Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...
Støt Cinemaonline
Cinema Made In I...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Nattevagten - Dæ...
Nattevagten - Dæmoner Går I Arv billede



Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Biograf anmeldelse

Den Franske Forbindelse

24. september 2015 af Tanja la Cour

4 stjerner Skriv en kommentar

Den Franske Forbindelse billede

Marseilles 1975. Cadillacs og højcigarføring. Byen er infiltreret af en altdominerende heroinmafia, som hersker og hærger i byens gader, indtil en ny dommer sætter foden i.

Kampen om Marseilles
Den Franske Forbindelse, herorinmafiaen, er styret og domineret af Gaëtan Zamba (Gilles Lellouche), som går under navnet ”Tany”. Det er et hårdt og kriminelt miljø, banden afføder, hvor alle løse ender, ender i graven. Selv myndighederne har Tany godt styr på, hvilket dog bliver mere besværligt, da en ny politimagistrat er flyttet til byen og bliver udnævnt som leder for opklaringen af organiseret kriminalitet.

Der påbegyndes en indædt kamp mellem Tany og politimagistraten, Pierre Michel (Jean Dujardin), som vil gøre alt for at opløse banden og slaget af heroin, som også har spredt sig til New York. Det koster liv, blod, arbejdstimer og endda nære relationer for de to herrer at opretholde henholdsvis herorinhandlen og opklaringen af den.

På sin vis ligner de to mænd hinanden; Begge kærlige familiemennesker, elsket og holdt af og begge meget passioneret omkring deres beskæftigelse. For dem er der ingen nemme løsninger, men kun hårdt – og opslidende – arbejde. Klapjagten er sat ind for Pierre Michel, da han vil gøre alt for at fange Tany, som ellers er svær at nå, da han er omgivet af en stærk mur af allierede og beskyttere. Tany får aldrig heroinhvide hænder, men lader sine mænd om arbejdet, mens han, som en rigtig forretningsmand, hiver i trådende og opretholder forbindelser og salg.

Stærke præstationer
Den Franske Forbindelse er et gangsterdrama. Et drama, som også tidligere er blevet filmatiseret i William Freidkins film The French Connection (1971) med Gene Hackman i hovedrollen – filmen vandt desuden 5 Oscars.

Dramaet er dog ikke blevet mindre intenst, hæsblæsende og underholdende af endnu en filmatisering. Sammenspillet mellem Gilles Lellouche og Jean Dujardin tilfører filmen noget godt, rigtig godt endda, da de formår at spille deres rolle til perfektion. De to karakterer er overbevisende, og når de en sjælden gang imellem mødes i filmen, slår det gnister. Udvælgelsen af de to mandlige skuespillere er da heller ikke tilfældig. Instruktøren, Cédric Jimenez, skrev manuskriptet i samarbejde med Audrey Divan, med begge skuespillere i tankerne, og de to skuespillere har fra start været instruktørens ønskescenarie.

Filmen er med sine 135 minutter dog til den lange side af en spillefilm. Det kommer desværre til udtryk i midterpartiet af filmen. Der sniger sig en snert af kedsomhed indover mig, da jeg sidder i biografsædet, og fortællingen synes at trækkes i langdrag. Heldigvis varer det ikke længe nok til, at intensiteten og spændingen forsvinder helt fra filmen, da der pludselig sættes skub i fortællingen igen, og nye drejninger tager fat.

Den Franske Forbindelse gør det dermed ganske udmærket med sin parallelle vekselvirkning mellem de to kæmpende rivaler. Historien er vel fortalt og skuespillet er fremragende. Action, skyderier og smukke kvinder mangler heller ikke i denne gangsterfilm, som vel nærmest er hovedingredienserne i denne genre. En veldrejet film, der igen viser, at den franske filmscene er værd at se med på.

Titel: Den Franske Forbindelse
Original Titel: La French
Premieredato: 24. september 2015
Instruktør: Cédric Jimennez
Skuespillere: Jean Dujardin, Gilles Lellouche, Céline Sallette, Mélanie Doutey, Benoït Magimel, Guillaume Gouix
Spilletid: 135 min.
Selskab: Frankrig, 2014, Another World Entertainment
Genre: Action , Drama , Krimi , Thriller
Link: http://www.kino.dk/film/d/de/den-franske-forbindelse




banner
Overskrift Højre Block
Perfect days
Ripple
KALAK
FØR STORMEN
All of us strangers
Drengen & Hejren
Argylle
Lærerværelset (B...
Golda (Blockbuster)
Pot-au-feu: Veje...



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...