Skriv en kommentar
Dallas Buyers Club starter i 1985 og foregår i Dallas, Texas. Ron Woodroof (Matthew McConaughey) er en ægte machomand, der oser langt væk af testosteron. Om dagen arbejder han som elektriker, men om aftenen lever han det vilde liv som rodeorytter. Han lægger kvinderne ned på stribe, drikker lidt for meget sprut, tager lidt for mange stoffer og ender i lidt for mange slåskampe.
Efter en ulykke på arbejdet bliver Ron indlagt på hospitalet, hvor han samtidig får konstateret HIV. Lægen giver Ron 30 dage til at få orden på sit liv. Ron er dog ikke sådan at slå ud, så han tager kampen op. Først mod sygdommen og siden mod sundhedsmyndighederne, som ikke vil lovliggøre den medicin, som Ron har brug for.
Sammen med den transseksuelle AIDS-patient Rayon (Jared Leto), som Ron møder på hospitalet, grundlægger Ron Dallas Buyers Club, hvor han smugler medicinen over grænsen fra Mexico og sælger den til andre i samme situation som ham selv.
Sundhedssystemet under kniven
Dallas Buyers Club er en film, som både får gang i følelserne og rejser spørgsmålet om, hvorvidt det amerikanske sundhedssystem svigter sine borgere. Ud over at filmen i et historisk perspektiv stiller skarpt på de fordomme, som mennesker med HIV og AIDS til stadighed bliver mødt af, er filmen en lang kritik af det amerikanske sundhedssystem.
Filmen debattere det uforståelige og urimelige i, at man som døende ikke har ret til at gøre alt, hvad der står i ens magt for at forlænge sit liv, blot fordi sundhedsmyndighederne ikke har godkendt præparatet.
Desuden indikerer filmen, at systemet er bundrådnet og korrupt, da det (med al sandsynlighed), er de medicinproducenter, der har flest penge, som hurtigst bliver godkendt af The FDA (Food and Drug Administration). Ikke blot fordi de har midlerne til at få testet deres medicin hurtigst, men ligeledes fordi de kan købe sig til goodwill blandt læger og embedsmænd.
In the Big League
Med alvorlige temaer, som sygdom, diskrimination og uretfærdighed samt filmens udspring i en virkelig historie er det næppe en overraskelse, at Dallas Buyers Club har været nomineret til et utal af priser deriblandt 6 oscarnomineringer. Overraskelsen er nok snarere, at meget af æren skal tilskrives Matthew McConaughey.
McConaugheys transformation fra olieindsmurt, muskuløs førsteelsker til udpint, radmager aidspatient er imponerende og minder om kollegaen Christian Bales præstation i filmen The Machinist fra 2004. Med Dallas Buyers Club viser McConaughey en hel ny dybde i sit skuespil. Normalt kan hans sydstatscharme og overdrevne accent virke irriterende, men i denne rolle formår han balancere disse to elementer, og resultatet må siges at være en Golden Globe værd. Om han ligeledes kan hive en Oscar hjem, må tiden så vise. Der er ingen tvivl om, at MacConaughey med Dallas Buyers Club er rykket op i superligaen i Hollywood, og at han nu hører til blandt eliten, der kan kræve ekstra mange nuller på checken, når der skal forhandles løn.
Hvis McConaugheys præstation er god, så er Jared Letos formidabel. Han er helt ugenkendelig i rollen som den blide Rayon med den stærke vilje til at være sig selv for enhver pris.
I virkeligheden er det langt hen af vejen Letos skuespilspræstation, som er med til at hæve McConaughey op på et højere niveau, da det er Rayons figur, som leverer det perfekte modspil til McConaughey homofobiske karakter. Letos fortolkning af den flamboyante Rayon gør McConaughey i stand til udvikle sin karakter fra en snæversynet todimensionel skiderik til en barmhjertig og reflekteret person, og det er i den udvikling, at McConaugheys karakter vinder troværdighed.
Ligesom McConaughey, har Leto meget velfortjent vundet næsten alle de priser, han har været nomineret til for rollen, og jeg spår hans mulighed for at løber af sted med den gylden statuette for bedste mandlige birolle på oscaraftenen som meget store.
