Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

The Crow
The Crow billede

Børnene Fra Sølv...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Dengang i 70erne – sæson 4

30. januar 2008 af Kristian Jensen

4 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Dengang i 70erne – sæson 4 billede

70erne tur retur…

Producenterne Bonnie og Terry Turner har efterhånden en hel del tv-succeser stående på deres fælles resumé. Ægteparret har blandt andet været med til at skabe komedieserien ”Mælkevejen 1th” (1996 – 2001), ligesom de har leveret materiale til det amerikanske comedy-show ”Saturday Night Live”, men deres hidtil største succes må siges at være tv-serien ”Dengang i 70erne”, hvor sæson nummer 4 netop er udkommet på dvd.
Serien forgår, som nogen nok allerede har gættet, i 70ernes USA, nærmere betegnet byen Point Place i den nordlige stat Wisconsin, hvor teenagerne Eric (Topher Grace), Donna (Laura Prepon), Hyde (Danny Masterson), Kelso (Ashton Kutcher), Jackie (Mila Kunis) og Fez (Wilmer Valderrama) slår tiden ihjel ved at ryge pot, hænge ud og gå i skole.
Sæsonens første afsnit starter nogenlunde der hvor sæson 3 sluttede. Eric og Donna har slået op, hvilket skaber en hel del problemer med deres fælles venner, der pludselig skal vælge hvem af de to der vil hænge ud med. Eric er helt nede i kulkælderen efter bruddet med Donna, og tilbringer det meste af sin tid med at ligge i sin seng og have ondt af sig selv, noget der ikke lige frem passer Erics far Red (Kurtwood Smith), der synes at Eric er en ”dumbass”, der bare skal tage sig sammen og komme videre. Eric får det ikke nemmere, da Donna, i et senere afsnit, begynder at date Kelsos storebror Casey (en fin lille cameo af Luke Wilson), der både er smartere og pænere end Eric.
Der er lagt i ovnen til kærlighedsforviklinger og teenageoprør i den lille søvnige nordstatsby.

”Dengang i 70erne” er bestemt ikke lige så original som eksempelvis ”Mælkevejen 1th”, men dermed ikke sagt, at den ikke er underholdende. Humoren er stadig sprælsk og levende, uden at det bliver overdrevet og teatralsk. Dog er der enkelte afsnit, der minder lidt for meget om hinanden rent handlingsmæssigt, hvilket ikke er særligt overraskende da 4. sæson spænder over 27 afsnit.
Skuespillet er godt og generelt præget af flotte præstationer. Personligt har jeg en svaghed for Kurtwood Smith i rollen som Erics vrisne far, der stort set hader alt og alle. Men også Debra Jo Rupp gør en fin figur i rollen som overbeskyttende mor til Eric.
4. sæson af ”Dengang i 70erne” er god tv-underholdning, der sagtens kan tåle et gensyn hvis man allerede har set serien i fjernsynet. Man kunne godt have frygtet, at jo længere man kommer ind i serien, jo mere ville historierne løbe ud i sandet og i stedet ende som gentagelser af tidligere episoder. Men bortset fra enkelte afsnit, undgår Bonnie og Terry Turner at gentage sig selv, hvilket må siges at være en storpræstation, da det som bekendt er 4. sæson i serien.
”Dengang i 70erne” nåede at køre i 8 sæsoner (1998 – 2006) i hjemlandet USA, og har inkasseret hele 16 Emmy nomineringer, hvilket bestemt ikke er underligt, da serien er både sjov og ganske velproduceret.

Sæson 4 af ”Dengang i 70erne” indeholder følgende afsnit:

1: It’s a wonderful life
2: Eric’s depression
3: Pinciotti vs. Forman
4: Hyde gets the girl
5: Bye bye basement
6: The relapse
7: Uncomfortable ball stuff
8: Donna’s story
9: The forgotten son
10: Red and Stacey
11: The third wheel
12: An Eric Forman Christmas
13: Jackie says cheese
14: Eric’s hot cousin
15: Tornado prom
16: Donna dates a Kelso
17: Kelso’s career
18: Leo loves Kitty
19: Jackie’s cheese squeeze
20: Class picture
21: Prank day
22: Eric’s corvette caper
23: Hyde’s birthday
24: That ’70s musical
25: Eric’s false alarm
26: Everybody loves Casey
27: Love Wisconsin style.

Der er desværre ikke noget ekstramateriale til sæson 4 af ”Dengang i 70erne”.

Serien er tekstet på: Dansk, svensk, norsk og finsk.
Lyd: Dolby Digital 2.0
Billede: 4:3 – 1.33:1

Filmen er venligst stillet til rådighed af:

Sandrew Metronome.

Titel: Dengang i 70erne - sæson 4
Original Titel: That '70s show
Premieredato: 22. januar 2008
Instruktør: David Trainer
Skuespillere: Topher Grace, Mila Kunis, Ashton Kutcher, Danny Masterson, Wilmer Valderrama
Spilletid: 573 min.
Selskab: 20th century fox 2001/Sandrew Metronome 2008
Genre: Humor


banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...