I 1973 er Chile på den anden ende. General Augusto Pinochet laver et militærkup, og gadekampene eskalere, og den afstumpede vold bliver i disse dage hverdagskost. Midt i dette kaos er den unge Lena (Emma Watson) landet for at besøge sin kæreste Daniel (Daniel Bruhl). Men der går ikke mange timer før Pinochets militærpoliti anholder dem begge, og brutalt kører Daniel bort. Lena vil ikke opgive håbet om at finde ham i live, og finder frem til, at Daniel er blevet ført bort til lejeren Colonia Dignidad (Værdighedens lejer). Lena opsøger den lidt hemmelige lejer, der ud ad til ligner et sted, der laver velgørenhed for samfundet. Men da Lena først er indenfor finder hun hurtigt ud af at stedets leder, Tyskeren Paul Schafer (Michael Nyquist) styrer lejeren med jernhånd, og tortur og nedgørelse af individet er hverdagskost. Lena finder Daniel ilde tilredt efter hård tortur, og hun beslutter, at de må flygte derfra så snart muligheden byder sig. Men det bliver ikke en nem opgave for det unge par, og det viser sig hurtigt, at det må blive med livet som indsats.
Instruktøren Florian Gallenberger har lavet et solidt drama, der bestemt levere varen når det kommer til drama og romantik. Spændende er det også, at man bliver præsenteret for et stykke historie, der nok ikke er kendt af de fleste. Man har nok hørt om Pinochet og militærkuppet i Chile i 1973, men de færreste kender til den sekt der stod bag Colonia Dignidad, der blandt andet havde Tyske nazister i ryggen. Så set med de historiske briller på, er Colonia bestemt også en fin lille lære i Chiles historie.
Emma Watson der slog sig fast som barnestjerne i Harry Potter filmene, gør det også ganske godt som voksen skuespiller. Hendes karakters vilje og drivkraft får hun til at virke ægte, og man tvivler ikke et øjeblik på hendes handlinger. Filmens skurk bliver fremragende spillet af Michael Nyqvist, der ganske simpelt stjæler billedet i alle de scener han er med i. Ingen tvivl om at virkelighedens Schafer var en kedelig type, men Nyqvist gør ham til en direkte ubehagelig fyr, der via hans karismatiske evner styrer lejeren og dens tilhængere imod afgrundens rand.
Colonia er bestemt et kig værd, og ganske godt udført når det kommer til locations og set designs, og man føler på alle måder, at man er transporteret tilbage til 1973. Så er man til historiske dramaer af den mere dystre slags, vil man helt sikkert finde Colonia underholdende på en dejlig tankevækkende facon.
Der er intet ekstramateriale at finde på denne DVD udgivelse.
Det er muligt at se filmen med Svenske, Norske, Finske, Danske og Engelske undertekster. Lyden er Dolby Digital 5.1, og billedet står flot i dets oprindelige Cinemascope format.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Universal Pictures.