Skriv en kommentar
Et stort og åbent rum med bjerge i baggrunden, der er tildækket med sne og et langt fragttog, der langsomt bevæger sig ind i det stille og rå landskab, er åbningsscenen til filmen om ”visse kvinder”, der giver tilskueren et præg om, at vi befinder os et fjernt sted.
Først møder tilskueren den sympatiske advokat Laura (Laura Dern), der kæmper med sin påtrængende og smule patetiske klient Fuller, spillet af Jared Harris, der efter otte måneder fortsat ikke vil acceptere nederlaget i sin sag om et mistet erstatningskrav grundet en arbejdsskade forårsaget af sit tidligere arbejde.
Trods sin irritation over Fuller forsøger Laura alligevel at lindre smerten hos sin klient, og bliver imidlertid mere personligt involveret i sagen, end hun havde ønsket sig.
En film om kvinder af kvinder
Det er også i fortællingen om Laura, at et af filmens stærkeste citater står tilbage: So lovely to think that if I were a man people would listen and say okay. It would be so restful. Frustrationen kommer fra Laura, eftersom hendes klient Fuller først synes at acceptere afgørelsen af sagen ovenpå en vurdering fra Lauras mandlige advokatkollega.
Samme tema viser sig i næste fortælling om den fremadstræbende Gina (Michelle Williams), der vel at mærke udgør det mest distancerede portræt i filmen.
Gina kæmper med forholdet til sin umodne og kluntede mand Ryan (James LeGros) samt deres fælles hårdtramte teenagedatter, og hendes store indsats bliver, med Ryan ved siden af sig, at overbevise den ældre patriark Albert (René Auberjonois), om at købe en sandsten på hans grund til deres eget hus, som de er ved at bygge. Det bliver dog ikke let for Gina at overvinde Alberts gunst, og selvom hun ihærdigt forsøger, taler han i en ubevidst, men stadig provokerende, facon hen over hovedet på hende. Det mest påfaldende er dog manden i midten, Ginas mand, som tydeligvis finder situationen meget uvant og akavet: Your wife works for you, fastlår Albert efter at have modtaget deres visitkort, hvortil Ryan siger: That’s funny. No, she is the boss actually.
Certain Women, der er skabt af indieauteuren Kelly Reichardt, fik premiere på Sundance Film Festival i 2016, og er baseret på noveller af Maile Meloy.
Udover at have instrueret filmen agerer Reichardt også klipper samt manuskriptforfatter, ligesom ved hendes tidligere film Old Joy (2006) og Wendy and Lucy (2008), hvilket har etableret hendes udtrykkelige filmsprog.
Den åbne natur og det indre liv
Den sidste fortælling er også den, der går direkte og renest ind i hjertet hos tilskueren, og omhandler den unge ensomme hestefarmer Jamie, der udføres fremragende af den debuterende skuespillerinde Lily Gladstone.
Jamie kører en aften rundt i sin bil, hvor man mistænker hende for at søge efter enhver form for fællesskab, der rækker ud over de heste hun passer, sin hund og sit tv.
Ved en tilfældighed lander hun til undervisningen på en aftenskole, hvor den unge advokat Beth, spillet af Kristen Stewart, underviser i jura. Jamies stille observation og instinktive fascination af den unge advokat viser på sublim vis hendes dybe trang til at stifte bekendtskab med et menneske, som hun kan spejle sig i. Jamies søde, venlige og blide væsen, der forsigtigt forsøger at tilnærme sig den tilbageholdne og hårdføre Beth, er på én og samme gang smuk og smertelig og giver tilskueren en identisk klump i halsen.
Beretningen om Laura, Gina og Jamie bliver ikke serveret på et sølvfad for tilskueren, og man må selv læse mellem linjerne for at forstå, hvilken tilværelse de tre kvinder deler ud over Montanas rustikke miljø, der fungerer som en fast bestanddel for filmens form. Certain Women gestalter dagligdagens udfordringer for tre kvinder, hvis omverden ikke altid formår at imødekomme deres velvilje.
Filmens underspillethed samt implicitte fortælling blandet med storslåede billeder fra naturen medgiver en stærk tilbagelænet intensitet, der forekommer som noget ganske særligt i filmen.
Uden for meget støj har Kelly Reichardt skabt en perle af en feministisk film, hvis karakterer man ikke kan undgå at dele sin sympati med.
