Skriv en kommentar
Da jeg gik ud af biografen, efter at have været i et intenst familiedrama med sigøjnertraditionernes fundamentalisme, kom jeg til at tænke på de mange samtaler, jeg selv havde haft som lærer på et fængsel og i enerum talt med indsatte fra bl.a. pakistanske, tyrkiske og mellemøstlige sønner – ikke hvad der skete, hvis de havde slået én ihjel – men hvis de giftede sig væk fra familietraditionen.
Skal jeg følge mit hjerte
Det er den problematik den smukke 16-årige Lola står overfor, da hun som sigøjnerbarn føler sit hjerte banke brutalt overfor den 17-årige Carmen, som er på vej til at blive forlovet med en udvalgt fætter. Filmen starter meget morsomt med Carmen næsten smilende i brudeudstyr, som var det til et moderne modeblad til tonerne: Bruden er en skønhed. Filmen viser det autentiske liv på markedspladsen i Madrid, hvor der sælges dagens grøntsager som indbringende indtægt til den fattige familie, som klæder sig over sin stand – og vi ser pludselig Lola blive betaget af den smukke Carmen – og vi følger dramaet mellem de to, da Lola tager initiativ til en intens berøring og Carmen har lyst, men må følge sin hjerne og skælde ud: Du er en beskidt lebbe – vi må ikke engang drømme om det og hun går skrigende væk i sin løse bluse. Vi følger også Lolas egen verden med hendes store fugleinteresse og store hemmelige graffitimalerier på hvide vægge – som ønskede hun sig selv fri som fuglen. En af filmens smukkeste scener er, da Carmen har fortalt, at hun ikke kan svømme, og den initiativrige Lola viser hende ind i bunden af et svømmebassin uden vand – hvor de med højt til loftet ligger i hinandens nærhed og skal svømme. En drøm er på vej.
Filmen er fyldt med store skildringer af livet hos en sigøjnerfamilie, hvor moderen råber alle biografens publikummer op med sin harme over at have en datter, som er forelsket i en pige – og selv om hun siger, hun er analfabet – kan hun godt læse det brev, Carmen har skrevet til hende om sin betagelse – da kærligheden er gensidig – og faderen trækker Lola med hen til præsten, så hun med Guds ord kan blive helbredt for sin sygdom. Men da Lola ikke bliver ”helbredt” for dæmonen, skriger Faderen: Du er ikke min datter mere
Filmen undgår ikke de klicheer med at forældrene også har pornoblade gemt under sengen, så tiltrækningskraften findes også gemt hos de pæne familier. Den er meget flot fortalt med smukke skildringer i nære miljøer, og filmens titel kunne vise hen til Bizets Carmen fra 1831, som bliver dræbt til sidst, og Tom Tykwers filmLola fra 1998, hvor hun har 20 min. til at fremskaffe 350.000 kr. Men jeg ser heldigvis slet ingen parallelle henvisninger – og filmen slutter poetisk med, at Carmen er på vej i kærlighedens navn og vil lære at svømme rigtigt, og da rulleteksterne vises, ser vi, at filmen er tilegnet Max og Alex til lyden af bølgeskvulp.
