Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
D. 15. juli, 1974, annoncerede Christine Chubbuck live i fjernsynet, at den nyhedskanal, hun arbejdede på og som var begyndt at udarbejde en ny linje med at vise chokerende og seværdige nyheder, ville blive den første, som ville vise et selvmord. Dernæst tog hun en pistol frem fra hendes taske, skød sig selv i hovedet og døde senere på hospitalet samme dag.
Christine, som vi finder ud af, har en tendens til at låse sig selv inde på hendes værelse, når hun bliver misundelig og ensom, hvor hun nogle gange skriver selvhjælpsplaner, imens hendes hippiemor, Peg (J. Smith-Cameron), ryger pot og har et mere succesfuldt end sin datter. På arbejdet higer Christine efter mere interessante historier, som hun som journalist kan grave godt dybt ned i, til hendes chefs (Tracy Letts) irritation, men hun drømmer også om at komme på date med hendes kollega, George (Michael C. Hall).
Filmens portræt af Christine spilles af den altid tilstedeværende Rebecca Hall, som fik sin længe ventede debut i Christopher Nolans ”The Prestige” og hun har lige siden beæret os med kraftfulde skuespilpræstationer. Men i ”Christine” gør hun noget helt andet, som løfter hende op på samme niveau som andre method-skuespillere. Det er virkelig ærgerligt, at denne rolle ikke er mere kendt, end den er. Hendes rolle som Christine er ægte, rå, en vaskeægte karakter, og ikke blot en billig efterligning af en rigtig person.
Instruktør Antonio Campos viser hendes mentale styrker og svagheder ved at få hende til at agere med de mennesker, der er omkring hende. Hendes arbejdskollegaer forsøger at række en hånd ud til hende, men, som hun bliver fortalt af en kollega, så er hun ikke altid den nemmeste person at komme ind på livet af. Campos finder veltalende følsomhed og poetisk fortvivlelse i Christines aftagende velvære, og hendes interaktioner med dem omkring hende tilføjer kun til den ultimative ødelæggelse.
Selvom Hall er med i næsten hver eneste scene, formår ”Christine” at virke med et ensemble af skuespillere, som alle er velskrevne og med mange lag af dybde. Det ville have været nemt at portrættere Michael C. Halls karakter, George, som en dum kvindeforfører, men han er skrevet og bliver spillet sofistikeret. Uanset om hans emotionelle usikkerheder er autentiske eller ej, eller om de er til, blot for at få Christine til at åbne op, kan debatteres, men der er øjensynligt sorg bag hans alfahan-selvsikkerhed. Sådan er det også med Christines kvindelige kollega (spillet af Maria Dizzia), som virker til at være splittet i hendes venskab med Christine. Hun er på en gang en god veninde, en gang en protege, og en gang en kludedukke som Christine ubevidst kan manipulere med.
Joe Andersons kameraføring er grynet, med en antydning af brændt orange og mudrede brune farver, mens Scott Kuzios produktionsdesign heldigvis undgår at imitere 70’erne alt for meget, og det hele føjer kun til historiens autenticitet.
Det ville have været nemt at gøre filmen melodramatisk og manipulativ, men ”Christine” er bare noget ganske særligt. Campos og Hall har skabt noget, som respekterer den virkelige fortælling om en tragisk skæbne, hvor man håber, at udfaldet bliver noget andet end virkeligheden. Det er ekstraordinært og tragisk udført stykke med en fortryllende central præstation fra en forbavsende Rebecca Hall.
Blu-Ray: En fin udgivelse, men desværre heller ikke mere end det.
Ekstramateriale: Intet. 0 stjerner for dette.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Universal Pictures.
