En gidselsituation går i starten af filmen galt, da den garvede betjent Quentin Conners øjensynligt skyder og dræber både gidsel og gidseltageren. Conners suspenderes men kaldes tilbage til tjeneste da en gruppe bankrøvere under et kup, holder 40 mennesker som gidsler og kun vil forhandle med Conners. Denne situation går i midlertidigt også frygteligt galt og røverne undslipper. Jagten på røverne sættes ind og som hjælp får Conners den unge rekrut Shane Dekker som makker. Hurtigt går det op for Conners og Dekker at røverne må have fået hjælp fra politiets side til deres kup og for at gøre det værre endnu, ser det ud til at den ene røver har et horn i siden på Conners da det tilsyneladende var røverens bror, Conners skød i begyndelsen. Men der er et twist på historien.
Hvorfor gik det nu så galt for Conners og kollegaerne under det bankkup at røverne undslap? Det gjorde det fordi de tilstedeværende politifolk havde mere travlt med at pleje deres respektive egoer og pisse territorier af, end med at følge ordre, rede liv og i det hele taget opfører sig professionelt! Det er et scenario og et handlemønster man efterhånden har set gentaget i tusindvis af middelmådige actionfilm og jeg tror næppe at jeg er den eneste der begynder at undre mig over at politiet i amerikanske film, til stadighed ansætter så uprofessionelle tåber. I hvert tilfælde er min tolerancetærskel over for slige tåbeligheder blevet overskredet for længst.
Det samme kan siges om min sympati for det evige umage makkerpar, bestående af en garvet og antiautoritær betjent der bøjer reglerne og siger fuck you til pressen og hans unge og velklædte makker der følger bogen og reglerne slavisk inden han også bøjer dem lidt. Ja til dette kan jeg snart kun sukke og stønne: Så kom dog videre for helvede!
Naturligvis er der undtagelser der bekræfter reglen som den fremragende Training Day fra 2001 hvor Ethan Hawke i den grad fik reglerne bøjet af Denzel Washington – for slet ikke at nævne den endnu bedre L.A. Confidential fra 1997 hvor Guy Pearce slutteligt slog pjalterne sammen med den voldsomme Russell Crowe. Men i Chaos er det bare … tja …. så kom dog videre for helvede!
At sætte Wesley Snipes, der faktisk ikke har været synderligt interessant siden Rising Sun fra 1993 på rollelisten må siges at være lidt spild af penge. Rollen som bankrøveren E. Lorenz kunne nemt have været udfyldt af et eller anden ukendt og billigere talent, i det Snipes ikke rigtigt er tilstede i filmen - selv når han toner frem på skærmen. Til gengæld gør Jason Statham (Transporter 1+2) det glimrende som børsten Conners og hans (meget) unge makker bliver spillet af en entusiastisk Ryan Phillippe. Den forholdsvis ukendte Tony Giglio har med relativ sikker hånd forsøgt at få det bedste ud af manuskriptet og alle klicheerne.
Til trods for at Chaos rent faktisk laver nogle uventede drejninger og små kække plottwists, er tyngden af klicher og irritationsmomenter for massiv til at kunne hive filmen op på de tre stjerner for en udmærket gennemsnitsfilm. Den må nøjes med to.
Ekstramaterialet udgøres af en trailer for filmen samt et trailershow for nogle andre. 1 stjerne.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.