Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Børnene Fra Sølv...
Børnene Fra Sølvgade billede

The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Blu-Ray anmeldelse

Dirch

15. december 2011 af Helle Perrier

5 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Dirch billede

Fængslende og bevægende film om en af de helt store i dansk film og teater.

Talent dét havde han. Og Danmark elskede ham. Dirch Passer, manden der var den ubestridte stjerne i dansk film og revyteater i godt og vel tre årtier. Med ubestridelig sans for timing og et komisk talent ud over det sædvanlige var der ingen der kom i nærheden af ham. Fra 1955-58 optrådte Kellerdirk Bros på ABC teatret under ledelse af Stig Lommer. Kjeld Petersen manifestrede sig som Dirch Passers perfekte makker. Med sin lidt bitre tilgang til komik er han den, der kaster boldene op til Dirch, der så med usvigelig sikkerhed rammer og scorer hver gang.
Umiddelbart kan det virke som en uoverkommelig opgave at skulle portrætere et helt liv på film, og endnu mere endda, når det drejer sig om et nationalt ikon. Martin P. Zandvliet har dog formået at lave en helstøbt film, hvor der er truffet en lang række fravalg. Fortællingen bliver fragmenteret men alligevel falder brikkerne langsomt på plads og danner til sidst et fuldendt billede af personen Dirch.

Det er den klassiske klovn. Han får os til at grine, men græder selv indeni. Dirch Passer har ambitioner om at lave seriøst teater, selv om han gang på gang bliver bekræftet i sin evne for komik. Publikum griner blot han viser sig på scenen, men efter tæppefald bekræfter vennen og makkeren Kjeld Petersen igen og igen Dirch i, at det de laver er noget tarveligt bras uden værdi.
Fortællingen om Dirch er i det hele taget centreret om forholdet til vennen Kjeld, der både er Dirchs modsætning og spejling. En at holde fast i når det hele vælter – for det gør det. Det går stærkt i 1950'erne for de populære skuespillere. Folk står i kø foran ABC teatret for at se Kjeld og Dirch på scenen og nat efter nat frekventeres barerne og værtshusene. Drink følger drink og pige følger pige. Dirch selv forsøger sig forgæves med giftemål og børn, men de forbliver perifere og forliste i forhold til scenen og makkeren Kjeld. Dirch får omsider mulighed for at spille en seriøs rolle som den tilbagestående Lennie i Mus og Mænd. Men så snart han viser sig på scenen begynder publikum at grine, og Dirch må indse, at han aldrig nogensinde kan slippe komikken. Samtidig slår forholdet til Kjeld revner og ensomheden banker på.

Filmen Dirch er ikke noget glansbillede – langt fra faktisk. Personen Dirch Passer er både gennemført usympatisk og drikfældig og en mand der ikke magter at være der for hverken sine koner eller sine børn. Et svigtende selvværd og den kritiske Kjeld, der følger ham lige til det sidste giver os et portræt af en mand, som man slet ikke kan parre med den Dirch man ser på scenen og i film. De mange film er udeladt i Dirch. Der fokuseres udelukkende på teatret og selv om man undres, så giver det alligevel mening til sidst. Der skæres flot ind til benet, ja, direkte ind til den blottede nerve, og det giver en voldsom fortælling og et meget anderledes billede af en mand, man ellers troede man kendte.

Nikolaj Lie Kaas er fantastisk. Ingen tvivl om, at Dirch er hans livs rolle. Han naturlige drengede charme skinner igennem og giver et yderst troværdigt portræt af en karakter, der må have virket overvældende på papiret. Gestik og mimik er gennemøvet og især i de sketches vi ser, er der ingen tvivl om Dirchs genopstandelse. Lars Ranthe spiller Kjeld og det var da sandelig også på tide, at vi så ham i en stor rolle, for for pokker hvor er han god. Kemien eksploderer mellem ham og Kaas i et kompliceret forhold præget af skabelyst, gøgl og jalousi.
Visuelt er filmen fejende flot, og en hyldest til dansk teater dengang. Blu Ray udgaven leverer knivskarpe billeder, der næsten sender tåger af cigaretrøg ind i stuen mens lommer-pigerne synger.
Dirch er årets bedste danske film – det er der ingen tvivl om. Se den.

Ekstramaterialet har en meget interessant lille dokumentar om tilblivelsen af filmen, der giver et indblik i det enorme arbejde der ligger bag.
Desuden – og det er måske det mest interessante, er der adskillige sketches i fuld længde, hvor man virkelig ser frugterne af den overjordiske indsats Nikolaj Lie Kaas yder i filmen.

Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.

Titel: Dirch
Original Titel: Dirch
Premieredato: 6. december 2011
Instruktør: Martin P, Zandvliet
Skuespillere: Nikolaj Lie Kaas, Lars Ranthe, Lars Brygmann
Spilletid: 111 min.
Selskab: Nordisk Film, 2011
Genre: Drama


banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...