Stjernerne står i kø i denne film, for at aflevere replikker, i det franske Paris, hvor overklassens forkælede Charles-Henri de Persand (Melvil Poupaud) pludselig forlader sin gravide kone Roxeanne (Naomi Watts), der fuldstændigt uventet må se sine nye skæbne i øjnene. Hendes søster Isabel Walker (Kate Hudson) rejser med det samme fra USA for at komme Roxeanne til undsætning. Hun får et arbejde hos den amerikanske forfatter Olivia Pace (Glenn Close), men hurtigt for den franske l´amour fordrejet hendes hovede, og falder for den de Persands familiens noget ældre playboy, og da han forærer hendes en rød skindtaske fra modehuset Hérmes, ved alle hvad der er i gære, det er nærmest hans varemærke. Det hele handler nu hurtigt for de Persand om at foretage bodelingen, og at de selv samt Charles-Henri får det meste. Slaget står med et stort billede af en improsant kunstner, og hvis ægtheden kan fastslåes, ligger der store summer i auktionhuset. Samtidig jagter Charles-Henri´s nye kærestes ex-mand (Matthew Modine) hende skånselsløst, og involvere alle i sit vanvid. Tingene er ved at vokse over hovedet på de to søstre, så forældrene (Stockard Channing og Sam Waterston) bliver kaldt til byen.
Det er en besynderlig James Ivory film, der har sat umiskendelige stempel på klassiker som “Værelse Med Udsigt”, “Howards End” og ikke mindst “Resten Af Dagen”. Her er han lidt ude af territoriet, og håndtere manuskriptet baseret på Diane Johnsons bog, med en løs hånd, og historiens snit er på grænsen til det ligegyldige, dog båret oppe af fantastiske skuespillere som Stephen Fry, Naomi Watts (Mullholland Drive), Stockard Channing, Sam Waterston m.fl. Plottet virker alt for genkendeligt, rig snyder kanp så rig, som så vender frygteligt tilbage, og replikkerne er indsigtsfulde som en sæbebobler. Alt er smukt og overfladisk her, og man er ofte I tvivl om det er en komedie eller et drama, så den havner i en mudret genreforvirring. Glen Close virker fejlplaceret her ligesom Kate Hudson heller ikke glimrer som i filmene “How To Lose A Guy In 10 days”, og “Allmost Famous”. Man sidder tilbage med en flad fornemmelse, og at Ivory måske har toppet som instruktør.
Af ekstra materiale, er der kun undertekster på diverse sprog, og det talte sprog, hvor man blandt andet kan vælge polsk! Desuden er der scenevalg, som nærmet er obligatorisk, og det bekræfter vel i og for sig kun ambitionsniveauet med denne film.
Filmen er venligst stillet til rådighed af SF/Fox.