frygtelig hævn. På en skriftrulle står Bichuns hemmelighed nedskrevet og for at beskytte den må han udkæmpe mange drabelige kampe. Under en af disse kampe får Jinha hjælp af Junkwang. De bliver gode venner efter kampen, men det viser sig at Junkwang er den kinesiske krigsherre, som Sullie blev tvunget til at blive gift med. Da Junkwang finder ud af Jinha og Sullies kærlighed planlægger han at få Jinha myrdet …

Bichunmoo er skrevet og instrueret af debutanten Kim Young-jun og er noget så usædvanligt som en koreansk blockbuster. Filmen er bygget på en populær tegneserie i seks bind, der udkom sidst i 1980erne og ved filmens udgivelse var det den dyreste koreanske film nogensinde. Efter succesen med Crouching Tiger, Hidden Dragon fra år 2000, var Bichunmoo en af de første til at hoppe på vognen og lave en martial arts og fantasy-film.

Først af alt, så er Bichunmoo slet ikke så god som ovennævnte og heller så god som Hero fra i år. Historien har mange ligheder med moderne vestlige film og er i høj grad inspireret af klassikeren om Romeo og Julie. Det behøver dog ikke at være et problem, da det er en tidløs historie og, da filmen jo satser på at gøre sig godt verden over. Det samme som var tilfældet med Croching Tiger, Hidden Dragon. Desværre er historien lidt rodet og især i den sidste tredjedel bliver det svært at følge med, da nye personer bliver introduceret og vores helt, Jinha, skifter navn. Baggrunden for hans navnskifte bliver ikke fyldestgørende beskrevet og de nye personer mangler også baggrund. Det bedste i historien er og bliver Jinha og Sullies Romeo og Julie-historie, men for mange ting bliver lagt ovenpå og er ikke relevante.

Som det skal være i disse film, så er de visuelle effekter i fokus i filmen, men de lever ikke helt op til kravene. Hvis man sammenligner med ovenstående to film i samme genre, så rammer effekterne langt fra målet. Hvor de i Crouching Tiger, Hidden Dragon var mystiske og få, og i Hero magiske og cool, så ser de i Bichunmoo lidt for uoriginale og prøvede ud. De ligner effekterne til de kung-fu-film, som denne seer så i sin glade og frie ungdom. Ydermere er der så mange at historien kommer i baggrunden og, i manglen på forførende og magiske kampscener, så må filmen forlade sig på en gennemprøvet og rodet historie, der ikke rigtigt kan engagere seeren.

Igennem hele filmen er det tydeligt, at man i alle situationer og scener prøver at få det hele til at se mest muligt cool og sejt ud. Nogle gange stopper skuespilleren i fokus op og holder en dramatisk pause … og ser grublende og tænkende ind i kameraet. Det er en meget brugt melodramatisk måde at holde intensiteten i scenen i længere tid. Det bliver i denne film, dog, brugt alt for ofte og man bliver ret træt af disse her teatralske og langtrukne højdepunkter, der med musik og stemning bygger op til noget, men slet ikke lever op til det. Skuespillerpræstationerne bliver på denne måde ofre for filmens helhed og man kan derfor ikke rigtigt give skuespillerne skylden for de højtravende præstationer. Bichunmoo prøver ihærdigt og dramatisk at gøre os interesseret, men mister os ved at tage sig selv alt for alvorligt. Filmens skuespil ligner til tider et sæbedrama, men med et par omskrivninger af manuskriptet, kunne man have fået en god film ud af historien. Denne seer giver filmen 3 stjerner ud af 6.

Ekstramaterialet til filmen er ok, men det kunne være så meget bedre. Der er en hel ekstra DVD af ekstramateriale og der er da også et par interessante ting; såsom en the making of-sekvens, bloopers og et klip af producernes brug af visuelle effekter. Helt ubegribeligt er der dog ingen speak indspillet til noget af ekstramaterialet og der er ingen undertekster til de dele, hvor der er dialog. Man er helt lost og mister hurtigt lysten til et langt udklip af den virkelige verden bag skabelsen af en blockbuster, når det man ser slet ikke bliver præsenteret ordentligt for seeren. Der er et par trailers til filmen, der er forskellige på den måde, at de fokuserer på forskellige personer. Dette er en fin lille detalje, som dog ikke ændrer noget ved, at ekstramaterialet er, ligesom filmen, rimelig interessant, men præsenteret for dårligt.

Filmen er venligst stillet til rådighed af Criterion Film.

Titel: Bichunmoo
Original Titel: Bichunmoo
Premieredato: 5. marts 2003
Instruktør: Young-jun Kim
Skuespillere: Hyun-joon Shin, Hee-seon Kim, Jin-young Jeong, Dong-jik Jang, Jung Jin Young
Spilletid: 118 min.
Selskab: Taewon Entertainment
Genre: Action




banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...