Skriv en kommentar
I filmen Bror og Søster har vi Marion Cotillard og Melvil Poupaud i hovedrollerne, som de to søskende med en problematisk fortid sammen. Det var en film, som jeg virkelig havde glædet mig til at se, da jeg er vild med Marion Cotillard, og jeg elsker film, som udforsker og går i dybden med forholdet mellem to personer.
Alice (Marion Cotillard) og Louis (Melvil Poupaud) er to ud tre søskende. De har ikke snakket sammen i over tyve år grundet deres had til hinanden. I starten af filmen ser vi at Louis har mistet sin søn, som kun blev 6 år gammel. Alice er kommet for at kondolere, men både hende og deres anden bror, Fidele, bliver smidt væk af Louis. Her får vi det første indblik i hvor problematisk deres forhold er til hinanden, og filmen springer derefter fem år frem. Vi ser nu en ulykke finder sted, som involverer deres forældre, som der bliver ramt af en lastbil. De to søskende bliver nu tvunget til at mødes igen, da hele familien bliver ramt af en tragedie. I løbet af filmen får vi flashbacks til Alices og Louis’ barndom. De to søskende var meget tætte som børn, og elskede hinanden højt. Men som årene går og de bliver mere voksne, udvikler der sig et had mellem dem. Fra Alices side ser man, at hun bliver jaloux over hans succes som forfatter. Alice selv bliver skuespiller, og begynder i løbet af årene at blive et mere og mere kendt ansigt. Og jalousien begynder nu at bygge sig op hos Louis, som ser hans søster blomstre sig i sin karriere som skuespiller.
Der går lidt tid før man får at se hvad det er som skyldes det store had mellem de to søskende, men når det kommer til det, så virker det som småligheder. I en scene siger Alice til Louis ”jeg vil gerne undskylde, men jeg er ikke helt sikker på hvad det er for.” Det hentyder lidt til, at selv karaktererne ved at de skændtes over noget dumt. Så dumt at de ikke engang helt ved hvad det var. Udover jalousien som spiller en rolle, så fornemmer man også, at der måske er tale om noget incest. Det tætteste vi kommer på det er, at Louis lægger sig nøgen ved siden af Alice i en seng, og det virker ikke til at det er første gang, at det er sket. Og den måde det bliver beskrevet, at de elsker hinanden, virker også til at gå over grænsen for hvad er normalt for et bror og søster forhold.
Marion Cotillard talte ikke til Melvil Poupaud under hele optagelsen af filmen. Det gjorde hun ikke, for at skabe et mere realistisk had mellem de to søskende. Og den del må jeg give anerkendelse for. I forhold til den kritik, som jeg ellers kommer til at give filmen om lidt, så var jeg ikke i tvivl om, at de to karakterer hadet hinanden utrolig meget.
Jeg syntes dog at det var en utrolig langtrukken film, og hvad der ellers kunne have været super spændende, ender med at blive noget om et meget dumt skænderi, som i sidste ende ikke helt giver mening. Man venter hele tiden på, at der kommer et stor twist eller chokerende øjeblik i filmen, men det kommer aldrig. Og man sidder tilbage med en skuffende følelse. Selvom skuespillet er virkelig godt i filmen, så redder det bare ikke hvor kedelig og tung filmen er. Filmen havde mulighed for at gå i dybden med et kompliceret søskende forhold, men misser desværre chancen big time.
