Boromir lever... Ja, sådan kunne det næsten se ud på coveret til Black Death. En langhåret Sean Bean i rustning og med et pænt stort sværd, vækker minder om hans legendariske rolle fra Ringenes Herre. Her er det dog pesten, og ikke orker som er den værste fjende. Vi befinder os i England under middelalderen, hvor den sorte død har godt fat og hærger over det meste af landet. En lille landsby mærker dog ikke noget til plagen...
Vi følger munken Osmund (Eddie Redmayne – The Good Shepherd, Powder Blue, The Other Boleyn Girl) som melder sig til at følge med en ridder ved navn Ulric (Sean Bean – Percy Jackson & Lyntyven,Troja, Flightplan) og dennes gruppe. Målet er at nå frem til den pestfrie landsby, og erfare hvordan man kan holde sygdommen på distance. Efter at have mødt heksebrændere og morderiske bander på deres vej, ender de til sidst ved målet. Landsbyen ledes af den dragende nekromant – en slags åndemaner, som tilsyneladende kan vække de døde i live. Alt for sent erfarer såvel Osmund som krigerne, hvilken magt nekromanten har. Og pludselig befinder de sig alle i et dødeligt spil, som tvinger dem til at vælge religiøs side.
Black Death er først og fremmest et flot billede på et pestramt miljø, som helt sikkert må have været et rædselsvækkende scenarie i sin samtid. Det ville så have været optimalt med en handling og en progres som var mere nervepirrende. Black Death kan ikke rigtig finde sig til rette mellem historisk drama, sværdklingende action og okkult gys. Men kan den ikke indeholde alle dele da? Jo, hvis tingene var spunden ordentligt sammen. Det bliver brudstykker som står alene og som giver et ufærdigt billede af den færd som vores helte skal stå igennem. Undervejs sker der også nogle karaktermord, hvor figurerne låner lidt for meget af hinandens personligheder i henhold til at forblive egne typer. Med andre ord, det virker som om indspilningen er blevet speedet noget op, til sidst i filmen. Instruktionen halter tydeligvis og vores galleri, løber lidt rundt som hovedløse høns. Vores helt munken ender tilmed som krigsliderlig bannerfører. Tabt er hans tro, mens had og hævn er driften.
Filmens omdrejningspunkt/titel forsvinder ret hurtigt i baggrunden, og ender som en lettere ujævn drengerøvs-seance. Og man ender med at spørge sig selv, hvorfor 1 time og 40 minutter skulle gå med så lidt. Black Death tager ikke sine højdepunkter alvorligt, og det kan man som seer ret hurtigt gennemskue. I bedste fald er der tale om en søndags-drivert, hvor din hjerne ikke bliver bedt om andet end at følge med på rejsen til den lurvede landsby, som bliver det største mareridt af dem alle.
Blu-ray-disc'en indeholder en del ekstra materiale. Overraskende nok, da filmen ikke har fået den store publicity i det hele taget. Der er en featurette, hvor instruktør Christopher Smith udtaler sig om hvorfor opgaven med at filmatisere Black Death var så interessant for ham. Se også en b-roll og en række interviews m.m. I alt 55 minutters baggrundsstof om tilblivelsen...
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
PAN Vision.