Skriv en kommentar
Dansk film har de siden Nattevagten fra 1994 redet på en succesbølge. Men der skal ikke hviles på laurbærene. For alt hvad de danske filmproduktionsselskaber rører ved, forvandles ikke til guld. Der er svipsere. En sådan svipser er Peter Ringgaards ’Til Højre Ved Den Gule Hund’. En potensforladt fortælling om venskaber og familiære relationer mellem far og søn er langt fra nok til at skabe et dynamisk univers for Peter Gantzler og en aldrende Jesper Klein. Historien om advokaten Philip, der opdager, at han savner en far, da den far han ikke har haft kontakt med de sidste 25 år dør, er forudsigelig og usædvanligt uinteressant. Som substitut for den far, han aldrig havde, inviterer Philip sin fars nabo, og ser det ud til, gode ven Karl en uge til København under indskydelse af, at han kan tegne et billede af, hvordan den afdøde far var. Langsomt kører Philip Karl i stilling til rollen som en far-erstatning trods misbilligende kommentarer fra den sekstenårige søn, David. ’Til Højre Ved Den Gule Hund’ er et studie i, hvordan man ikke laver en god og underholdende film. Historien er vattet og forudsigelig. Skuespillet er elendigt. Der er ikke meget at kommer efter i dette påståede sødsuppedrama.
Til gengæld formåede nordmændene at gøre en god figur på filmfestens fjerdedag. To norske film er med i konkurrencen. Og to film der på ingen måde er til at komme udenom. ’Himmelfald’ med danske Kim Bodnia og norske Maria Bonnevie i de bærende roller er en hjertevarm beretning om medmenneskelige følelser, skæve eksistenser og livets store spørgsmål. ’Himmelfald’ er en begavet film, der ikke lover mere end den kan holde. Alligevel tegner den et varmt men ikke altid muntert portræt af patienterne og deres nærmeste på et psykiatrisk hospital i Sollihøgda. Og selv om stemningen er trist og livsmodet ikke altid er helt i top, er det en film, man kun kan elske.
Mere anonym er ’Salmer Fra Køkkenet’, der dog ikke bliver mindre betydningsfuld af den grund. Svenske forskere er under efterkrigsårene ved at afdække et mønster for enlige mænds bevægelser i køkkenet. Derfor sende de en gruppe observanter til en lille flække i Norge for at observere og notere. Men hvem er det lige, der observerer hvem? Og kan observant og ’offer’ i virkeligheden overholde de strenge regler om, at de ikke må snakke med hinanden? ’Salmer I Køkkenet’ er en perle af en film. En humoristisk fabel om ensomhed og venskab. Om livet og døden. Folke Nilsson får til opgave at overvåge Isak Bjørvik i norske Landstad. Dag ud og dag ind sidder han på sin pind i køkkenet og noterer alle Bjørviks bevægelser. Langsomt nedbrydes den kunstige barriere imellem de to mænd. En dialog er begyndelsen. Et venskab er fortsættelsen. Hvad vi har her mine damer og herrer, er det hidtil bedste bud på en prisvinder onsdag aften.
