Skriv en kommentar
Det er åbenbart svært at finde på nye idéer til at danne rammen om en romantisk komedie. Men så kan man jo altid skæve lidt til de amerikanske pletskud af slagsen som f.eks. "The Wedding Planner", hvor Jennifer Lopez spiller en professionel bryllupsarrangør, der forelsker sig i den brudgom, som hun arrangerer bryllup for.
Nøjagtig det samme plot finder vi i Morten Arnfreds "Den store dag". Her hedder hovedpersonen bare Anne og spilles af Louise Mieritz. Anne er en mere eller mindre succesfuld bryllupsarrangør, der er træt af upålidelig mænd.
Derfor skal hun nu giftes med verdens mest pålidelige - og kedelige - mand, den fornuftige bankrådgiver Steen (Frank Thiel). Romantikken er for længst forsvundet i deres forhold.
"Men kærligheden er hårdt arbejde", forklarer Anne tv-værten Anders (Nikolaj Steen), hvis bryllup med den anden kendte tv-vært Signe (Trine Dyrholm) hun mægtig gerne vil arrangere.
Det vil få gang i butikken at stå for et stort celeb-bryllup med masser af mediedækning, mener hun og hendes to kompagnoner Lars (Christian Tafdrup) og Jesper (Henrik Prip).
Men efter Annes første møde med Anders begynder det at gå galt. Hun er nemlig gået hen og blevet lun på den vordende brudgom. Den store dag er ikke længere hendes bryllupsdag, men dagen hvor hun oplevede kærlighed ved første blik. Pludselig er det hele meget kompliceret.
Dog ikke mere kompliceret end at vi som publikum er fuldstændig klar over, hvor filmen bærer hen. Filmen følger nemlig den gode gamle skabelon for romantiske komedier om den store kærlighed uden megen fornyelse. Der lånes lige rigeligt fra andre romantiske komedier og tv-serier.
Derfor bliver det meget klichéfyldt og filmen mangler sit eget udtryk, sine egne idéer.
Når "Den store dag" alligevel fungerer skyldes det først og fremmest skuespilpræstationer fra den søde og charmerende Louise Meritz og den godmodige Nicolai Steen. Den overgearede og joviale bøsse med de super løse håndled Lars kunne vi godt have undværet. Han er for billigt et grin og smagløst karikeret i forhold til filmens øvrige tone.
Den stille homofobiske(!) bøsse Jesper fungerer straks meget bedre. Han er troværdig, nedtonet og en meget meget mere interessant figur end super-bøssen med hang til kjolestoffer og Justin Timberlake. Jespers problemer med at vedkende sig sin seksualitet og gøre alvor af forholdet til Simon (Martin Brygmann) er filmens mest interessante drama. Synd at det er flyttet SÅ langt ud på sidelinien.
I filmens sidste halvdel fyres der op under dramatikken og den gode danske ironi og skæve humor skinner endelig igennem. Det er her, filmen er allerbedst. Der er masser af fine detaljer at lægge mærke til, f.eks. når en figur af et brudepar dratter af hylden, så hovedet på symbolsk vis slås af gommen.
Filmen slutter med grin og tårer, hvor man ikke kan andet end at overgive sig til romantikken.
"Den store dag" skal naturligvis ses for, hvad den er. Den forsøger ikke at besvare store universelle spørgsmål eller lave dybdepsykologiske portrætter.
Den vil underholde os og fortælle en sød kærlighedshistorie, der bringer smil og tårer frem. Og det er lykkes.
Filmen er et godt bud på en vellykket dansk romantisk komedie, der så småt forsøger at løsrive sig fra den amerikanske tradition og finde sit eget udtryk a la Susanne Biers "Den eneste ene".
Mens vi venter på den store dag, hvor det lykkes til fulde, er vi godt underholdt af "Den store dag".
