Skriv en kommentar
Det har været et stærkt år for debuterende filminstruktører. Et positivt tegn for branchen, der viser, at man ikke behøver et langt CV for at levere noget med kunstnerisk ambition. Her debuterer Charlotte Brodthagen med et hverdagsdrama, der har et stærkt hold kvindelige skuespillere – men også en fortælling, der vil mere, end den kan bære.
Tre generationer af kvinder samles for at holde jul, men afsløringen af en hemmelighed tvinger dem til at konfrontere både hinanden og deres indbyrdes relationer. Christel (Lene Maria Christensen) er alvorligt syg og orker egentlig ikke at fortælle det til sin mor, Vivi (Birthe Neumann). Alligevel får datteren Louise (Freja Klint Sandberg) blandet sig og inviteret sin mormor – med en række følelsesladede opgør til følge.
Filmen forsøger at balancere akavet humor med seriøsitet. Der er enkelte sjove øjeblikke, men flere af dem falder udenfor tonen og virker malplacerede. Et eksempel er en scene, hvor en karakter skal spise en hel portion kanel som straf i Trivial Pursuit – opfindsomt, ja, men også ret tilfældigt og uden reel funktion i fortællingen.
Skuespillet fejler til gengæld intet. Freja Klint Sandberg er et af de nye talenter, der nu for alvor træder ind i filmverdenen efter flere år på tv. Hendes karakter er både den mest fornuftige og samtidig en ung kvinde på randen af at falde fra hinanden. Hun spiller glimrende op imod de to rutinerede skuespillere, og castets samspil er gennemgående filmens stærkeste element.
Men forskellene mellem generationerne – som filmen gerne vil udfolde – forbliver ujævnt fortalt. Dialogen vakler flere steder, og det tunge drama får lov at fylde så meget, at filmen til tider bliver decideret ubehagelig at være i. Den minder mest af alt om en juleaften, man ville ønske, man kunne forlade. Mange af konflikterne og traumerne bliver sat i spil, men sjældent fulgt til dørs, og derfor forsvinder den varme og indsigt, som filmen ellers sigter efter.
”Ingen Kære Mor” rummer masser af potentiale, og Brodthagen viser lovende takter som instruktør. Men den ujævne tone, det tunge drama og de uskarpe overgange gør, at filmen ikke rammer den humor, varme og genkendelighed, den stræber efter. Skuespillet er solidt – men helheden mangler gnist.
