Den længe ventede sæson 5 af alle tiders bedste teenage Tv-serie Buffy the Vampyre slayer, har nu ramt den ganske land. Indtil nu har det kun været muligt at se serien på DVD uden Danske undertekster. Selvom du måske allerede har set den på Tv. For der er altid mindst en Tv kanel i ens program pakke der viser Buffy, og det er bestemt ikke uden grund. For Buffy er en af de Ungdoms Tv-serier, der bare har det hele. Den blander hverdagslivet og de problematikker man kender fra andre Tv-serier som Beverly Hills 902120, med action, Dæmoner og ikke mindst en helveds masse Vampyre.
Midt i dette kaos af teenage følelser og Vampyr problemer står Buffy Anne Summers (Sarah Michelle Gellar). Hendes lod i livet er at passe på menneskeheden, og holde de glubske vampyrer i deres underjordiske tilholdssteder. Hun er Vampyr dræber og hendes træner og rådgiver ud i diverse Vampyr aflivnings teknikker er skolens bibliotekar Giles (Anthony Stewart Herd).
Sammen omgives de af en flok venner der hjælper når nøden er størst. Og det er den næsten hver dag i den lille flække Sunnydale.
Det er Joss Whedon der er den oprindelige idémand bag serien, og han har da også skrevet og instrueret en del af afsnittende til Buffy serien. Joss Whedons serie om ungdommen i Sunnydale har gået sin sejrsgang verden over, og har høstet et utal af Tv-priser i tidens løb. Serien løb fra 1997 til 2003, og er af mange blevet hyldet som en af de bedste Tv-serier nogen sinde. Den har den dag i dag en kæmpe fanskarer kloden rundt, og der kan nævnes en lang liste over ting man kan købe der relaterer til serien. Tegneserier, dukker og ikke mindst spin off serien Angel, hvor Buffys flirt Angel, fra hendes serie har hovederollen.
Joss Whedon har også skrevet kult Tv-serien Firefly og den efterfølgende spillefilm Serenity, der ligesom Buffy blander flere genre sammen.
I Firefly får vi det store rum eventyr tilsat et drys hverdags drama, garneret med rappe og charmerende replikker, som vi også kender dem fra Buffy.
Joss Whedons Tv serie er langt mere end blot en almindelig serie. Dens enorme popularitet har gjort den til et kulturelt fænomen, der bliver brugt, refereret til og set efter, den dag idag. Mange af de Tv-serier der kører i Tv idag har referencer og inspiration fra historierne om Buffy og hendes venner.
Joss Whedons historier tager temaer op som vi alle kender og kan realiter til fra vores egen liv og opvækst. De ofte barske år som teenager og de problemer man må igennem for at blive et voksen menneske, bliver i serien om teenagerne i Sunnydale brugt som ideoplæg, og det er her ud fra, at de ofte ret syrede og overnaturlige historier kommer til live. Det drejer sig selvfølgelig meget om de godes kamp imod de onde vampyrer, men hele tiden er det de menneskelige relationer og teenage problematikkerne der skinner igennem, og det er her, der bliver kastet anker til den virkelige vreden som vi kender den. Joss Whedon og de mange andre forfattere på serien får det hele smeltet sammen og det funger rigtigt godt.
5. Sæson handler meget om det at have en familie, og om at passe på dem man holder af. Buffy møder hendes søster Dawn (Michelle Trachtenberg), der er eftertragtet af den onde dæmon Glory, der vil bruge hende i et ritual, til at slippe helved løs på jorden. Dette er den gennemgående historie i denne sæson, og heldigvis er der til sidst en forløsning på problematikkerne. Et af de andre temaer i denne omgang af serien er, hvordan man forholder sig til det at miste, en man holder af. Uden at røbe for meget her, kan jeg godt afsløre at ikke alle seriens karakterer slipper levende igennem denne sæson.
Sæson 5 er på højde med de andre sæsoner og nu er hele universet så etableret, at man som publikum føler at skuespillerne virkelig føler sig hjemme i det. Det er rart at se på, og skuespillet er generelt rigtigt godt. Lige fra den charmerende Willow, sødt spillet af Alyson Hannigan, til den sjove Sidekick Xander (Nicholas Brendon), hvis naive charme hele tiden tilføjer det jordnære grin til de overnaturlige hændelser, gruppen kommer ud for. Sarah Michelle Gellar er, som altid dejlig at se på, og hendes skuespil som den plagede Slayer, der må så grueligt meget igennem, imens hun gerne ved siden af, vil være en helt almindelig teenage pige, rammer lige i plet.
Har du endnu ikke set de 4 første sæsoner af serien, er det ikke godt bare at springe på 5. sæson, og så tro man kan følge med. Der er allerede etableret mange karakterer, og forholdende imellem dem er ofte ret komplicerede. De faste hoved karakterer har allerede gennemgået en stor udvikling fra 1. sæson til denne sæson, og det ville være en skam at dumpe ind, midt i det hele. Derfor kan det kun anbefales, at man ser sæson 5, hvis man har set de foregående fire.
