Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

The Crow
The Crow billede

Børnene Fra Sølv...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Biograf anmeldelse

Broderier

25. august 2006 af Jeppe Krogh

4 stjerner Skriv en kommentar

Broderier billede

Claire er gravid og ugift. Hun er ensom og ved ikke hvad hun skal i livet. Madame Mélikian, der lige har mistet sin søn og føler sig alene, giver Claire et job brodererske og et venskab bliver vævet.

Claire er en ung pige, der utilsigtet er blevet gravid. Hun arbejder i det lokale supermarked sammen med faderen, som har en anden familie. Uden at kræve penge eller tid fra faderen til barnet, dropper hun sit job og får arbejde som brodererske hos Madame Mélikian. Claire skal overtage Mélikians nyligt afdøde søns arbejdspligter. Begge kvinder er ensomme for hver deres grund, men broderierne knytter dem tættere sammen og et venskab af nød opstår.

Broderier (Org. titel: Brodeuses) er instrueret af spillefilms-debutanten Éléonore Faucher fra Frankrig. Ligesom sine to kortfilm, Ne Prends Pas Le Large (1998) og Les Toilettes De Belle-Ville (1996), er Broderier skrevet og instrueret af Faucher. Hun må have gjort noget rigtigt, da både manuskriptet og filmen har vundet flere priser på diverse festivaler, såsom Critic Week Grand Prize i Cannes i 2004.

Lola Naymark har den altdominerende hovedrolle som Claire, der har en engangsaffære med fyren fra slagteriafdelingen i supermarkedet hvor hun arbejder, og Lola gør det rigtig godt. Claires forældre skændes hele tiden og derfor er hun flyttet ind for sig selv. Kun hendes lillebror ser hun af og til når han kommer forbi for at undgå forældrenes råben og skrigen. Claire afviser barnets fars tilbud om hjælp i graviditeten og er i tvivl om hun skal beholde barnet. Hun føler sig alene og ensomheden bliver ikke bedre af at hendes bedste veninde er flyttet. Der er en naturlig generthed og følsomhed gemt bag Claires dybe rådyr-øjne. Man tror straks på karakteren og føler sympati for hende. Resten af karaktererne gør det også fint, men spiller biroller i Claires personlige udvikling og søgen efter lykken.

Historien er subtil og udvikler sig langsomt. Claire nødt til at arbejde hårdt for at tjene penge, men hendes store passion er hendes broderier, som hun bruger det meste af sin fritid på. På grund af sin graviditet som 17-årig har hun ikke fået en formel uddannelse som brodererske, men får alligevel job hos Madame Mélékian. Claire skal overtage det job som Mélékians søn havde før han døde tragisk i et færdselsuheld. Begge kvinder er ensomme og leder efter noget at holde fast i. Et venskab bliver lidt efter lidt vævet som broderi. Desværre udvikler historien sig for langsomt og virker på nogle tidspunkter lidt kedeligt. Det er meningen, at de to kvinders kollektive erfaringer skal væves sammen og udgøre et smukt broderi af liv og menneskelighed. Det ville have passet denne lille film hvis instruktør Faucher havde fokuseret på forholdet mellem Mélékian og Claire og så ladet deres historier komme frem i deres samtaler. Alternativt kunne Faucher have brugt mere tid på Claires baggrundshistorie og på den måde fortalt seeren mere.

Alt i alt er Broderier en pæn debut, der dog ender med at være lidt uoriginalt, uinteressant og for stille. Det er som om, at instruktøren ikke helt ved hvad hun vil sige og ender så med glemme at sige noget. Denne seer giver, blandt andet for en super skuespiller-præstation af Lola Naymark, Broderier 4 stjerner ud af 6.

Titel: Broderier
Original Titel: Brodeuses
Premieredato: 25. august 2006
Instruktør: Éléonore Faucher
Skuespillere: Lola Naymark, Ariane Ascaride, Marie Félix, Thomas Laroppe
Spilletid: 89 min.
Selskab: Sombrero Productions, Mallia Films, Rhône-Alpes Cinéma, Canal+ , Centre National de la Cinématographie (CNC), Région Poitou-Charentes, Centre Européen Cinématographique Rhône-Alpes,
Genre: Drama
Link: http://www.die-perlenstickerinnen.de/
Kærligheden er svær og det er ikke altid det rigtige tidspunkt.
Kærligheden er svær og det er ikke altid det rigtige tidspunkt.
Et venskab bliver broderet mellem de to ensomme kvinder.
Et venskab bliver broderet mellem de to ensomme kvinder.


banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...