Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Børnene Fra Sølv...
Børnene Fra Sølvgade billede

The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Blu-Ray anmeldelse

Closed Circuit

2. juli 2014 af Kristian Jensen

4 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Closed Circuit billede

Afdæmpet konspirationsthriller efter klassisk opskrift…

En helt almindelig dag i London. En varevogn ruller ind på et stort marked, hvor tusindvis af mennesker er ved at gøre deres daglige indkøb af madvarer. Alt ånder fred og ro, da varevognen pludselig eksploderer i et virvar af død og ødelæggelse.
Terrorangrebet kommer bag på den britiske regering, der lynhurtigt sætter alle sejl til i håb om at fange bagmændene. Kort tid efter anholdes en ung mand af tyrkisk afstamning. Alle spor peger i retning af manden, der lynhurtigt bliver isoleret i et topsikret fængsel. Årtiets største retssag tager sin begyndelse, men inden længe begynder problemerne. Da den sigtedes forsvarer pludselig begår selvmord, bliver anklageren Martin Rose (Eric Bana) valgt som afløser. Sammen med sin makker Claudia Simmons-Howe (Rebecca Hall) opdager Rose, at noget er helt galt i den ellers så vandtætte sag. Sporerne peger i retning af en konspiration, der når hele vejen til toppen af anklagemyndigheden og efterretningstjenesten.
Med livet som indsats graver de to advokater sig ned i sagen, der hurtigt får vidtrækkende konsekvenser for dem begge.

”Closed Circiut” er en overraskende afdæmpet thriller, der fokuserer mere på karakterernes paranoia end decideret action. Instruktøren John Crowley og manuskriptforfatteren Steven Knight har klogelig valgt at bruge tid på at opbygge nogle interessante karakterer, i stedet for at fokuserer på plotmæssigt tempo. Spændingen ligger nemlig i hovedpersonernes paranoia og deres interne stridigheder i forhold til den komplicerede retssag. Inspirationen er uden tvivl hentet fra den glimrende John le Carré filmatisering ”Dame, Konge, Es, Spion” (2011), der ligeledes brugte en snigende følelse af paranoia til at indfange publikum.

Australske Eric Bana er ganske god i rollen som den desperate forsvarsadvokat. Rebecca Hall er et glimrende modstykke til Bana i rollen som Claudia. Men bedst er dog veteranen Jim Broadbent, der tager en afstikker fra sine sædvanlige hyggelige roller, og i stedet giver den gas som slibrig statsanklager.

Filmen har enkelte manuskriptmæssige problemer, der hæmmer historien en anelse. Eksempelvis en lidt ligegyldig sidehistorie om en amerikansk journalist (en utaknemmelig rolle spillet af Julia Stiles), der pludselig hives ind fra højre. Det virker ganske enkelt ligegyldigt og forvirrer mere, end det gavner.

”Closed Circuit” er dog stadig en glimrende konspirationsthriller, der henvender sig til det publikum, der ønsker en plotdrevet spændingsfilm med fokus på karakterudvikling frem for bulder og brag.

Ekstramateriale
En skammelig tre-minutters lang bag om kameraet film, der ikke bringer noget interessant på bordet. Ligegyldig og absolut intetsigende.

1 ud af 6 stjerner til ekstramaterialet.

Filmen er venligst stillet til rådighed af:
Universal Pictures.

Titel: Closed Circuit
Original Titel: Closed Circuit
Premieredato: 13. juni 2014
Instruktør: John Crowley
Skuespillere: Eric Bana, Rebecca Hall, Jim Broadbent, Ciarán Hinds, Julia Stiles
Spilletid: 96 min.
Selskab: Working Title 2013 / Universal Sony Pictures Home Entertainment Nordic AB
Genre: Thriller


banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...