Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

The Crow
The Crow billede

Børnene Fra Sølv...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Bind mig, Elsk mig !

7. april 2005 af Henrik Andersen

6 stjerner Skriv en kommentar

Bind mig, Elsk mig ! billede

Den unge Ricky er besat af skuespilleren Marina. Og hvad er så mere nærliggende end at kidnappe hende og få hende til at elske sig. I Almodovars film-univers kan alt ske, og det gør det.

Ricky ( Antonio Banderas ) er lidt mentalt ustabil. Han er netop blevet udskrevet og forelsker sig hovedkuls i skuespilleren Marina ( Victoria Abril ). Hun er skuespiller i små B-film produktioner og har bestemt ikke lyst til at have Ricky som fast kæreste.
Som den handlingens mand Ricky nu er, ser han kun en løsning på problemet. Han beslutter sig for at tage Marina som gidsel i hendes eget hjem. Han bryder ind, binder hende og proklamere at han først vil slippe hende løs igen når hun har lært at elske ham. Det er hun selvfølgelig ikke lun på i starten, men som tiden går begynder der på mærkværdig vis at opstå følelser imellem kidnapper og den kidnappede, og som i alle andre film af Pedro Almodovar får kærligheden til sidst en plads, hvor absurd den end måtte være, og BIND MIG; ELSK MIG er absolut ikke den gense ” Pretty Woman ” historie.
Ligesom sine film, er Pedro Almodóvar ikke sådan at sætte en gængs genre på. Førende art-house-kunstner, men klassisk historiefortæller. Mand, men tilsyneladende mere vidende om kvinden end hende selv. Tryllebundet af Marilyn Monroe og pioner for sit eget lands transvestitter. Tro discipel af ordet, men draget af filmen. Spaniens førende instruktør, der fryder sig og finder inspiration i livets og ikke mindst seksualitetens modsætninger, er lidt af en ener.
Pedro skabte i 1986 med sin broder og producer Augustín Almodóvar deres eget produktionsselskab El Deseo S.A. Deres første film var den modige Law of Desire, der næsten startede med at ruinere dem. Men familien holdt sammen. Almodóvar havde med Laberinto de pasiones fundet det dengang kun 22-årige skuespillertalent Antonio Banderas. Samarbejdet varede ved indtil Atame! (Bind mig, elsk mig, 1990). Banderas søgte til Hollywood og debuterede der med Mambo Kings. Han snakker dog stadig om tiden med Almodóvar som noget særligt: ”Vi var bare nogle unge, der rendte rundt, havde det sjovt og lavede hvad vi havde lyst til. Og så blev vi inviteret til festivaler og vandt alle de her priser,” som han engang sagde i et tv-interview.
Instruktøren havde fra starten af sin karriere fundet sine yndlinge.
Udover Banderas var det blandt andet Cecilia Roth, før hun drog tilbage til sit moderland og tillagde sig sin argentinske accent; Marisa Paredes med hovedrolle i Min kærligheds blomst; Victoria Abril der vidunderligt personificerede den grotesk medieliderlige journalist i Kika og lå i badekarret med en legetøjsdykker i den mindeværdige scene fra Bind mig, elsk mig. Almodóvar snakker efter sigende altid faderstolt om sine ’personlige divaer’. Af dem skal også nævnes Verónica Forqué, Carmen Maura, Rossy de Palma, det vidunderligt morsomme gummiansigt Chus Lampreave og Penélope Cruz, der dog først kom med i Carne Tremula (Kødet skælver, 1997).
Bind mig, elsk mig bliver et farvel til Carmen Maura, men indleder et nyt samarbejde med den spanske stjerne Victoria Abril(101 Reykjavik). Reb-fetichen gør publikum interesseret, men i det til tider puritanske USA møder den en mur af censorer, der giver filmen den stærkeste X-rating, svarende til pornofilm. El Deseo og andre ramte selskaber indleder en retssag, der afsluttes med en ny amerikansk NC17-rating.
Der skete noget i 1997. Det var første gang Almodóvar ikke kun selv havde skrevet manuskriptet til sin film. Med ham var Jorge Guerricaechevarría og Ray Loriga, og de baserede Almodovars første rigtige genrefilm, thrilleren Kødet skælver, på en roman af englænderen Ruth Rendell. Her skiltes vandene mellem mange trofaste fans og instruktøren, der så ud til at være blevet mere konventionel. Til gengæld kom et større mainstream-publikum til. Almodóvar havde allerede opmærksomhed efter at have bevist sit stilsikre og intense samarbejde med Marisa Paredes i melodramaet Min kærligheds blomst. Kødet skælver blev en underlig uvedkommende pause i karrieren før det absolutte verdensgennembrud Alt om min mor, som selv Oscaren måtte bukke for. Mange danskere fik først øje på Almodóvar i 1999, da Alt om min mor også vandt instruktørprisen på verdens mest prestigefyldte Filmfestival i Cannes.
Den spanske hjerteknuser José Antonio Dominguez Banderas ville oprindelig have været fodboldspiller, men heldigvis brækkede han foden som 14-årig. Han havde som ung en fornem karriere inden for spansk tv og film med roller i en række Almodovar-film.
Nogle husker ham måske fra dokumentarfilmen 'In Bed with Madonna', hvor sangerinden bliver temmelig vrissen over en afvisning fra den lækre latin lover. Hun fik dog lov til at spille sammen med ham i 'Evita' (1996), hvor Banderas også gav prøver på sine anselige sangevner.
Siden 'Mambo Kings' fra 1992 har Banderas primært medvirket i engelsksprogede produktioner. Ultra-cool, eller snarere ultra-hot, var han som gunfighter og guitarspiller i actionfilmen 'Desperado' (1995) instrueret af den dengang nærmest ukendte instruktør Robert Rodriguez. Banderas leverede også en forrygende Zorro i fra 1998.
I 1996 blev han gift med skuespilleren Melanie Griffith der ikke overraskende fik hovedrollen i hans første film som instruktør, komedien 'Crazy in Alabama' (1999).
Banderas fortsatte samarbejdet med Rodriguez i den succesfulde familiefilm 'Spy Kids' (2000), hvor han har rollen som den hemmelige agent Gregorio Cortez, der bliver bortført og må reddes af sine børn. Han gentager rollen i to fortsættelser i henholdsvis 2002 og 2003.
'Once Upon a Time in America' (2003) er titlen på action-braget til 29 millioner dollars, der afslutter Rodrigurez' trilogi om El Mariachi, guitarist og lejemorder. Banderas har hovedrollen ligesom i forløberen 'Desperado'.

