Skriv en kommentar
Kaptajn Gerd Wiesler (Ulrich Mühe) i STASI (DDR´s sikkerhedstjeneste), er berømmet for sin partiloyale indstilling, og især sine effektive og psykologiske metoder for afhøring og overvågning. Han er evigt på arbejde, og alle er tilsyneladende under hans mistanke. En aften inviteres han i teatret, af sin overordnede, leder af ”kulturafdelingen”, oberstløjtnant Anton Grubitz (Ulrich Tukur). Wieslers øje falder på dramatikeren til stykket, bohemen Georg Dreyman, med sædvanlig mistænkelighed. En minister er tilstede under forestillingen, og ønsker at lade Dreyman overvåge. Han er kæreste med den smukke og berømte skuespillerinde Christa-Maria Sieland (Martina Gedeck), som ministeren også har et godt øje til.
Den operative procedure tilfalder naturligvis Wiesler, der også selv vil står for overvågningen, på loftet, etagen over Dreymans lejlighed. En dag da denne ikke er hjemme bliver alle rum spækket med mikrofoner. Gerd bliver hurtigt til den lyttende gæst, og deltager bland andet i en fyrre årig fødselsdag, flere pikante øjeblikke, lyttende i sin ensomme post, og kommer hjem til et mere og mere intetsigende liv. Han bliver mere desorienteret omkring sit arbejde, og det styre han arbejder så intenst for. Specielt da ministerens interesse for Dreymans kæreste begynder at blive mere fysisk. En dag ”låner” han en bog fra Dreymans bibliotek, han begynder at læse Brecht for første gang i sit liv, og en ny verden åbner sig for ham, skæbnesvangert.
Filmen er særdeles aktuelt, specielt da koldkrigslinierne på ny er tegnet op, selvom denne styreform er passé, er overvågning i almindelighed, også i Danmark eskalerende. ”De Andres Liv” har netop vundet publikumsprisen ved dette års Copenhagen Film Festival, hvor også Ulrich Mühe (Gerd Wiesler) vandt for bedste skuespil, dertil et hav af internationale filmpriser. Filmen har været den største publikums succes i Tyskland siden ”Der Untergang”.
Filmen fungere særdeles autentisk, og med et stærkt billede at det styrende og kontrollerende menneske, der pludselig midt i magtanvendelserne, for en åbenbaring af de store. Det er fremragende skuespil, fotografering og valg af locations. Ulrich Mühe er filmens store omdrejningspunkt, og hans ændrende karakter er eksemplarisk.
Indspilningen er foregået i det tidligere DDR, og det har ifølge producer Max Wiedemann, ikke haft den store virkning rent udgiftsmæssigt om det handlede om Berlin fra 1930 eller 1984, miljøet er rimeligt intakt.
Tankevækkende er det at DDR´s overvågningssamfund måtte tage 13.000 af STASI´s 91.000 ansatte i anvendelse til at styre de 170.000 uofficielle ansatte for at kunne opfylde de kriterier om at kontrollerende samfund.
Filmen kan varmt anbefales, og er ikke et minut for langt.
