Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

The Crow
The Crow billede

Børnene Fra Sølv...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Biograf anmeldelse

Deadpool

11. februar 2016 af Rasmus Legene

5 stjerner Skriv en kommentar

Deadpool billede

Ryan Reynolds brillierer som rapkæftet, morderisk superhelt

Deadpool handler om en forelsket lejesoldat, der får diagnosticeret uhelbredeligt kræft og derfor opsøger farlige eksperimenter, der kan redde hans liv. Naturligvis giver det ham overnaturlige kræfter, primært i form af evnen til at heale sig gennem alle skader. Desværre efterlader det ham også vansiret og derfor jager han nu manden, der kan kurere hans skadede ydre.

Plottet i Deadpool er på ingen måde originalt. Det har en lille smule om heltens personlighed, fortalt gennem et forhold til hans kæreste, og så ellers en ret simpel oprindelseshistorie om onde videnskabsmænd, der har givet ham hans kræfter. Men der er andre ting, der får filmen til at skille sig ud fra den store mængde af superheltefilm, som ellers findes derude.

Først og fremmest er der filmens humor, der ofte tager udgangspunkt i at bryde den fjerde mur og tale direkte til seerne. Filmen er ikke altid lige sjov, men vittighederne flyder i et tempo, der gør at man nok skal grine, selv hvis man ikke gør det hele tiden. Kædet sammen med humoren er, at filmen tydeligt er R-rated. Det ses både i volden og nøgenheden, og kan høres i sproget, der til tider flyder over med bandeord. Det er svært til tider ikke at føle, at det er overgjort, men generelt passer det godt til filmen og figuren.

Ryan Reynolds gør det mesterligt som hovedrolle i en kombination af charme og humor, der gør det umuligt at forestille sig nogen anden i rollen. Birollerne også gode, med alt fra Gina Carano og Brianna Hildebrand med superkræfter til Morena Baccarin som rapkæftet match til Ryan Reynolds. Desværre er Ed Skreins hovedskurk og Stefan Kapicics Colossus ikke specielt spændende, men overordnet set er det et lille problem.

Noget af det forudsigelige ved fortællingen, og det kedelige ved skurken og Colossus, kan alt sammen undskyldes med, at filmen er lidt af en parodi af superheltegenren, men man kunne godt ønske sig, at der var lidt mere originalitet. Specielt siden at jeg ikke føler, at det var gået ud over hverken humor eller tema.
Visuelt er filmen fantastisk at se på. Naturligvis er den pakket med action og alt er tydeligt, kreativt og med et intimt og underholdende fokus. Kombineret med glæden Deadpool udviser midt i alt kaosset, er det svært ikke at føle sig medrevet og djævelsk godt underholdt undervejs.

Deadpool er en actionfilm med voksne visuelle virkemidler og en humor, der mest af alt virker lidt teenage-agtig. Men filmen prøver ikke på at være mere, og derfor er den god underholdning. Den taber en smule af en kedelig skurk og et forudsigeligt plot, men humoren fungerer og visuelt fyrer den på alle cylindere.

Titel: Deadpool
Original Titel: Deadpool
Premieredato: 11. februar 2016
Instruktør: Tim Miller
Skuespillere: Ryan Reynolds, Morena Baccarin, Ed Skrein, Gina Carano, T, J, Miller, Brianna Hildebrand, Stefan Kapicic
Spilletid: 106 min.
Selskab: Twentieth Century Fox Film Corporation, 20th Century Fox, 2016
Genre: Action , Humor
Link: http://www.foxmovies.com/movies/deadpool
Brianna Hildebrand og Ryan Reynolds i fuld kostume
Brianna Hildebrand og Ryan Reynolds i fuld kostume


banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...