Victoria Abril er en kærkommen Almodovar skuespiller. Hun har også medvirket i den spanske mesters film HØJE HÆLE fra 1991. Senest har hun været at se i de danske biografer i den islandske film 101 REYKJAVIK fra 2001.

Musikken i BIND MIG, ELSK MIG bliver leveret og fremført af en legende inden for sit felt. ENNIO MORRICONE. Han har begået nogle af de mest elskelige soundtrack igennem snart et langt liv. Han huskes bestemt for sin musik til Leones western trilogi med Clint Eastwood som manden uden navn. Han leverede gysermusik til John Carpenters THE THING og smukke toner spillet på obo i THE MISSION. Musikken til BIND MIG, ELSK mig er lige så forførende og smuk som filmen selv.

BIND MIG, ELSK MIG, er en smuk og absurd kærlighedshistorie, der på bedste Almodovar facon beviser at kærligheden overvinder alt, selvom den til tider har trange kår.
Da den kom frem vakte den stor opsigt. Mange mente at historien var for provokerende og brutal i sin skildring af kærlighedsforholdet. Her mange r senere står den stadigvæk skarpt og Pedro Almodovar beviser hermed at han har skabt en tidløs klassiker, der for hver årgang vil provokere og underholde på samme tid.
Det hele er meget flot filmet og Morricones musik er fabelagtig. Historien har mange små twist og et klimaks der vil rører de fleste. BIND MIG, ELSK MIG er spansk film når den er bedst og Almodovar er skarpere end nogen sinde. Så hvis du kan lide hans spraglede univers og skæve humor, er der masser at komme efter. Alle andre skal nok bare holde sig væk, og nøjes med at binde nogle råbåndsknob hjemme garagen.

Ekstramateriale:
6 Pedro Almodóvar-trailers:
What Have I Done to Deserve This?, Kødet skælver, Tal til hende, Bind mig - elsk mig!, Alt om min mor og Dårlig dannelse.
I en tid hvor vi er vant til at blive overdynget med ekstramateriale til selv den mest billige filmproduktion, er det ærgerligt når det mangler, på film hvor det virkeligt kunne være interessant .
Filmen er flot overført og fremvist i sit oprindelige format: 1.85:1.
Karakter for ekstramaterialet: *
Filmen er venligst stillet til rådighed af
Sandrew Metronome.

Titel: Bind mig, elsk mig.
Original Titel: Atame
Premieredato: 5. april 2005
Instruktør: Pedro Almodovar.
Skuespillere: Antonio Banderas, Victoria Abril, Loles Leon, Julieta Serrano, Maria Barranco, Rossy De Palma, Lola Cardona, Emiliano Redondo.
Spilletid: 111 min.
Selskab: El Deseo. 1990.
Genre: Drama




banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...