Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
Så går turen til Chicago, ja og så et lille smut til Los Angeles. Siden stikker vi østover mod Hong Kong og ender til sidst i Jakarta. Sådan går det for Nick Hathaway (Chris Hemsworth – Thor, Rush,Star Trek) i Blackhat, som handler om cyberkriminalitet. Nick er straffedømt hacker, som får til opgave at hjælpe med at finde bagmændene bag et netværk af online-lovbrydere. Hans baggrund i ”branchen” gør han til ekspert på området, og ordensmagten kan således bruge ham til at knække koder og rådgive i hvordan digitale forbrydere tænker. Nick gør en banebrydende forskel i politiets arbejde, men ender med at være en jaget mand. For bagmændene kan pludselig mærke at de bliver udfordret og trængt op i en krog, og dermed ender Nick og hans team i et blodigt opgør, hvor kuglerne hviner om ørerne.
At overvære Blackhat kræver desværre nok en del elektronisk jargon, hvis man vil have det fulde udbytte. Du skal helst vide mere end Tetris, Super Mario og Pac-Man for at forstå den kvikke dialog mellem de involverede i filmen her. Det er ikke lige denne signaturs spidskompetence, så jeg valgte at fokusere på selve menneskejagten og så lade replikker være replikker. Det kan faktisk godt lade sig gøre, men omvendt vil jeg heller ikke afvise at det er muligt at blive lidt vrissen og tøsefornærmet på Blackhat, som ikke ligefrem åbner portene på vid gab for alle og enhver.
Bag filmen står Michael Mann. En fyr som har sin egen sofistikerede action-drama-nuance, som man sjældent går galt i byen af. Der er ofte noget helt særligt dragende ved hans produktioner, og det er for mit vedkommende ikke nogen tilfældighed at titler som Heat, Den Sidste Mohikaner, The Insider, Collateral, Miami Vice og Public Enemies alle sammen er at finde i min private filmsamling. Den fængende gnist er dog ikke tilstede i samme grad denne gang. Fra min stol handler det om flere ting, som ikke helt rammer plet. At Chris Hemsworth spiller vores helt, er der ikke noget overraskende i, for det plejer han. Men i forhold til de flødebolle-film som han har rendt rundt og leget selvfed muskelmasse, så passer han bare ikke sådan superperfekt ind i denne cyber-verden, hvor en tydelig høj IQ som minimum kræves. Man bliver også nødt til at spørge sig selv, om hvor relevant filmens omdrejningspunkt er over den brede kam. For mig at se er rammerne alt for store til at bære en så simpel historie som at bekæmpe kriminalitet. Der er sådan flere ting undervejs som man kan ærgre sig over af både stort og småt, men så må man jo glæde sig over det man så får.
Man får på plussiden nogle fantastiske shots af ”kriminalitetens” løbebane fra tastaturknappernes signaler og frem til de koder og features som misbruges og ødelægges. Og så er filmen temmelig grundig, på trods af sit smalle plot. Vi er altså på den gode side af 2 timer, hvilket giver plads til at dvæle ved momenterne. Ja, og så er der da også nogle gode actionsekvenser puttet ind, hvor man ikke er i tvivl om at det er Heats far som er på spil.
Summa summarum så kan man kalde Blackhat for en godt udført mellemvare. Filmen blev ulykkelig vis promoveret samtidig med alle de store Oscar-titler fra indeværende år (f.eks. The Imitation Game, American Sniper, The Theory Of Everything, Birdman m.fl.), og det kan have kostet den dyrt, for den nåede aldrig at blive særlig attraktiv i biograferne. Den var ikke selv i nærheden af at blive indstillet til noget, men det havde omvendt, vurderet ud fra en helhed, også været dybt urimeligt.
Blackhat tildeles 3 stjerner.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Universal Pictures.
