Skriv en kommentar
Danielle Steel er dronningen af overfladisk romantiske pulp romaner. Hun fungerer stadig som forfatter, og har gjort det siden 70’erne. Hvis du har ejet et TV igennem 90’erne, har du garanteret bemærket, at mange Tv-film er baseret på Steels værker. Igennem 90’erne er der nemlig blevet udgivet omkring 20 Danielle Steel film, og disse er nu blevet samlet i 3 DVD-bokse. De er samlet kronologisk, og den første boks indeholder 7 film fra perioden 1990-1993.
Filmene i denne boks er alt mellem middelmådige og direkte elendige. De bærer tydeligt præg af 90’erne, er forudsigelige som bare pokker og ligeså sentimentale i en så overdreven forstand, at ingen anden serie af film har kunnet måle sig med disse før eller siden. Det føles oftest kvalmende, men på en afslappende og rolig måde, kan man ofte føle sig underholdt af enten en udefinerbar charme eller blot af faktorer som dårligt skuespil og andre ufrivillige morsomheder.
Det ville være synd at give et referat af hver film i denne boks, for stort set alle film har den samme handling, blot med forskellige temaer og udfald for historien. Filmene starter typisk med en panorering over byen New York. Her går vi i gang med historien om en single, eller en person i et parforhold der ikke har det godt med dette parforhold. Denne person er rig og succesfuld men mangler den store kærlighed i livet. Protagonisten finder så den eneste ene, gifter sig og får minimum et barn med denne person. Herefter tager et eller flere temaer fat, det kan være alt mellem skilsmisse, forældremyndighed, kræft, lammelse og mange andre ting. En sidste ting er, at disse film ender lykkeligt, ofte temmelig ekstremt lykkeligt.
Den første film i boksen hedder Fine Things, og har (som kun ganske få Danielle Steel film har) en mandlig hovedrolle, og denne er ved navn Bernie Fines. Denne films temaer er så kræft, tab og genopbyggelse af familielivet. Ironisk nok lægger Danielle Steel Collection 1 ud med den bedste film i boksen, og for at det ikke skal være lyv, er det ligeså den længste film i boksen. Filmen varer over 2 timer, hvor en Danielle Steel film typisk holder sig under de 90 minutter. De første 45 minutter af filmen er fuldstændig uden nogen form for drama, og derfor ikke særlig interessant, men først når Bernies kone får kræftdiagnosen begynder dramaet, som indtil slut bliver fastholdt temmelig godt. Skuespillet er ligeså over middel, specielt en Danielle Steel film taget i betragtning. D.W. Moffett som Bernie vokser i løbet af filmen med rollen, og går fra underlig og slesk til blid og sympatisk. Tracey Pollan er ligeså fin som Bernies kone Liz der kæmper med sygdommen forgæves. Cloris Leachman som ellers har vundet flere Emmy-priser, virker dog noget kedelig og overspillende i sin rolle som Bernies mor.
Kaleidoskopet er en film, hvis titel er et metafor for, at filmens personers liv bliver vendt fuldstændig på hovedet ved en hændelse. Et noget gennemskueligt metafor, som egentlig ville kunne bruges til enhver Danielle Steel bog eller film. Denne film skiller sig lidt ud fra mængden, selvom den da også har det typiske plot som beskrevet tidligere. Den handler om et privatdetektiv, der skal opspore 3 søstre der ikke kender til hinanden, efter et døende mands ønske. Hvis filmen her havde fokuseret på krimien i stedet for at synke dybt ned i klicheerne, kunne den måske have været interessant. I stedet har vi en ujævn film som ikke kan fastholde nogen form for fokus. Jaclyn Smith (ja, hende fra den originale Charlie’s Angels serie) har hovedrollen som den ældre søster, der blev mishandlet som barn efter hendes forældres død. Hun håndterer såmænd rollen fint nok, men da resten af skuespillerne slet ikke kan deres arbejde, falder helheden til jorden.
I Pappa har vi endnu engang en mandlig hovedrolle i Patrick Duffy (Bobby Ewing fra Dallas, faderes fra Kaos I Familien), som spiller en enlig far der efter en skilsmisse, kæmper for at få familielivet til at fungere. Duffy klarer rollen fint, og hans ene søn spilles af en ung Ben Affleck (Shakespeare In Love, Pearl Harbor, Daredevil). Affleck kan man måske stadig undrer sig over kom til det store lærred, og i denne film viser han heller ikke skyggen af talent. Pappa (oversat fra den engelske titel Daddy) er en jævn film, der fastholder sit evigt relevante emne, om end udfaldet synes noget søgt.
