Den unge våbenspecialist Vincent (Ymanol Persent) lever og ånder for sine våben. Han er ansat ved politiet, og efter han vinder en stor skydekonkurrence, er flere enheder interesseret i at få ham over på deres side. Specielt en specialstyrke der arbejder på en lettere lyssky facon, er meget kede af hans afslag. Snart efter møder han den korrupte betjent Milo (Joey Starr), der er interesseret i at købe nogle hjemmelavede projektiler af Vincent. Disse kan skyde igennem skudsikre veste, og vil være meget farlige i de forkerte hænder. Hvad Vincent ikke ved er at Milo kun er ude på at føre ham bag lyset, og at det hele er en del af en stører plan, for at få lokket over på den mørke side i det Fanske politi.
Dejligt at se en old school actionfilm, hvor mænd er mænd og en bøsse er noget man skyder med. Her er ingen nervøs pillen ved aftrækkeren. Her skydes først og spørges bagefter. Historien er lige ud af landevejen, men selvom det hele langt hen af vejen er ret forudsigeligt, dukker der alligevel en del overraskelser op undervejs.
Skuespillet er der ikke noget dårligt at sige om, og for engangs skyld er det rart at se voksne modne skuespillere i de store roller. Den ene macho skuespiller efter den anden, står i kø for at fylde rollelisten op på Colt 45, og selv alle birollerne har kæber af granit og overarme som en fuldblods bodybuilder.
Instruktøren Fabrice Du Welz har formået at lave en solid og ret så gennemført action basker, hvor der ud over en del velproducerede action scener, også bliver leveret højspændt skuespil og drama.
Colt 45 burde kunne underholde selv de mest hungrende action fans, og lad jer nu ikke skræmme væk af, at den er på et andet sprog end Engelsk. Franskmændene kan bestemt også præstere at lave actionfilm på et meget højt plan.
Ekstarmateriale.
Det er muligt at se filmens trailer, og et slideshow med billeder fra filmen. Desuden er der et fint trailershow med andre udgivelser fra Another World Entertainment.
Colt 45 kan ses i sit oprindelige cinemascope format, og lyden er Fransk Dolby Digital 5.1.
Filmen kan nydes med Danske, Svenske, Norske og Finske undertekster.
Colt 45 er venligst stillet til rådighed af Another World Entertainment.