Nedenstående er en oversigt over de afsnit som sæson 5 består af. Der er oplysninger i de korte referater der kan være afslørende for handlingen. Så hvis du endnu ikke har set sæson 5, og har i sinde at gøre det så stop din læsning her.
Buffy vs. Dracula:
Buffy møder her ingen ringere end mørkets fyrste ham selv, Dracula. Den største vampyr af alle tider står ansigt til ansigt med alle tiders største Slayer.
Real Me:
Buffys og hendes søster Dawn, kommer tit til at støde sammen, men da Dawn bliver kidnappet af en vampyr bande, ledet af Harmony, må Buffy virkelig ligge sig i selen for at redde sin søster.
The replacement:
Xander bliver delt op i 2, og snart er der total forvirring. De 2 Xanderer repræsenterer hver deres side af hans personlighed.
Out of my mind:
Riley har psykiske men efter han er blevet brugt som eksperiment, og hans svaghed udnytter Spike på bedste/værste vis.
No place like home:
Buffy finder ud af at hendes lillesøster Dawn bære på en skæbne der indtil nu har været hemmelig, og imens er de andre piger bekymrede for Joyce, da hun pludselig uden grund bliver syg.
Family:
Tara har fødselsdag og hendes familie overasker hende. Men uventede besøg kan tit komme i vejen og hendes familie er tæt på at afslører en hemmelighed der kan koste dem alle livet hvis den bliver afsløret.
Foole for love:
Buffy tvinger Spike til at fortælle hvordan det er lykkedes ham at slå 2 slayeres ihjel i hans fortid. Han fortæller også hvordan han første gang mødte Drusilla.
Shadow:
Dawn hvis skæbne er at hun er "Nøglen", bliver forfulgt af et monster som den onde dæmon Glory har sendt. Buffy må igen redde Dawn fra hendes skæbne.
Listening to fear:
Buffy og Dawn hjælper deres mor med at forberede hende på hendes operation. Men en Dæmon fra det ydre rum trænger ind i huset.
Into the woods:
Den udspekulerede Spike fortæller Buffy at Riley har tilbragt nætter sammen med en Vampyr. En oplysning der bestemt ikke falder i god jord.
Triangel:
Willow of Anya er blevet sat til at passe den Magiske forretning, og som om det ikke var stress nok, kommer Willow ved et uheld til at fremmane en kæmpe trold. Nu bliver der for alvor travlt i butikken.
Checkpoint:
Giles bliver truet til opsigelse af rådet, hvis Buffy ikke klarer sig godt til hendes Slayer prøver. En yderst beklemt situation for både Slayer og Watcher.
Blood ties:
Dawns skæbne bliver afsløret for hende, og hun er ikke glad ved situationen. Sandheden og de konsekvenser der følger tager hårdt på hende.
Crush:
Buffy, Spike og Drusilla. Et heftigt trekløver, og Drusilla er bestemt ikke glad for at Spike er gået hen og blevet lidt blød i kanterne.
I was made to love you:
En robot der er blevet designet til at være den perfekte kæreste truer med at ødelægge hele byen. Men Buffy er klar til at stoppe den fremfarende robot.
The Body:
Buffy og hendes venner er knuste af sorg da de mister en de holder af.
Forever:
Angel vender tilbage til byen, og Dawn prøver i desperation af fremtrylle en formular der kan bringe hendes moder tilbage til livet.
Intervention:
Dæmonen Glory kidnapper Spike da den tror det er ham der er "Nøglen" og ikke Dawn.
Tough love:
Glory er igen på banen og denne gang er det Tara det går ud over. Buffy har travlt med at passe på hendes søster der er den rigtige, Glory leder efter.
Spiral:
Glory har nu fundet ud af hvem der er den rigtige "Nøgle" og Buffy og Dawn må flygte. Men broderskabet The Knights of Byzantium har deres egne planer med Dawn.
The Weight of the world:
Buffy er slemt medtaget psykisk efter Glory har taget Dawn. Men Willow prøver at hjælpe hende ved at trænge ind i hendes underbevidsthed.
The Gift:
Glory truer med at slippe helved løs på jorden og nu må Buffy vende sig og bede om hjælp fra den rigtige gud.
Ekstramateriale:
Der er på Sæson lidt forskellige ekstramateriale fordelt rundt på de 6 DVD skiver. Det er ikke alt lige godt, og man kunne måske have ønsket sig lidt længere dokumentarprogrammer hvor der bliver gået lidt mere i dybden med tingene.
Ekstramaterialet får 3 ud af 6 mulige stjerner.
Kommentarspor under 4 episoder med Joss Whedon, instruktører & forfattere.
Forskellige behind the scenes featurettes fordelt på de forskellige DVD’er. The Story of Season 5, Buffy Abroad, Demonology, Casting Buffy, Action Heroes - The Stunts of Buffy, Natural Causes og Spotlight on Dawn.
Buffy Series outtakes.
Angel Season 1 & 2 trailers.
Buffy Season 2, 3 & 4 trailers.
Buffy the Vampire Slayer movie trailer.
Shooting scripts,
biografier og stillgalleri.
Det er muligt at se Sæson 5 med Danske, Svenske, Norske, Finske og Engelske undertekster.
Buffy, sæson 5 er venligst udlånt af SF-Film.