Skriv en kommentar
KØB FILMEN HER
For de fleste uindviede kan det virke nærmest utænkeligt, at Manchester United ikke altid har været et tophold i engelsk fodbold, særligt med sine mange år på bagen. Det har det også næsten altid været et tophold, men en flyulykke i 1958 satte imidlertid en stopper for hele klubbens store fremtid, da hele holdet døde som følge af ulykken. Dette havde ikke bare en enorm betydning for byen, men det betød også, at klubben - bogstaveligt talt - måtte starte forfra og genfinde sig selv.
En rejse ind i en tidslomme
Dokumentaren Class of 92 fortæller om det ungdomshold fra 1992, der symboliserede indtrædelsen i Uniteds nye storhedstid. Der sættes særlig fokus på portrætter af de seks største spillere fra den årgang: Gary Neville, Paul Scholes, Ryan Giggs, Nicky Butt, Phil Neville og den største af dem alle David Beckham. Gennem interviews og opstillede situationer, begiver vi os tættere på dem og ser, hvordan deres barnlige mentalitet genskabes, så snart de genforenes. Spillerne fortæller åbenhjerteligt om deres opvækst, og de ofre som de har måtte give få at opnå deres mål. Der bliver også gjort et ihærdigt forsøgt på at spejle deres forandring i overgangen til voksne med samtiden, der var i færd med en gigantisk omvæltning til et større fokus på idealisme og fællesskab i England. Det fællesskab er utvivlsomt stadig tilstede hos de aldrene herrer, og det er helt klart filmens største force.
Generelt er håndværket meget kompetent. Det består hovedsageligt af klassiske interviews, hvor man lærer noget, ligesom i de fleste dokumentarer, men også iscenesatte scener, hvor spillerne taler sammen eller spiller spøgefuldt mod hinanden. På den måde bliver det ikke kedeligt forudsat, at man er interesseret i emnet.
Fodbold I blodet
Alt dette er dog, hvad man kunne forvente. Det interessante, er det indblik som vi får af miljøet i klubben. Hele atmosfæren emmer af historie, og man kan mærke, hvordan alle menneskerne bare lever fodbold. Man lærer en masse om bl.a. det store fokus på retfærdighed i byen og, hvordan det bliver overført til klubben, hvor alle har mulighed for at blive til noget. Dette glansbillede er selvfølgelig censureret til en vis grad, ligesom historierne er finpudset, men ikke mere end, at spillerne åbent fortæller om mobning som en del af indlemmelseskulturen og, hvordan f.eks. Scholes fik astma som følge af de stride drengestreger.
Hele fortællingen kulminerer med trilogien af mesterskaber i 1999, hvor holdet vandt Premier League, FA Cup og Champions League, og her det, at filmen kapper over. Der er en tendens til, i den audiovisuelle fremstilling og i fortællingen af begivenhederne, at give de sportslige bedrifter en større betydning og effekt i verden, end de i virkeligheden har. Det hele bliver meget dramatisk opsat hen mod slutningen, hvilket er ærgerligt, når filmen ellers har været meget ærlig ind til da.
Dvd'en indeholder også en lille mini dokumentar på 30 minutter, hvor vi begiver os bag om dokumentaren.
Som tidligere inkarneret Manchester United fan fungerer Class og 92 som et sjovt gensyn med de drenge, der var alderspræsidenter, dengang jeg fulgte med. Den fungerer også som en interessant påmindelse om klubbens og spillernes historie og udvikling, i en verden, hvor fodbold er en religion. Begivenhedernes egentlige effekt bliver lidt oppustet, som man nu engang kan forventer, men det hele bliver fortalt med en sådan passion, at man sagtens kan bære over med det.
Så kan ens interesse fanges af fodbold, eller ønsker man et indblik i denne verden, leverer filmen i hvert fald det.
Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Universal Pictures.
