Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence



Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Bringing Up Bobby

7. oktober 2012 af Betina Bøgh Larsen

2 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Bringing Up Bobby billede

Intet er stærkere end en mors kærlighed

Alenemoren Olive (Milla Jovovich) immigrerer fra Ukraine til det forjættede Amerika, for at give sin højtelskede søn, Bobby (Spencer List), en god og tryg opvækst.

Da pengene er små, og Olive er arbejdsløs, stjæler hun til dagen og vejen. Et biltyveri, op til flere butikstyverier og andre kriminelle gerninger er således hverdagskost for Olive og Bobby, som er vidne til flere af sin mors ugerninger.

I skolen klarer Bobby sig dårligt og tror, at han kan slippe af sted med hvad som helst. Han er en rigtig, lille ballademager, som ofte kommer i vanskeligheder.

En dag, hvor Bobby leger udenfor på gaden, bliver han påkørt af en bil og brækker benet. Føreren af bilen, Kent (Bill Pullman), er en velhavende forretningsmand, som tynget af dårlig samvittighed bevarer kontakten til Olive og Bobby.

Og da Olive bliver arresteret af politiet og skal afsone sin dom, adopterer Kent og hans kone, Mary (Marcia Cross), Bobby. Kun for en tidsbegrænset periode dog, indtil Olive får styr på sit liv og endelig kan give Bobby den opvækst, han fortjener. – Men vil det mon nogensinde ske?

Vurdering
Jeg sad tilbage med en blandet følelse, da jeg havde set Bringing Up Bobby. Jeg synes rigtigt godt om selve historien om den hengivne alenemor, som kommer ud i kriminalitet, for at tjene nogle hurtige penge og give sin søn en god opvækst, hvor han intet skal mangle. Selvom man ikke kan retfærdiggøre Olive’s handlinger, forstår man hende alligevel godt, fordi hun gør det af kærlighed til sin søn.

Men det er ligesom bare ikke nok! Med Milla Jovovich (Resident Evil), Marcia Cross (Desperate Housewives) og Bill Pullman (Mens Du Sov) på rollelisten havde jeg forventet noget mere. Da filmen behandler et meget følsomt emne; – en alenemor, som ikke kan varetage sit eget barn og måske må give afkald på ham – havde jeg forventet at blive rørt og knibe en tåre eller to. Det skete bare ikke, og jeg har ellers meget nemt til tårer. Jeg græder sågar til tegnefilm!

Dermed ikke sagt, at filmen er dårlig. Men den er heller ikke overvældende god. Den har sine momenter og en vis charme, og jeg grinte da nogle gange. Men Bringing Up Bobby mangler wow-effekten, og derfor kan den hurtigt blive glemt. Og det er synd, for med så følsomt et emne, og med de skuespillere på rollelisten, havde den potentiale til at blive meget større.

Ekstra-materiale
Ekstra-materialet består af den obligatoriske trailer for filmen, et slideshow med billeder fra filmen og et trailershow med tre andre titler. 1 stjerne ud af 6.

Another World Entertainment.

Titel: Bringing Up Bobby
Original Titel: Bringing Up Bobby
Premieredato: 2. oktober 2012
Instruktør: Famke Janssen
Skuespillere: Milla Jovovich, Spencer List, Rory Cochrane, Marcia Cross, Bill Pullman
Spilletid: 91 min.
Selskab: Another World Entertainment ApS, 2011
Genre: Drama
Link: http://bringingupbobbyfilm.com/






banner
Overskrift Højre Block
Vaiana 2
It Ends With Us ...
WICKED
Heretic
Sasquatch Sunset...
Kærlig hilsen, H...
Gladiator II
ARCHITECTION
THE ROOM NEXT DOOR
Girl You Know It...



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...