Skriv en kommentar
Chuck Barris, hvis du ikke skulle vide det, var det ”geni” bag tv-programmer som ”The Dating Game” og ”The Gong Show”, der gjorde deres for at nedsætte standarden for TV såvel som USA's samlede IQ. Eller som han selv siger det: ”Jeg er ansvarlig for at have forurenet æteren med hjernedød, barnagtig underholdning”.
Historien begynder hvor Chuck Barris (Sam Rockwell), der er ung, energisk og opsat på en topkarriere indenfor den blomstrende tv-industri, bliver skygget af en suspekt mandsperson ved navn Jim Byrd (George Clooney), som snart får lokket ham ind i CIA-agenternes hemmelige og farlige verden. Mens Barris opnår berømmelse som dynamisk og opfindsom tv-producer, slår han samtidig folk ihjel for den amerikanske regering. Efterhånden som seertallene stiger, får Barris sine shows kombineret med sit hemmelige liv. Vinderne af f.eks. ”The Dating Game” bliver sendt til ”det fantastiske Helsingfors” eller ”det romantiske Vestberlin” på en drømmeferie. Det er langt fra Paris eller noget lignende romantisk, men det giver ”anstandsdamen” Barris mulighed for at udføre sine hemmelige missioner undervejs.
Mens Barris soler sig i berømmelsen fra begge sine verdner – underholdningsbranchen og …ja snigmorderbranchen – begynder hans liv at gå i spåner. Han er splittet mellem kvinden fra sit offentlige liv, Penny (Drew Barrymore), som han elsker, og den mystiske og dampende sexede kvindelige kollega Patricia Watson (Julia Roberts) som krydser hans vej i den dødsensfarlige spionverden. Han bliver bombarderet med kritik fra offentligheden, som mener, at han spreder smuds i fjernsynet, og samtidig vil en afhoppet CIA-agent (Rutger Hauer) ham til livs.
Ja, en utrolig historie, og det endegyldige spørgsmål er da også om Clooney og Kaufman virkelig tror på Chuch Barris’ besynderlige historie eller er det faktisk et fantasifuldt opspind i en lettere syg hjerne? Svaret skal findes i filmens titel, som minder ualmindeligt meget om sidste års selvhøjtidelige oscarvinder, ”A Beautiful Mind”. Det er der imidlertid en god grund til. For ligesom ”A Beautiful Mind” var næsten ét langt, dog temmelig uoriginalt, usandt og kedeligt indblik i en ”smuk” skizofren-hjerne, er ”Confessions of A Dangerous Mind”, et her originalt og fantasifuldt indblik i en farlig og sprudlende, måske ikke skizofren, men i hvert fald ikke helt rask hjerne. Måske samtidig en lille hentydning fra Clooney og manuskriptforfatteren Kaufmans side om deres egen holdning til Chuck Barris’ fordummende tv-programmer. Hvornår i løbet af filmen virkeligheden ophører og fantasien begynder er dog svært sige, men det vidste Barris sandsynligvis heller ikke selv.
Handlingens mærkelige symbiose mellem virkelighed og fantasi, går da også igen i den meget eksperimenterende billedside, som Clooney klart er blevet inspireret til af sin medproducent Steven Soderberghs film som ”Traffic” og ”Full Frontal” og så selvfølgelig vores hjemlige dogmefilm. Men den skiftevis knudrede og blankpolerede billedstorm symboliserer her tydeligt og på fremragende vis Chuck Barris’ forstyrrede og farlige sind. Bag disse billeder står i høj grad også fotografen Newton Thomas Sigel, der også fremviste eksempler på nogenlunde samme stil i David O’Russel’s “Three Kings”, som George Clooney jo som bekendt også var med i.
Der bliver ydet solidt skuespil over hele linjen. Specielt Sam Rockwell leverer en bravur præstation i rollen som den energiske Chuck Barris. Rockwell har man desuden tidligere set give prøver på sit åbenlyse talent i Frank Darabonts glimrende filmatisering af Steven King-romanen”The Green Mile”. Hans fænomenale underspil overskygger klart superstjernene George Clooney, Julia Roberts og Drew Barrymores birollefigurer. Dermed ikke sagt at de ikke også gør det særdeles godt. Man ser også en tidligere stjerne på rollelisten, nemlig actionstjernen Rutger Hauer (Blade Runner), der nu desværre oftere huserer på talrige amatøragtige ”straight-to-video” actionfilm. Og han gør det glimrende som den maniske afhoppede CIA-agent, der med skræmmende beslutsomhed forsøger at likvidere Barris.
Men det er dog ikke skuespillet, der er denne films største force. Det er til gengæld det blændende manuskript. Historien er baseret på Chuck Barris’ selvbiografi, som jeg personligt ikke selv har læst, mens den geniale Charlie Kaufman (”Being John Malkovich” og ”Adaptation”) som nævnt har stået for kreeringen af manuskriptet. Og som altid gør han det til topkarakter med stor kløgt og fantasi tilsat en ordentlig spandfuld kulsort humor. Den vittige, grusomme, voldsomme, dramatiske, snørklede samt både tempofyldte og sært snøvlende handling er i perfekt sammenhæng med det stof sammenblandingen af fantasi, drøm og virkelighed ofte kan udgøre. Netop af den grund er valget af Charlie Kaufman som manuskriptforfatter genialt, idet lineære-fortællinger da hvert fald ikke er det han er allermest kendt for. Handlingen har dog det med at gå lidt i stå på de mest irriterende tidspunkter, og derfor kan ”Confessions of A Dangerous Mind” altså ikke helt indskrive sig på listen over filmhistoriens mesterværker.
Selv om en instruktørdebut af flødebollen George Clooney kan lyde skræmmende, skal man dog ikke snyde sig selv for denne særdeles originale, interessante og spændende lille perle af en film, som giver håb om en mesterinstruktør i svøb. Men hvis jeg ikke tager helt fejl afhænger det nok en del af vores gode ven Mr. Clooneys evner til holde fast i samarbejdet med Charlie Kaufman og ikke mindst legekammeraten Steven Soderbergh.
