Skriv en kommentar
“Efterfølgerne bliver aldrig helt så gode”. “Vrøvl. Alle vil have efterfølgere”. Sådan cirka således lyder en af replikkerne i “Troll 2”. Måske har Roar Uthaug selv lugtet luntet, eller bare garderet sig smart. Sagen er i hvert fald, at der 1. december dukker et nyt brag op fra Norge i form af endnu en gigantisk trold, som det var tilfældet tilbage i 2021. Den første film blev en temmelig stor succes, og derfor snupper vi lige en tur mere i manegen i det, der er Skandinaviens største filmproduktion til dato.
Vores trekløver fra den første film, Nora, Andreas og Kris, får nok at se til, da en ny trold melder sin ankomst. Tvunget til at tage i deres respektive arbejdstøj, så ser de sig derudover nødsaget til at hente forstærkning fra en gammel kending. Inden de får set sig om, er der nemlig nok af bulder og brag, når giganternes kamp udspiller sig i de norske fjelde. Ine Marie Wilmann, Kim Falck-Jørgensen og Mads Sjøgård Pettersen repriser deres roller, hvilket er skønt, når man står over for en sequel af denne kaliber. Det giver trods alt en sammenhængende kraft, selvom der i det store hele kniber sig en panderynke ind.
Det er nemlig gudesmukt og voluminøst at betragte “Troll 2”. Setting og locations er mildest talt bjergtagende, så rent visuelt er der ikke en finger at sætte her. Det er der til gengæld, hvad manuskriptet angår. Det er desværre papirtyndt og på alle måder ufuldstændigt. Det virker simpelthen direkte gumpetungt at få sat endnu et eventyr i scene på så billig en baggrund. De hver især skarpe hjerner på vores karakterer forkludrer simpelthen tilgangen til troldene, og gør sig nærmest til skyldige sjuskehoveder her i opfølgeren. Det står meget skidt mål med heltegerningen fra for 4 år siden.
Jeg kommer ikke til at afsløre ret meget mere om handlingen andet end, at der naturligvis er fare på færde, når troldene tager på rampage-togt såvel over for menneskeheden som internt. Hændelserne, der leder hen mod det ultimative clash, er instrueret og effektueret helt uden nerve eller tro på virkningen. Ordet idéforladt står tilbage og blinker i neon. Det er virkelig en skam, at Skandinaviens største produktion er så forglemmelig et slutprodukt. “Troll 2” er lige så imponerende et teknisk værk, som den er kedelig og intetsigende. Der bliver sluttet af med en lille cliffhanger, som måske kunne være tegningen på endnu en omgang. Skulle denne blive greenlightet, så kryds fingre på, at der arbejdes på et vedkommende udspil for en handling. Det er i hvert fald kuldsejlet i anden ombæring.
