Skriv en kommentar
Nu er jeg ikke helt klar over, hvem der har fået idéen om at vi absolut skal opleve et nyt lag af nogle af Disneys største skurke, nemlig skurkenes afkom. Descendants kredser om nogle af koncernens mest berømmede onde skikkelser tællende Jafar, Cruella de Vil, Maleficent og Den Onde Dronning som henholdsvis har et barn hver. De bor alle på en isoleret ø et stykke fra alle Disney-heltene. Da Skønheden og Udyrets søn står foran at skulle være konge over landet Auradon, beslutter han at give skurkenes afkom en chance. Ingen er jo født til at være onde, så han får den idé at de fire unge skal integreres I Auradon, og lære hvordan man indgår i et fællesskab af kærlighed.
Så starter al balladen. Det tager ikke mange sekunder at gennemskue hvad dette projekt går ud på. Det er en kvalmende, selvfed fyldest til Disney-fabrikken, hvor klicheerne står på samlebånd. Handlingen er overgearet og fluffy. Karaktererne er påklistrede og prætentiøse, og selvom de skal fremstå som onde med en skjult dagsorden, så er de ikke mere skræmmende end en myg i forhold til en elefant. Hvis man for alvor skal lede efter horror, så er det når karaktererne giver sig til at synge, for naturligvis er der ingen Disney-produktion uden sødsuppe-sang og indstuderet koreografi fundet i skuffen med klæg-skiltet. Disse 4 badutspringere ville ikke engang egne sig som gruppe-mellemmer skabt af bortsiede solister i den georgiske udgave af X-Factor. Der er noget helt grundlæggende forkert i at disse figurer pludselig bare springer ud i spontan sang, som alle omkring dem sjovt nok stemmer i. Altså, hvad sker der for det?
Filmen handler om hvordan de fire trænes i korrekt adfærd, for ingen har prøvet at gå i skole, være på date, smage frugt og alle mulige andre mere eller mindre vigtige oplevelser. Langsomt begynder de fire troublemakers at rette ind, men er forældrene nu også tilfredse med det? Den skjulte dagsorden var jo at afkommet skulle infiltrere Auradon, og finde en vej (og herunder en tryllestav) til at forældrene kan generobre magten. Så er det mon det gode eller onde sind som vinder hos vores fire hovedpersoner?
Som om alt ikke var hæsligt nok i forvejen, så skal publikum også belemres med kiksede fraser som ”det forgiftede æble falder ikke langt fra stammen, som man siger…” Vorherre bevares, hvor er det enerverende at se og høre på. Det bliver heller ikke mere grotesk end da Maleficent og co. skal prøve en samtale på web cam med deres børn. Altså, jeg kan slet ikke udregne hvem det er denne produktion henvender sig til. Ja, filmen er tilladt for alle, men hvem hulen skulle finde interesse i sådan en omgang juks? Den er for abstrakt for de yngste og for pattet til de mellemste og teenagere er vant til et helt andet niveau, end dette som i givet fald ikke gør meget andet end at tale ned til dem.
Det er Kenny Ortega som har orkestreret Descendants. Jeg burde nok have lugtet lunten, for denne Disney-lakaj stod også bag de 3 High School Musical-film som i min optik var en filmserie på 3 film for mange. Minsandten om han ikke har fået lov til at udvikle en Descendants 2, forstå det hvem der kan… Jeg var ikke imponeret over denne malkning og selvpromovering af et brand, som plejer at kunne vride pengemaskinen på en langt mere veldrejet og sofistikeret måde end denne tynde kop nonsens.
Udgivelsen indeholder det såkaldte Fast Play som tilvalg.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Disney
