Skriv en kommentar
En række bestialske kvindemord finder sted i Plummer Woods og der kan ikke findes beviser, politiet er på bar bund. Af den årsag sendes politiidetektiven, Steve McCormack, på sagen. Imod Steve's vilje, bliver han påduttet en rekrut, den flotte Jamie Garett. Sammen drager Steve og Jamie ud for at løse opgaven omkring Plummer Woods. For at få flere spor omkring sagen, tilkalder Steve den kvindelige reporter, Virginia Madden. Virginia opsporer en mystisk hjemmeside, som bestyres af diskoteksejeren Rico Carte. På hjemmesiden er der billeder af de kvinder, som er forsvundet som ud af det blå. Hvem er nu det næste offer?
Det er ikke svært at se, at Døde Spor er en film lavet på et lavt budget og med skuespillere, der ikke har så mange storfilm på cv'et. Det gør det ikke ”spor” bedre, at internettet inddrages som ekstra krydderi for at peppe adrenalinen op. Det hjælper slet og ret ikke. Internettet er i de seneste par år blevet inddraget i en lang række film som overraskelsesmomentet, men overraskelses-faktoren er forsvundet. Internettet er der bare – kom nu Hollywood, vi ved det godt!
Steve McCormack spilles af den knap så overbevisende Mark Grant. Han synes ikke rigtigt at falde ind i rollen som efterforsker i en mordsag. Han er gået helt forkert. Hans kvindelige partner, Jamie, spiller meget bedre (men ser selvfølgelig også bedre ud). Den onde karakter, Rico Carte, deltager i en unødvendig lang erotisk scene, med en af de piger, der senere findes kvalt. Det eneste positive man kan sige om skuespillet er, at der dog eksisterer en slags karakterudvikling mellem Steve og Jamie. Steve, der normalt arbejder alene, ender med at danse med Jamie og de begynder at forstå hinanden på godt og ondt. Derfor finder Jamie ud af, hvorfor Steve normalt helst ville arbejde alene.
Det skal nævnes at der er én replik i denne film, der absolut ikke gavner. Da Steve ankommer til et mordsted, finder han liget af en ung kvinde, stadig med en glødende cigaret i mundvigen. Hans kommenter, idet han fjerner cigaretten: ”Don't you know these things can kill you”. Stilen er lagt!
Skuespillernes generelle dårlige overbevisning i en film med denne tynde historie er det eneste der skal til for at få bundkarakter. Det er på ny lykkedes håbefulde instruktører og manuskriptforfattere at producere et læs møj, som vi stakkels videolejere lader os snyde af. Desværre kan vi kun engang imellem tage os til takke med en gyserfilm, som er original (som Seven, The Bone Collector). Man kan dog prise herren for, at filmen kun varer 74 minutter. Et minut mere og skiven ville have fløjet ud af vinduet.
Filmen er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.
