Så blev spændingen udløst - Arven blev slået på stregen af Dogville og Peter Jackson & Co måtte se sig slået af Michael Moore, ligesom Rembrandt der også gik tomhændet hjem på tros af den var nomineret i 4 gange.
Årets vindere blev Arven, som tog sig af de mandlige priser ved at vinde både Bedst Hovedrolle og Bedste Birolle, mens Lykkevej tog sig af de kvindelige priser i de samme kategorier.
Det kan ikke bag på nogen, at årets bedste film blev Dogville og det blev dermed 5 gang Lars Von Trier løber af sejren for Bedste Film og traditionen tro var han ikke selv tilstede, men sendte igen sin producer Vibeke Windeløv. Ålen var også tilstede, men var ikke særlig fremtrædende nærmest anonym.
Årets Æresbodil gik til Anders Refn, der på tros af at han har været i filmbranchen i 30 år og arbejdet på adskillige store danske film, aldrig er blevet belønnet for sin indsats, men det blev han velfortjent denne aften.
Som sagt tidligere tabte Peter Jackson til Michael Moore for Bedste Amerikanske Film med Bowling for Colombine. Lidt spændende at en dokumentarfilm vinder over fiktionen. Der var flere jeg kender, der havde tippet på Clint Eastwood for Mystic River, så lidt overraskelser var der i går. Bedste Ikke Amerikanske Film blev den tyske Good Bye, Lenin! - af Wolfgang Becker.
Begrundelserne for valgene var fornuftige og takketalerne var som de skulle være, så endnu engang fik vi følelsen af at være store selvom vi kun er et lille filmland, men med stolte traditioner og nytænkning indenfor mediet.
Efter prisuddelingen var der en kort pause, hvor der var lidt til ganen og maven, efterfulgt af en forpremiere. En god og underholdende aften og en sejr for Bodil, der endnu engang beviste, at hun er Dansk Films Førstedame.
Her kommer en liste over de vindende film og personer:
Bedste danske film
Dogville - af Lars Von Trier
Bedste mandlige hovedrolle
Ulrich Thomsen - Arven
Bedste kvindelige hovedrolle
Birthe Neumann - Lykkevej
Bedste mandlige birolle
Peter Steen - Arven
Bedste kvindelige birolle
Ditte Gråbøl - Lykkevej
Bedste ikke-amerikanske film
Good Bye, Lenin! - af Wolfgang Becker (Tyskland)
Bedste amerikanske film
Bowling for Columbine - af Michael Moore
Årets Æres Bodil
Anders Refn