Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Vejen Hjem
Vejen Hjem billede

Heretic


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Dante 01

24. april 2009 af Helle Perrier

2 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Dante 01 billede

Instruktøren af Delicatessen på rumeventyr

Personligt hader jeg, når der i filmens pressemateriale præsenteres et produkt, der slet ikke matcher indholdet. På bagsiden af Dante 01 præsenteres filmen som en tempofyldt, blodig og voldelig actionfilm, hvilken ikke helt står mål med sandheden. Dante 01 er frem for alt et psykologisk drama i rummet, og der er mere stemning end vold.

Dante er en stor, varm og ubeboelig planet bestående af varm magma. Omkring denne kredser en lille rumstation. På stationen er der 7 indsatte og fem ansatte. Det er et topsikret fængsel for psykisk syge forbrydere, der har meldt sig til eksperimentalbehandling for at slippe for dødsstraf. Her, to års rejse fra jorden, cirkler de så omkring planeten i deres egen lille klaustrofobiske verden.
En dag kommer der en ny patient til stationen, han kan ikke rigtig tale, men de indsatte finder hurtigt ud af at han er noget helt specielt. Han er nemlig udødelig og ikke nok med det, så kan han også genoplive de døde. Med den nye fange kom en forsker, der skal forsøge sig med nanoteknologi på de indsatte, og den behandling er bestemt ikke populær. Den udsætter modtageren for store smerter i takt med at hans kromosomer bliver ændret, og ville sikkert gå et smerteligt endeligt i møde, hvis det ikke var for den nye fange, der kan fjerne nanoteknologien ved håndspålæggelse og gøre de indsatte raske. Han har ikke noget navn, så de indsatte kalder ham blot Sankt George, for han kan tydeligvis bekæmpe alt, der er ondt.
Under overfladen ulmer der et oprør, og da en af fangerne i et selvdestruktivt øjeblik sender rumstationen på kurs mod den kogende planet, er det op til fanger og indsatte at arbejde sammen for at forhindre sammenstødet.

Dante 01 er skabt af Marc Caro, som vi kender som instruktøren bag den fremragende Delicatessen og som forfatter til De fortabte børns by. Der er altså visse forventninger til en film fra hans hånd, og visuelt imponerer Dante 01 da også ved første indtryk. Farverne er gullige og matte, og forstærker omgivelsernes klaustrofobi. Det er tydeligt at Dante 01 ikke har haft verdens største budget, men det er der i rigt mål kompenceret for ved en flot og gribende stemningsfuldhed, og det er da heller ikke fordi de visuelle effekter er dårlige.
Med de rigtige visuelle virkemidler kommer man langt – ikke mindst i en rum-film – men Dante 01 er desværre langt fra lige så vellykket på fortælleplanet. Historien i filmen er ganske enkelt noget værre vrøvl. Der er så mange usammenhængende elementer i dramaet og ting der ikke bliver fulgt op på, at man til sidst bare sidder tilbage med en følelse af je ne sais quoi.
En europæisk film, der foregår i rummet er i forvejen ambitiøst, og hatten af for det, men det hele falder til jorden med et brag fordi historien simpelthen er så usandsynligt kedelig og ustruktureret. Udgangspunktet har sikkert været en storladen Jesus-allegori, men det virker så fortænkt og ligegyldigt i sammenhængen, at man efterhånden bare håber rumstationen får lidt fart på og tager hele menageriet med sig i lavaen.

Titel: Dante 01
Original Titel: Dante 01
Premieredato: 9. marts 2009
Instruktør: Marc Caro
Skuespillere: Lambert Wilson, Linh-Dan Pham, Dominique Pinon
Spilletid: 82 min.
Selskab: Angel films 2009
Genre: Drama


banner
Overskrift Højre Block
WICKED
Heretic
Sasquatch Sunset...
Kærlig hilsen, H...
Gladiator II
ARCHITECTION
THE ROOM NEXT DOOR
Girl You Know It...
Venom: The Last ...
We Live in Time



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...