Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Børnene Fra Sølv...
Børnene Fra Sølvgade billede

The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Cassandra's Dream

28. juni 2008 af Henrik Østergaard

5 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Cassandra's Dream billede

Woody Allen thriller om at gøre det svære for at opfylde sine drømme og bagefter tilgive sig selv for det.

Med den fremragende ”Match Point” fra formåede Woody Allen at forny sig selv efter flere end 35 film og en endnu længere karriere, med en film der træk mere på klassisk spænding og Dostojevski’ske tematikker end på Fellini, Bergman og stand-up komik. Efter en afstikker til de småfjollede mysterier fra 90erne med ”Scoop”, er han heldigvis hurtigt tilbage i fin form med den højspændte thriller ”Cassandra’s Dream”.

Som brødre vi dele – og dø
I 'Cassandra's Dream' præsenteres vi for to brødre, Terry og Ian. Spillet overraskende fremragende og naturalistisk af henholdvis Colin Farrell og Ewan McGregor. De er som nat og dag, men har også de samme drømme om et bedre liv, end det de har nu, dog i forskellige afskygninger. Tilfælles har de også at de ikke er så gode med penge, og har det med sætte sig i gæld, specielt den følsomme Terry.

Gæld får de også, da de sammen køber sejlbåden Cassandra’s Dream, som senere skal blive deres begges undergang. Dog på helt andre måder og ad andre omveje end man lige tror, for Allens skarpe thriller plot tager adskillige drejninger og twist. Da den spillegale mekaniker Terry med sin beskedne indkomst i poker og bliver på én aften rippet for 90.000 pund, så han står i gæld til langt over sine snavsede hænder og ingen steder at tørre dem af. Sammen med sin bror Ian forsøger han at udtænke en plan, der først får ben at gå på, da deres succesrige og rige onkel Howard (en som altid stærkt spillende Tom Wilkinson) melder sin ankomst. Han har tidligere været mere end villig til at hjælpe familien, så brødrene spørger Howard om et midlertidig lån, men Howard er selv endt i en penibel klemme og har hårdt brug for sine nevøers hjælp.

Noget for noget, mener onklen, der er villig til at give brødrene de penge Terry skylder, hvis de i tilgift slår den person ihjel, der afpresser Howard. Brødrene er ikke meget for det, men familie er jo familie. Deres beslutning skal få fatale konsekvenser for dem begge. Vitterligt 'an offer they can't refuse', for onkel Howard står med nøglen til deres fremtid. Allen synes dog alligevel at sige, at man altid har et valg, hvis man og andre bare kan lære at leve med det valg man tager.

Under den efffektive overflade af spænding og suspense, som selv Hitchcock ville have frydet sig over, om store Dostojevski’ske begreber som skyld, tilgivelse og forsoning. Ikke overfor andre, men det sværeste af alt, overfor sig selv.

Knivskarp anti type-casting
Woody Allen viser som så ofte før at han er en mester til at caste sine film. Ved at sætte barske Colin Farrell til at spille den lidt skvattede Terry, der tilmed har et så beskidt og hårdført arbejde som mekaniker, og pæne Ewan McGregor som den mere kyniske og glatte ’business man’ Ian, spiller han på publikums forventninger. Man forventer umiddelbart, at figurernes persontræk ville være omvendt, og det giver en spændthed filmen igennem, hvor man aldrig helt ved havd der sker næst og hvad personerne kan finde på.

Med Philip Glass fænomenale minimalistiske musikkompositioner spændes buen indimellem for maksimalt patos, der indimellem passende får den til at virke glat, kold og kynisk, præcist som sine karakterer, der er dømt til undergang, når de vælger at sælge sin sjæl, til at alt det, de tror på.

I samme boldgade kan man sige, at Woody Allen med denne film formår, ligesom han gjorde i ”Match Point” at forene den klassiske filmfortælling med den mere moderne film fra Nybølgen og fremefter, som han selv i høj grad er et barn. Der er således både med dens stramt fortalte thriller-fortælling noget meget Hollywoods Golden Age og Hitchcock’sk over den, men også en moderne friskhed og skarphed i skuespillet, miljø- og personskildringen.

En ægte Woody Allen
Med ”Cassandra’s Dream” har Woody Allen igen alt i alt skabt en solid og dybt underholdende thriller, der også fint kan sættes ind i hans oeuvre, da han stadig lader sig inspirere af Dostojevski, Bergman og Ibsen – og med hans Allen’ske varemærker: rappe og finurlige replikker og skuespil der leverer dem lige i øjet.

Ved hans sidste tre film at tage til England og skyde sine film har Woody Allen fundet tiltrængt ny inspiration. Og det er herligt at se at det udmunder i så gode film som det hidtil har været tilfældet. Men kan kun glæde sig i spænding til hans kommende ”Vicky Christina Barcelona”, der kommer i danske biografer efter sommeren. Her har han igen søgt nye græsmarker, nemlig det solrige Spanien, og fået et stjernespækket cast, tællende Penelope Cruz og musen Scarlett Johanssson, med på den spanske solkyst.

Der er intet ekstramateriale på denne udgivelse.

Titel: Cassandra's Dream
Original Titel: Cassandra's Dream
Premieredato: 13. maj 2008
Instruktør: Woody Allen
Skuespillere: Ewan McGregor, Colin Farrell, Hayley Atwell, Sally Hawkins, Tom Wilkinson m.fl
Spilletid: 104 min.
Selskab: Wild Bunch, Scanbox, 2007
Genre: Action
Ians forelskelse spiller også en rolle i hans drømme om et nyt liv langt fra faderens restaurant.
Ians forelskelse spiller også en rolle i hans drømme om et nyt liv langt fra faderens restaurant.
Den mere følsomme Terry har det sværere med opgaven end Ian.
Den mere følsomme Terry har det sværere med opgaven end Ian.
Onkel Howard giver dem 'an offer they can't refuse'.
Onkel Howard giver dem 'an offer they can't refuse'.


banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...