Forandringer handler om to familier der bliver til en, da faderen fra den ene familie og moderen fra den anden familie bliver forelskede, gifter sig og flytter sammen. Selvom filmen tager dystre emner op som incest og abort, færdiggører den aldrig sine problematikker, og man efterlades med en tom og elendig følelse. Skuespilspræstationerne følger filmens lave niveau godt, og der er sådan set ikke en forsonende kvalitet i denne film.
Palomino tager os en tur i nutidens vilde vesten, som ganske vist ikke er særlig vild. Filmen forsøger blot at inddrage alle pigers yndlingsdyr hesten i den typiske skårede skabelon. Palomino tager ligeså en ganske seriøst emne op nemlig lammelse fra livet og ned, men dette emne kommer for sent ind i filmen, til at udgøre en vigtig del af plottet, og filmen kommer aldrig i dybden på dette. Det er faktisk lidt synd, for fra i den tid emnet træder i kraft, bliver det taget seriøst uden nogen direkte utroværdige twists herefter. Lindsay Frost er også ganske fin i hovedrollen som Samantha, og kun hendes eneste ene Tate (spillet af Lee Horsley) rammer fuldstændig ved siden af. Horsley er en identitetsløs skuespillet, og hans neutralitet sænker filmens seværdighed.
Forladt er ligeså en nosseløs bundskraber. Filmen omhandler Adrian hvis mand forlader hende, da hun imod hans ønske vælger at beholde sit barn under en graviditet. Bill, en single familiefar, bliver hurtigt forelsket i Adrian, og sammen ser de om de kan få det til at fungere. Uden noget nyt overordnet tema, og sådan set kun den sædvanlige skabelon, har denne film absolut intet at byde på. Forladt har forladt dine tanker før den har forladt skærmen, og det er ikke engang skuespillernes skyld. John Ritter (Bad Santa) og Polly Draper hæver sig nemlig over den sædvanlige Danielle Steel skuespiller.
Den sidste film i boksen hedder Secrets. Den adskiller sig ved at forsøge at være en blanding af alle de andre film i ekstremiteter. Den handler om et helt skuespillerholds personlige problemer, og deres forsøg at være en familie sammen under indspilningerne. Mange temaer tages op, men i filmens korte spilletid, kommer den ikke vidt omkring, og med et så stort persongalleri, kunne man sagtens have forlænget spilletiden, og kommet i dybden på personerne og deres historier. Man får dog blod på tanden og filmen holder et fint underholdningsniveau i sit ekstreme tempo, men den har for travlt til at kunne blive taget rigtig seriøst, og få noget konkret ud af. Christopher Plummer (The Sound Of Music) spiller produceren der samler skuespillerholdet, og Stephanie Beacham (Alexis’ søster i Dollars) spiller seriens hovedrolle. Tilsammen er skuespillerne i filmen såmænd fine nok, men idet at alle scener er forhastede, er deres skuespil tydeligt præget af dette.
Boksen her har underholdt mig mere end jeg tør indrømme, og enkelte film har endda udvist kvaliteter og idéer jeg ikke havde regnet med. Danielle Steel Collection 1 er dog intet mesterværk, faktisk utrolig langt fra. Det er faktisk svært at finde blot en enkelt fantastisk Tv-film i denne verden, og middelmådighed er jo nærmest det ypperste indenfor ”genren”. Med det sagt er de fleste af disse film faktisk middelmådige, så har du et godt hjerte for Danielle Steel, Tv-film og/eller romantiske dramaer, er dette da bestemt ikke den værste investering du kan foretage dig. Men du er advaret, der er et par stinkere imellem. En individuel karaktergivning ville se således ud:
”Fine Things” – 4/6
”Kaleidoskopet” – 2/6
”Pappa” – 3/6
”Forandringer” – 1/6
”Palomino” – 2/6
”Forladt” – 1/6
”Secrets” – 2/6
Der er intet ekstramateriale at anmelde i boksen, men selve boksen er ganske pæn med fine beskrivelser af filmene. Den samlede karaktergivning bliver rundet op i denne omgang, da de enkelte gode film udmærker sig, og virker endnu bedre og mere fremhævet i lyset på de dårlige.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.
