Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Lidt Udover Det ...
Lidt Udover Det Sædvanlige billede

Børnene Fra Sølv...
The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Børnehjemmet

2. oktober 2008 af Mads Bluhm

4 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Børnehjemmet billede

En stemningsfuld og til tider nervepirrende men ikke fejlfri gyserdebut

Handling
Hovedpersonen Laura havde en sorgløs opvækst på et børnehjem ved Spaniens kyst. Som voksen vender hun nu tilbage sammen med sin mand og søn for at genåbne stedet, der har været lukket i mange år. Laura vil genskabe sin barndoms lykkelige (børne)hjem for en gruppe vanskeligt stillede børn. Men noget har ændret sig, og kort tid efter familiens ankomst begynder sønnen Simon at opføre sig mere og mere mærkeligt. Han leger med usynlige venner, og da også Laura begynder at se underlige ting, synes det klart, at der er et eller andet helt galt på stedet. Dertil kommer det, at Simon lider af en livstruende sygdom, som har fulgt ham lige siden, han blev født.

Filmen
Det er en udmærket debut, Juan Antonio Bayona har fået stablet på benene. Visuelt byder han på mange af de samme kvaliteter som også Guilermo Del Toro. Især den måde, begge instruktører udnytter mørket på i deres film, afslører et åndsfællesskab. Der er ikke noget at sige til, at spansktalende gyserfilm er ved at cementere deres status på samme måde, som J-horror gjorde for nogle år siden.

Det er forfriskende at se en gyserfilm, som satser på historie og stemning frem for vold og splatter. Man er nødt til at fremhæve den snigende uhygge, der ikke benytter sig af mange af de splatter- og choktricks, som man ser i så mange amerikanske gysere i disse år. Filmen har afgjort stemning, og det skyldes især, at den er meget flot filmet. Hovedpersonen Laura, spillet af Belén Rueda, gør det rigtig godt og bærer filmen alene på sine skuldre i store dele af forløbet. Meget imponerende spiller også unge Roger Prìncep som sønnen Simon. Han virker som et sandt naturtalent ud i skuespillets svære kunst, og det bliver interessant at følge hans karriere fremover.

Det er tydeligt, at filmen er inspireret af et væld af klassiske spøgelsesfortællinger, og dette setup virker rigtig godt for filmen. For vist har man brugt en masse af gyserfilmens konventioner og klicheer, men man har blandet det med et rendyrket drama, og det bevirker faktisk, at klicheerne virker friske i filmen.

Når filmen alligevel ikke når helt uskæmmet i mål, så skyldes det en række ting: den bliver lidt lang i spyttet og taber i perioder sit fokus. Især en sekvens, der bringer mindelser frem om "Poltergeist", med et hold af paranormale "eksperter", som skal foretage målinger i huset, virker rent ud sagt tåbelig og unødvendig. På skuespilsiden træder Fernando Cayo, der spiller Lauras mand, aldrig rigtigt i karakter og virker underligt utroværdig hele filmen igennem.

Slutningen bliver også en kende rodet og klichepræget. Alt dette gør, at Børnehjemmet ikke ender op med at være helt vellykket og lander på en tryg middel placering i karaktersystemet. Men der er bestemt grund til at holde øje med Bayona i fremtiden.


Lyd
Man får hele to gode lydspor på denne udgivelse, Der er tale om et Dolby Digital 5.1- og et DTS 5.1-lydspor, som begge er på spansk. De er begge glimrende og understøtter filmens listende uhygge upåklageligt. Filmens stemningsfulde musik mikses fortræffeligt med dialogen, og surrounden udnyttes godt til filmens stemningsfulde lydeffekter.

Billede
Her er der heller ikke noget at udsætte. Billedet står både rent og skarpt i anamorphic widescreen 2.35:1-format. Der er simpelthen tale om et glimrende transfer, som det er en fornøjelse at se på.

Ekstramateriale
Det er godt at se en dansk udgivelse, hvor der er gjort noget ud af ekstramaterialet. Vi får et interview med Guillermo del Toro og instruktøren Bayana, som giver et godt indblik i tankerne bag filmen. Det kunne dog godt have været lidt længere.
Vi kan også fordybe os i en række interessante slettede og forlængede scener og sågar alternative slutninger. En række små featuretter viser bl.a. arbejdet på filmens indledningssekvens, lyssætning og lydbearbejdning.
Mest interessant er måske "The Lost film", som byder på hele den 8mm film, der indgår som brudstykker i Børnehjemmet. Det er dog også meget interessant at se Roger Princep audition til rollen som Simon. Alt i alt er ekstramaterialet ganske udmærket.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Scanbox.

Titel: Børnehjemmet
Original Titel: El Orfanato
Premieredato: 19. august 2008
Instruktør: Juan Antonio Bayona
Skuespillere: Belén Rueda, Fernando Cayo, Roger Príncep, Mabel Ribera, Montserrat Carulla, Andrés Gertrudix, Edgar Vivar, Geraldine Chaplin
Spilletid: 102 min.
Selskab: Scanbox, 2008
Genre: Gyser
uhyggelig film i en uhyggelig film...
uhyggelig film i en uhyggelig film...
Smukke billeder
Smukke billeder
Den nye Jason Vorhees?
Den nye Jason Vorhees?


banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...