Skriv en kommentar
Efterhånden er den humoristiske og syrede science fiction-bog "The Hitchhiker's guide to the Galaxy" blevet lidt af en kult-bog og moderne klassiker. Den er omsat til næsten ethvert tænkeligt medie: tv, computerspil, radio, tegneserier og senest til film.
25 år efter, at Douglas Adams skrev om jordens undergang og Arthur Dent's tomlen ud i den fantastiske galakse, er historierne stadig stjernegod underholdning.
Det hele starter en ganske almindelig torsdag morgen, hvor lokalradio-manden Arthur vågner med lidt tømmermænd og en overhængende fare: de lokale myndigheder i form af en gul bulldozer er troppet op for at rive hans hus ned pga. anlæggelsen af en ny ringvej.
Både Arthur, den gule bulldozer og resten af jordens befolkning er intetanende om anlæggelsen af en noget større ringvej, nemlig en ny "hyperrum-ringvej" gennem jordens stjernesystem.
"Jeg har en besked til jordens befolkning", lyder en mægtig stemme pludselig over hele jordkloden.
"Beklagelig vis er jeres planet en af dem, der er sat til sprængning. Processen tager lidt mindre end to af jeres jordminutter."
"Don't Panic", beroliger Arthurs bedste ven Ford Prefect, der pludselig afslører, at han i virkeligheden er fra planeten Betelgeuse. Desuden er han skribent på "Blafferens galakseguide", den ultimative og altomfattende guide om at begå sig på universets landeveje. Bl.a. lærer Arthur hurtigt, at et håndklæde er det allermest nyttige at have med sig på rejse i universet.
Inden jorden sprænges i galaktiske småstykker slipper Arthur og Ford væk på et af rumskibene fra den vogonske anlægsflåde, og så starter rumeventyret ellers.
Vi introduceres for den blot 200-år unge kejserlige galakse-regeringspræsident Zaphod Beeblebrox. Med sine to hoveder og tre arme er han intet andet end en kransekagefigur og har ikke skyggen af magt. Han bruges kun til at aflede befolkningens opmærksomhed fra de virkelige magtstrukturer.
På sin færd i rummet møder Arthur et væld af sære fænomener og spændende figurer bl.a. en "babelfisk", der lever af hjernebølger og kan oversætte alle sprog (og dem findes der rigtig mange i universet), den triste robot Marvin også kendt som "The Paranoid Android" og den eneste anden overlevende jordbo, den skønne pige Trillian.
Desuden lærer Arthur en masse nyttige ting, som at kærlighed er den mest smertelige følelse, og at svaret på "livet, universet og det hele" er 42! Det har supercomputeren "Deep Thought" regnet sig frem til på bare 7½ millioner år.
Da det svar forståeligt nok skabte en del utilfredshed, besluttede man sig for at bygge en ny og bedre computer. Den kaldte man "jordkloden", og den var så stor, at mange troede, det var en planet. Få minutter inden den nye computer var klar med et svar på det store spørgsmål, blev "jordkloden" dog sprængt i galaktiske småstykker.
Visse forskerne blev pludselig bange for at miste deres job, hvis meningen med "livet, universet og det hele" blev almen viden.
Og sådan er bogen på en gang humoristisk, ironisk, tragikomisk og bidende satirisk. Humoren er ægte britisk; underspillet og tør parodisk. Samtidig er alvoren af og til malet med store bogstaver, så man ikke tager fejl af, at det hele ikke blot er fis og halløj og stjernekiggeri.
Historierne er skrevet med en detaljerigdom, opfindsomhed og en gennemført syret humor der blandet med en lind strøm af vittigheder giver læseren den sjældne oplevelse at grine højt for sig selv gang på gang i løbet af bogens knap 1000 sider.
"Den komplette guide til galaksen" består af seks originale, rum-tossede historier:
Blafferens galakseguide ; Restauranten for enden af universet ; Livet, universet og det hele ; Farvel, og tak for alle fiskene ; Unge zaphod tager ingen chancer ; Næsten ufarlig
Desuden indeholder nyudgivelsen af bogen: "Samtaler med skuespillerne", der er interviews med filmens skuespillerne. Det er manuskriptforfatteren Karey Kirkpatrick, der bl.a. er kendt for manus til "Flugten fra hønsegården", der interviewer og fortæller. Det er skrevet i et sjovt og levende sprog helt i tråd med bogens tone.
Filmatiseringen af de legendariske galakse-fortællinger havde længe været i støbeskeen, men forfatteren Douglas Adams nåede dog ikke selv at opleve sine stjerne-fortællinger omsat til det hvide lærred.
Han døde i 2001 kun 49 år gammel, mens han arbejde på filmmanuskriptet.
Men mon ikke han kigger med derudefra et sted...
Bogen er venligst stillet til rådighed af
Aschehoug
