Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

The Crow
The Crow billede

Børnene Fra Sølv...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Biograf anmeldelse

Cassandra's Dream

4. januar 2008 af Torsten Laksafoss Holbek

4 stjerner Skriv en kommentar

Cassandra's Dream billede

To brødre får et tilbud om på en gang at ændre deres tilværelse – prisen er mord. Klassisk moralsk dilemma. Woody Allen fortsætter hvor han slap med ”Scoop” og ”Match Point”.

De to London-brødre Terry (Colin Farrell) og Ian (Ewan McGregor), lever begge et liv, som de dybest set anser som en skygge af hvad det kunne være. Terry har et gamling problem og skylder konstant penge væk, mens kæresten taler om at flytte ind i en ny og større bolig. Ian fabulerer om et hotelprojekt i Californien og udgiver sig for at være en velhavende forretningsmand overfor sin nye forlovede, den elegante skuespillerinde Angela (Hayley Atwell). Da Terry for alvor havner i problemer efter at have tabt store summer og Ian ligeledes har svært ved at opretholde facaden overfor Angela er der kun et sted de kan søge hjælp – hos den velhavende Onkel. Han har imidlertid også en tjeneste, som de raske nevøer kan indfri og således er der kridtet op til en dramatisk afslutning på filmen.

Woody Allen har med Cassandra’s Dream og sine to forrige film fundet en ny formel, hvor han leverer solide film uden de store skønhedsfejl. Han har fået smag for suspense film i en britisk setting og de moralske dilemmaer som personagerne stilles overfor, leder utvivlsomt tankerne hen på Hitchcock, dog i en noget mildere udgave. De to brødre stilles i en kattepine, hvor de mod at udføre en ugerning, kan frigøre sig fra deres økonomiske problemer og endda realisere deres førhen uopnåelige drømme. Men kan de leve med skylden? Det er disse spørgsmål Woody Allen tematiserer i sin film og traditionen tro er der en humoristisk undertone der løber igennem filmen. Bagved overfladen ligger dog en vis alvor og navnlig scenen, hvor den succesrige Onkel, foreslår en løsning på nevøernes problem, fremstår stærk. Den succesrige Onkel, der af brødrenes mor beskrives som familiens overhoved, viser pludselig en ny og mere udspekuleret side af sig selv. Filmen bæres frem af tvivlen og navnlig Terrys skrupler om hvorvidt han kan medvirke til mord skildres stærkt.

Cassandra’s Dream er en medrivende film, med et stramt plot og en klar kausal fremdrift – man vil vide hvad der sker og hvilken retningen handlingen nu tager. Alligevel er hele historien meget konstrueret, som det også var tilfældet i de forrige britiske produktioner. Man kan ikke lade være med at synes, at der er en vis usandsygelighed over hele foretagendet. Ligesom ”Match point” og ”Scoop” er det en film der hurtigt forsvinder fra erindringen og de store følelsesmæssige erfaringer får man ikke med sig. Det fjerner dog ikke underholdningsværdien og hvis man ser den i sin sammenhæng, et krimi drama, snydes man ikke. Skuespillet er på et højt plan og navnlig Ewan McGregor og Colin Farrell leverer varen. Cassandra’s Dream er et højspændt drama, som kan anbefales til en aften med handling og suspense i centrum.

Titel: Cassandra's Dream
Original Titel: Cassandra's Dream
Premieredato: 4. januar 2008
Instruktør: Woody Allen
Skuespillere: Colin Farrell, Ewan McGregor, Hayley Atwell, Tom Wilkinson, Sally Hawkins
Spilletid: 108 min.
Selskab: Iberville Productions, Virtual Studios, Wild Bunch, 2007
Genre: Krimi
Link: http://www.tfmdistribution.com/lerevedecassandre/




banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...