Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Børnene Fra Sølv...
Børnene Fra Sølvgade billede

Lidt Udover Det ...
The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Blu-Ray anmeldelse

Bleed For This

7. juli 2017 af Teddy Tofte

4 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Bleed For This billede

Endnu en boksefilm, som dog overrasker med en utrolig historie.

Boksestjerner eksisterer ikke mere, ikke som de gjorde engang, hvor man betalte mange penge for at se Mike Tyson bokse, eller hvis vi går endnu længere tilbage, hvor man ville se Muhammad Ali håne sine modstandere i ringen. I stedet er det kampsportsdiscipliner som UFC og Martial Arts, som har den store interesse i dag. Til gengæld må det siges, at boksefilmene er steget i antal, samtidig med at filmkvaliteten generelt har været på samme høje niveau. Sportsfilm var engang kun tænkt som noget ala ”Rocky” og ”Raging Bull”, men i det enogtyvende århundrede har vi fået film som ”Million Dollar Baby” og ”Ali”, og senest titler ”Hands of Stone”, ”Creed”, ”Southpaw”, ”The Fighter” og ”Cinderella Man”. Der er tale om mange boksefilm og generelt gode film. Den seneste i rækken er Ben Youngers ”Bleed For This”, en autentisk historie om succes, tragedie, udholdenhed, tro, hårdt arbejde og triumf. Helt ind til kernen er filmen en basisk comeback-film, men den er lavet med masser af hjerte og ærlighed. Det er måske ikke genrens bedste, men det er en værdig titel til kataloget over boksefilm.

Vinny Pazienza (Miles Teller) befinder sig letvægtsklassen og oser af selvsikkerhed, idet han gør sig klar til sin seneste boksekamp. Han taber den. Han bliver skyndet til hospitalet, såret og dehydreret, og han bliver tvungent til at gå et par vægtklasser op. Hans næste kamp er mere succesfuld. Han vinder en eftertragtet titel, men hans karriere og hans liv kommer i fare, da han og ven bliver involveret i en alvorlig bilulykke. Vinny ender på hospitalet med en brækket hals og en smal chance for, at han nogensinde kommer til at gå igen, for slet ikke at tale om at bokse. Han gennemgår en faretruende operation for at stabilisere sin nakke og ryghvirvel og, sammen med sin træner Kevin Rooney (Aaron Eckhart), begynder han at træne sin krop igen, med et spinkelt håb om at komme i bokseringen endnu en gang.

Miles Teller ved, hvad der skal til, for at tage imod en masse slag og overkomme sine problemer. Han håndterer alverdens op- og nedture i ”Whiplash” og er derfor mere end forberedt til sit arbejde i ”Bleed For This”. Det jeg prøver på at sige er, at Teller passer helt perfekt i rollen som Vinny. Han ser godt ud i ringen, bevæger sig ganske let omkring, slår gode slag med boksehandskerne, og han fanger nemt den vindermentalitet, der skal til, for at vinde i en boksekamp. Men filmen handler ikke om at bokse. Tellers, og filmens, største triumf må være, når han tager imod et kæmpe slag udenfor ringen, et slag som næsten koster ham hans liv og så godt som hele hans selvtillid, hans syn på livet og hans karriere. Men Tellers karakter graver dybt ned i sit indre og overkommer det chok og den frygt, som blev født af den voldsomme ulykke. Han arbejder hårdt, udholder, og sidenhen overvinder sin frygt. Det er en grundlæggende historie om at få et øredøvende slag og rejse sig igen, noget som talrige film i fortiden har undersøgt og arbejdet med. Nogle film har gjort det bedre, ja. ”Bleed For This” er ikke en film, som er bedre end som så mange andre, men det er en positiv, opløftende film, som med lethed manøvrer sig gennem velkendte historier for at finde en bekendt ånd af positivitet, et lys i mørket, enhver kliché som formulerer en besked om håb og hårdt arbejde.

Filmens drama og temaer løfter det budskab igennem. Det er ellers en ganske lige-ud-af-landevejen film, som ikke kommer med nye tekniske vidundere i sine boksekampe, og den overrasker heller ikke med nogen form for dybde, udover hvad vi ser på skærmen. Instruktøren/manuskriptforfatteren Ben Younger har lavet sin film, som om han i den ene hånd havde en skalpel, og i den anden hånd havde han en motorsav. Med disse værktøjer skar han forsigtigt sine karakterer og de historiemæssige detaljer ud, men uden at vise finesse idet han farer gennem filmens plot uden at sørge for, at hans publikum er med. Udover Teller bliver rollerne spillet helt suverænt, selvom alle rollerne – Vinnys far, hans træner, hans mor, kæreste – føles en anelse underudviklet. De er karakterer, som er vigtige for historien, men de er også proppet ind i manuskriptet for at understøtte Vinny og hans rejse, intet andet.

”Bleed For This” er en film, som vil appellere til folk, der elsker boksefilm og autentiske historier. Den er ikke original, men filmen er en solid tilføjelse til genren takket være historien og skuespillet. Du skal ikke skrue dine forventninger for højt op og så vil du nok blive overrasket. Hvis du forventer en klassisk boksefilm, vil du blive skuffet. Filmen er værd at se.

Ekstramateriale: fraklippede scener. Ikke så meget andet. 2 stjerner for dette.

Blu-Ray: kvaliteten kan man ikke rigtig klage over. Det er en flot blu-ray-udgivelse. Jeg lod dog ikke mærke til noget ud over det sædvanlige, heller ikke lydmæssigt, hverken i de mere dramatiske perioder eller når der er boksekampe.

Filmen er venligst stillet til rådighed af Universal Pictures.

Titel: Bleed For This
Original Titel: Bleed For This
Premieredato: 1. juni 2017
Instruktør: Ben Younger
Skuespillere: Ted Levine, Aaron Eckhart, Ciarán Hinds, Katey Sagal, Christine Evangelista, Miles Teller, Jordan Gelber, Amanda Clayton, Daniel Sauli, Tina Casciani, Liz Carey, Denise Schaefer, Peter Quillin
Spilletid: 117 min.
Selskab: Universal Pictures, 2016
Genre: Drama


banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...