Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

Børnene Fra Sølv...
Børnene Fra Sølvgade billede

The Crow


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

DVD anmeldelse

Dirty Harry – 2 Disc Special Edition.

28. august 2008 af Henrik Andersen

5 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Dirty Harry – 2 Disc Special Edition. billede

Dirty Harry Callahan renser ud i den kriminelle underverden. Med en fornuftig retfærdighedssans og verdens kraftigste håndvåben er der ikke mange, der siger ham imod. Dirty Harry er en klassiker.

70'ernes San Francisco er et benhårdt sted. Heldigvis for byen har de politikommissær Harry Callahan. Blandt "venner" Dirty Harry (Clint Eastwood). Han får de opgaver som andre vender ryggen til, og derfor er det også ham, der bliver sat på sagen da byen rammes af en gal mand, der kalder sig selv Scorpio (Andy Robinson). Scorpio skyder tilfældige civile ned med koldt blod, og kræver derefter en stor løsesum for en pige han har kidnappet. Da det endelig lykkedes Dirty Harry at fange ham, løslades han kort efter på grund af huller i retssystemet. Det bliver dråben der får bægret til at flyde over for Harry Callahan, og nu indleder han et privat selvtægts hævntogt, der skal putte ordet retfærdighed tilbage på landkortet. En retfærdighed der tilsyneladende ikke er at finde i det Amerikanske retssystem. Nu bliver der virkelig brug for Dirty Harrys bedste ven. Hans elskede Magnum 44.

Denne første film i serien om Dirty Harry Callahan, betegnes af mange som en gennembrudsfilm for Clint Eastwood. Eastwood præsenterer os for en karakter som han siden hen har spillet mange gange i forskellige genre. En benhård fyr der altid har en smart replik hængende i mundvigen, og en oprørsk trang til at sætte sig op imod systemets regler og normer. Harry Callahan ligger som karakter tæt op af Eastwoods manden uden navn i Sergio Leones Spagetti westerns. Man kan med rette kalde Dirty Harry for en storby western, og den sidste scene i filmen hvor Harry Callahan smider sin politistjerne i vandet er da også en reference til western klassikeren High Noon fra 1952.

Inden Dirty Harry kunne blive realiseret var der mange der blev tilbudt rollen. Blandt andet John Wayne der dog blev kasseret på grund af hans for høje alder. Rollen var oprindeligt skrevet til Frank Sinatra, og da han takkede nej blev både Steve McQueen og Paul Newman spurgt. Heldigvis endte det op med Clint Eastwood, og det er idag svært at forestille sig andre i rollen som den benhårde politikommissær.

Clint Eastwood lavede sine egne stunts i filmen. Se specielt efter i scenen hvor Harry Callahan springer ned fra en bro og ned på bussen som Scorpio har taget. Det er Clint Eastwood selv der udføre springet, og det ses tydeligt. At Eastwood selv udføre sine stunts gør det hele mere intens og tilføjer det højspændte drama en form for realisme og gå på mod der sjældent er til at få øje på i nutidige produktioner.

Don Sigel der både har produceret og instrueret Dirty Harry har lavet en film der sætter kritiske spørgsmålstegn ved det Amerikanske retssystem. Den rejste ved dens premiere megen debat omkring politivold og om almindelige borgeres rettigheder i forbindelse med lovovertrædelser. Historien i Dirty Harry og skurken Scorpio er delvist inspireret af den rigtige Zodiac morder, der rystede området omkring San Francisco på daværende tidspunkt. Zodiac morderen blev aldrig fanget, hvilket gør historien endnu mere frygtelig. I filmen Zodiac ses hovedpersonerne i biografen hvor de ser Dirty Harry. Så er ringen ligesom blevet sluttet.

Andy Robinson der spiller Scorpio levere en pragt præstation, der stadigvæk virker skræmmende og brutal, selv efter man han set filmen mange gange. Efter premieren på Dirty Harry blev Andy Robinson antastet af folk på gaden, og han fik flere telefon trusler af folk der mente at han også måtte være ond i virkeligheden, for at kunne levere en så realistisk præstation i filmen.

Men alt det være sagt og diskuteret så er Dirty Harry frem for alt en fremragende action film, der den dag i dag stadigvæk holder formen og levere varen. Fyldt til randen med ultra seje replikker, lange bakkenbarter og mørke solbriller, og frem for alt den kraftigste håndvåben i verden, en Magnum 44. Det bliver vist ikke mere cool.

I know what you're thinking, punk. You are thinking, 'Did he fire six shots or only five?' Well, to tell you the truth, I forgot myself in all this excitement... but being as this is a .44 Magnum the most powerful handgun in the world, and would blow your head clean off, you've got to ask yourself one question: Do I feel lucky?... Well, do ya, punk?!

Ekstramateriale.

Der er meget lækkert ekstramateriale at finde på denne flotte dobbelt disc udgave af Dirty Harry. Selve filmen er Remastered, og dette er der kommet et flot billede ud af. Filmen igennem kommentere forfatteren Richard Schickel filmen og dens tilblivelse. Det er et spændende og vedkommende kommentarspor, der er fyldt med gode informationer.

På disc 1 findes også 2 små making off programmer: Dirty Harry's Way og Dirty Harry:The Orginal. Her fortæller cast og Crew om tilblivelsen og filmens indflydelse på filmgenren. Det er også muligt at se separate interviews med folkene bag Dirty Harry serien i The Interview Gallery.

Disc 2 indeholder 2 længere programmer. The Long Shadow of Dirty Harry og Clint Eastwood: The Man From Malpaso. Her kommer vi flot bag kulisserne, og man får en flot gennemgang af Clint Eastwoods enorme karriere i filmbranchen.

Samlet karakter for ekstramaterialet bliver 5 ud af 6 mulige stjerner.

Dirty Harry kan ses i sit oprindelige Cinemascope format, og man kan hører verdens kraftigste håndvåben blive affyret med Dolby Digital lyd.

Dirty Harry - 2 Disc Special Edition er venligst stillet til rådighed af Warner Brothers Entertainment.

Titel: Dirty Harry – 2 Disc Special Edition.
Original Titel: Dirty Harry – 2 Disc Special Edition.
Premieredato: 5. august 2008
Instruktør: Don Siegel.
Skuespillere: Clint Eastwood, Harry Guardino, Reni Santoni, Andy Robinson, John Larch, John Vernon.
Spilletid: 98 min.
Selskab: Warner Brothers. 1971.
Genre: Krimi




banner
Overskrift Højre Block
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave
Juror #2 (Blockb...
Anora



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...