Overskrift konkurrence


Standard facebook Følg os på instagram

Seneste artikler
Japansk Verdensp...
Tyskefilmdage 7....
Franske Film Man...
Nye Italienske F...
Franske Film Man...

Se alle artikler
Overskrift konkurrence

The Crow
The Crow billede

Børnene Fra Sølv...


Vi anbefaler
Boligbasen.dk
Ligo.dk - en ven af huset

Blu-Ray anmeldelse

Don Jon

16. marts 2014 af Kristian Jensen

5 stjerner Skriv en kommentar KØB FILMEN HER

Don Jon billede

Scorekarl på afveje…

New Jersey fyren Jon (Joseph Gordon-Levitt) er et rigtig lækkert skår. Veltrænet, macho og charmerende. Der er dog lige det problem, at han også er afhængig af internetporno. Uanset hvor mange smukke kvinder, han får charmet trusserne af, så er det kun foran computeren med Kleenex i den anden hånd, at han kan opnå den seksuelle tilfredsstillelse, han så desperat eftersøger. Men da han møder den smukke Barbara (Scarlett Johansson), bliver der vendt op og ned på Jons liv, og han tvinges til at tage et opgør med sit livssyn og sin tilværelse som scorekarl.

Umiddelbart lyder plottet i Joseph Gordon-Levitts debut som spillefilmsinstruktør ”Don Jon” som opskriften på en klichefyldt dreng-møder-pige film. Lad det være sagt med det samme – det er det ikke! For selvom Jon ganske rigtigt møder sit livs kærlighed i pigen Barbara, så handler ”Don Jon” om en mand, der pludselig bliver konfronteret med sin afhængighed, og ender i en dyb personlig krise.
For selvom hovedrollerne i ”Don Jon” spilles af to af de mest eftertragte mennesker i Hollywood, så formår ”Don Jon” at udstille den grimme bagside af medaljen, når det handler om dating og kærlighed anno 2014. For ligesom Jons liv kører i ring, med faste ritualer som eksempelvis gudstjeneste, syndsforladelse og søndagsmiddag hos forældrene hver eneste uge, så er hans seksualitet ligeledes blevet en ond cirkel af utilfredsstillende sex med et utal af piger og efterfølgende masturbation foran computerskærmen. Jon sidder med andre ord fast, og først da den lidt ældre Esther (Julianne Moore) konfronterer Jon, begynder den unge mand at indse, at noget måske ikke er helt som det burde være.

”Don Jon” er en imponerende debut af Joseph Gordon-Levitt, der udover at have instrueret også har skrevet manuskriptet til filmen. Levitt har endvidere skrabet et vinderhold af skuespillere, ukendte som kendte, sammen til de forskellige roller. Julianne Moore spiller med stor ømhed rollen som kvinden Esther, der ligesom Jon, har sine dæmoner at kæmpe med. Tony Danza og Glenne Headly brillerer som Jons temperamentsfulde forældre, der blot ønsker det bedste for deres søn. Brie Larson spiller den finurlige birolle som Jons tavse lillesøster, der mest af alt minder om en observatør til familiens til tider kaotiske søndagsmiddage.

Det mærkes tydeligt, at ”Don Jon” er en film med noget på hjertet. Udover at være en film om kærlighed, er historien om Jon samtidig en skarp kommentar til et samfund, hvor sex dominerer det mediebillede som det moderne, unge menneske oftest spejler sig i. Ved at lade karaktererne udspille deres svagheder på skærmen, og lade dem fremstå som sørgelige og patetiske, undgår Levitt, at hans film på noget tidspunkt føles som en moralprædiken eller en løftet pegefinger.

Selvom ”Don Jon” behandler nogle tunge emner, så er filmen fortalt med en lethed og humor, der gør filmen spiselig for stort set alle. Det er en velspillet og velinstrueret spillefilm, der både underholder og bidrager med stof til eftertanke.

Ekstramateriale
Der er ganske meget bonusmateriale på blu ray udgivelsen af "Don Jon". Største delen af materialet kommer fra websitet www.hitrecord.org og omhandler et af de helt centrale temaer i "Don Jon" nemlig materiel besiddelse. Det lyder umiddelbart lidt søgt, men ser man materialet, efter man har set filmen, giver det ganske god mening. Hitrecord er produktionsselskabet bag filmen, og er i øvrigt startet og ejet af Joseph Gordon-Levitts selv. Det interessante ved Hitrecord er, at det er et online produktionsselskab, der baserer sig på brugergenereret indhold og input. Det er ret interessant set fra filmnørdens synsvinkel, og hitrecord.org er bestemt et klik eller to værd.

Der er ligeledes blevet plads til en tur bag kameraet på "Don Jon" hvor skuespillerne og instruktøren fortæller om tilblivelsen af filmen. Det virker ganske ærligt og åbenhjertigt, og der bruges ikke meget tid på rygklapperi og selvros. Joseph Gordon-Levitt er et af universets mest sympatiske mennesker, og en god fortæller, så man savner i den grad et kommentatorspor til filmen.
Heldigvis er bonumaterialet til "Don Jon" ganske glimrende i sig selv og ender med at få 4 ud af 6 stjerner.

Filmen er venligst stillet til rådighed af Midget Entertainment .

Titel: Don Jon
Original Titel: Don Jon
Premieredato: 13. marts 2014
Instruktør: Joseph Gordon-Levitt
Skuespillere: Joseph Gordon-Levitt, Scarlett Johansson, Julianne Moore, Tony Danza, Brie Larson, Glenne Headly
Spilletid: 89 min.
Selskab: Hitrecord Films 2013/Midget Entertainment 2014
Genre: Drama , Humor , Romantik


banner
Overskrift Højre Block
Freud's Last Ses...
Den Vilde Robot ...
Strange Darling
Mufasa:Løvernes ...
Hellboy - The Cr...
Kraven the Hunter
Ringenes Herre: ...
Bambi: Livet i s...
A Different Man
Konklave



KLOVN FOREVER tr...
Blade Runner 2: ...
"Fantastic Beast...
Avengers: Infini...
Rumkapslen fra "...
Suicide Squad ti...
Superfast: Nyt k...
Trailer: Mission...
Gina Rodriguez m...
Frozen 2 officie...